Friesia X, 4-5

- 382-
gode fund skal dog nævnes herfra, således den knap 5 cm høje Cudonia
circinans (H e k s e r i n g - H j e l m m o r k e l) og Stropharia
hornemannii (H o r n e m a n n s B r e d b l a d), begge fra nåleskov,
samt en poresvamp, der er sendt til kontrol af bestemmelse hos dr.
F. KOTLABA, Czechoslovakiet. Om aftenen blev dagens fund lagt frem
på borde, og i den udstrækning det var muligt, forsynet med navne.
Den efterfølgende dag, søndag, oprandt med drivende skyer og
dejligt solskin, og kl. 9 kørte vi fra hotellet til parkeringspladsen ved
Rebildhus, hvor en bus med yderligere 25 deltagere fra Randers
naturhistoriske Forening stødte til ekskursionen, der nu talte lige
ved 70 deltagere. Vi fulgte den gult afmærkede rute ned gennem
bakkerne, og mange gode fund blev gjort her, således på Populus
tremula (Asp) Pleuroius corticatus (K o r k a g t i g ø s t e r s h a t)
og Inonotus vulpinus) og på nogle gamle træer nede ved Stendalen
smukke bevoksninger af Eom es jomentarius (T ø n d e r s v a m p).
Og voksende næsten gemt i lyngen 7-8 eksemplarer af den i alle dele
dybt violette Cortinarius violaceus (V i o l b l å S l ø r h a t), en prægtig
svamp, der på grund af sin sjældenhed desværre hverken er afbildet
hos FERDINANDSEN & WINGE eller i F.A.D. (se III, p. 27). Et
fortrinligt farvebillede kan ses hos N. SUBER: "I svampskogen"
(1968). Svampen fandtes på flere udviklingstrin, og det kunne iagttages,
at ældre eksemplarer havde et brunligt skær. Fra Stendalen
gik turen gennem de gamle graner ad Lynggyden til Urskoven, en
ca. 260 år gammel bevoksning af dårligt formet Bøg. Her fandtes på
nedfalden gren Ascotremella jaginea og smukke bevoksninger af den
gode spisesvamp Craterellus cornucopioides (S t o r T r o m p e ts
v a m p). Videre herfra ad Pumpevejen til en lysning ved Troldeskoven,
hvor den medbragte frokost blev indtaget, og hvor formiddagens
fund blev lagt frem på en gammel bøgetrunte og forevist af
P. PRINTZ.
Eftermiddagsturen startede med vandring gennem den totalfredede
Troldeskov, hvor der ikke skoves, og hvor væltede træer og
nedfaldne grene ikke fjernes. Det var her interessant, men foruroligende
at se, i hvor høj grad T ø n d e r s v a m p e n svampemæssigt
prægede skoven. Næsten overalt på liggende og stående træer kunne
man finde dens hovformede frugtlegemer. Denne farlige parasit på
Bøg var i øvrigt også den dominerende træboende svamp i Urskoven.
Et godt fund må nævnes fra Troldeskoven, nemlig 6-7 eksemplarer af
en grå form af den normalt hvide Pleurotus lignatilis. Voksestedet
var, som det skulle være - en hulhed i stammen af en stående bøg. Fra