Økonomisk Kriminalitet Nordiske Perspektiver - Scandinavian ...

More documents

Recommendations

Info

i indtil 4 år, og som nævnt i dag har en strafferamme lydende på fængsel i indtil 8 år. Frem til lovændringen i 1972 havde bestemmelsen stået mere eller mindre uberørt hen siden den såkaldte Kontrollovs indførelse kort efter 2. Verdenskrig i 1946. 20 Erfaringerne ovenpå krigen var, at den hidtidige ligning og kontrol havde været for utilstrækkelig. Betydelige indkomster og formuer havde således været udeholdt fra beskatning, hvorfor man anså et samlet lovkompleks om skattekontrol for nødvendigt. Det er dog i nærværende sammenhæng væsentligt at hæfte sig ved, at det centrale led i selve gerningsindholdet ikke blev ændret ved lovændringen i 1972. Også kontrolloven fra 1946 kriminaliserede således ”[d]en, der i svigagtig Hensigt afgiver urigtige, ufuldstændige eller paa anden Maade vildledende Oplysninger til Brug ved Ansættelsen…”. Urigtige og vildledende oplysninger havde også tidligere udgjort gerningsindholdet i den danske skattesvigsbestemmelse, der indtil 1946 havde befundet sig i statsskatteloven. Det var først med Kontrolloven af 1946, at der for alvor skete noget rent sanktionsmæssigt, idet der blev indsat hjemmel til fængselsstraf i indtil 2 år. Hidtil havde højeste sanktion været bødestraf – om end en (på papiret) ganske betydelig af slagsen på indtil 10 gange den unddragne skats beløb. Selvom dette multipla kan synes ganske voldsom, blev det dog i praksis ikke udnyttet, hvortil kom at den dagældende forholdsvis lave skatteprocent i sig selv satte sine begrænsninger. I det hele taget kan der i tiden efter 2. Verdenskrig og op gennem 1950´erne spores en klar tendens til, at kampen mod skattesvig begynder at blive skærpet, ligesom problemstillingen opprioriteres blandt jurister. Skattesvig blev således taget op som særskilt kriminalpolitisk problem på ”Det 4. <strong>Nordiske</strong> Kriminalistmøde” i Oslo i 1957, hvor oplægsholderne generelt forholdt sig kritiske til den eksisterende behandling af disse sager. 21 Det er værd at bemærke, at ordet ”vildledende” først blev medtaget i statsskatteloven af 1912, jf. denne lovs § 44. Statsskatteloven af 1903 kriminaliserede således kun ”urigtige” oplysninger. Den præcise årsag til denne 20 Lov nr. 392 af 12.07.1946. 21 Se nærmere NTfK, 1957, p. 1-51. 132
objektive udvidelse af gerningsindholdet – som siden har været bibeholdt – er noget uklar. I bemærkningerne til statsskatteloven af 1912 angives alene, at nyaffattelse af bestemmelsen har været nødvendiggjort af det forhold, at lovgiver ønskede uagtsomhed kriminaliseret, ligesom lovgiver ønskede, at der skulle være udtrykkelig hjemmel for efterbetaling af unddragne skatter, såfremt betingelserne for strafansvar ikke var tilstede. 22 Udvidelsen af gerningsindholdet til også at omfatte ”vildledende” oplysninger over for skattemyndighederne skulle imidlertid siden vise sig at være alt anden end subtil. I den vel nok mest berømte skattestraffesag i Danmark, nemlig Glistrupsagen (U 1983.705 H), blev Mogens Glistrup straffet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, uagtet han ikke havde afgivet positivt urigtige oplysninger til skattevæsenet. Uanset at Højesteret bruger den term, at Glistrups oplysninger havde været ”urigtige”, synes meningen nok snarere fra Højesterets side at være den, at urigtigheden skyldes oplysningernes samlet set vildledende karakter, som var en følge af det af Glistrups opbyggede skattesystems kompleksitet og uoverskuelighed. 23 Højesteret henviser således i præmisserne til den indbyrdes sammenhæng i skattesystemet og til den omstændighed, at oplysningerne over for skattemyndighederne kun var givet for hver enkelt klient for sig, jf. herved: ”Det bemærkes i denne forbindelse, at han ikke har givet disse myndigheder nærmere oplysninger om den indbyrdes sammenhæng mellem de bogholderimæssige posteringer i administrationssystemet og om dispositionernes mangel på økonomisk realitet. Oplysningerne til skattemyndighederne er kun givet for hver enkelt klient for sig på grundlag af de på klientens kontokort bogførte dispositioner, der blev angivet som normale, reelle retshandler.” 3. Nærmere om forståelsen af skattesvig som kriminalitetsform Karakteristisk for megen straffelovskriminalitet er, at der sjældent er juridisk (fortolkningsmæssig) tvivl om, hvorvidt en given handling er strafbar eller ej. Stjæler man, er man tyv. Slår man, er man voldsforbryder etc. Problemerne er her ofte af bevismæssig karakter. Det gælder således om at bevise, hvem 22 Jf. R.T., tillæg A, sp. 1996. 23 Tilsvarende Jan Pedersen, Skatte & afgiftsstrafferet, 3. udg., p. 273. 133
Page 1:
Red. Per Jørgen Ystehede med bidra
Page 4 and 5:
© 2010 ISBN Trykk: AiT e-dit AS,
Page 7:
FORORD I den ”norske” perioden
Page 10 and 11:
Økonomisk kriminalitet omtales tid
Page 12 and 13:
Snorri Orn Arnasons samtidshistoris
Page 14 and 15:
ekobrottslingarna legitimerar brott
Page 16 and 17:
ekonomisk brottslighet, motsvarande
Page 18 and 19:
Bokföringsbrotten har mer än för
Page 20 and 21:
Svartarbete i byggbranschen Typfall
Page 22 and 23:
nätverk kan vara uppbyggda på lik
Page 24 and 25:
Typfallet återspeglar även att m
Page 26 and 27:
2005 (EBM 2005). Tillsammans med en
Page 28 and 29:
van Duyne, P. & Houtzager, M. J. (2
Page 31 and 32:
Anne Alvesalo och Erja Virta 2. DEN
Page 33 and 34:
näringslivsbrott räknas brott av
Page 35 and 36:
Även om man med hjälp av bekämpn
Page 37 and 38:
tillsammans” berättar man att
Page 39 and 40:
1987, 64-67). Även på detta sätt
Page 41 and 42:
vi i huvudsakliga drag hurdana ekob
Page 43 and 44:
efter att avlägsna ledarnas brotts
Page 45 and 46:
anknyter till de stora byggarbetspl
Page 47 and 48:
ildar ett komplex med många steg,
Page 49 and 50:
större arbetsolycksfallsrisk än
Page 51 and 52:
eglerna. När de företag som följ
Page 53 and 54:
till en partiell urvattning av för
Page 55 and 56:
Morten Nilsen 3. ØKONOMISK KRIMINA
Page 57 and 58:
samspill mellom det offentlige (for
Page 59 and 60:
Økokrim blir en flaskehals (ibid,
Page 61 and 62:
egnskapsreguleringene må ha vært
Page 63 and 64:
Den siste personlige tiltalte medga
Page 65 and 66:
- De salgsansvarlige kan ikke ha ha
Page 67 and 68:
som er akseptable virkemidler i bed
Page 69 and 70:
Denne strategien ble brukt av de ti
Page 71 and 72:
med Vegvesenet, og den urettmessige
Page 73 and 74:
avdeling av et britisk selskap, og
Page 75 and 76:
apportere til myndighetene ved mist
Page 77 and 78:
Omgåelse av konkurskarantene 6 En
Page 79 and 80:
normerosjon, og måloppnåelse ved
Page 81:
criminology - third edition, ed. Mi
Page 84 and 85: usinesslike anyway. Cannabis planta
Page 86 and 87: The semi - criminal “brokers” a
Page 88 and 89: they want. The salesman calls when
Page 90 and 91: to be erected in front of the fuse
Page 92 and 93: cannabis. The gardener ran away, bu
Page 94 and 95: cased before hand. ”They used a h
Page 96 and 97: the representatives and employees o
Page 98 and 99: Norway has been more than just self
Page 100 and 101: Levy, M. (2002) The organization of
Page 102 and 103: INTRODUCTION In 2008 the corporate
Page 104 and 105: In a short period great changes too
Page 106 and 107: achieve your goals (Árnason, 2008)
Page 108 and 109: documents, which upon investigation
Page 110 and 111: Figure 1 shows the number of decisi
Page 112 and 113: number of cases 1400 1200 1000 800
Page 114 and 115: Commissioner of the Icelandic polic
Page 116 and 117: a disagreement between The Director
Page 118 and 119: prosecutor with information as to t
Page 120 and 121: Finnish Government was presented wi
Page 122 and 123: Braithwaite, 1993). This model has
Page 124 and 125: would have representatives within t
Page 126 and 127: Black, William K. (2005). The best
Page 128 and 129: Morgunblaðið (2008, January 18th)
Page 131 and 132: Lasse Lund Madsen 6. SKATTESVIG I D
Page 133: kriminalitetsform. § 289 er alene
Page 137 and 138: for lovens rammer ikke kommer til a
Page 139 and 140: Verdenskrig. Nogle uger efter åben
Page 141 and 142: økonomiordningernes nærmest uende
Page 143 and 144: straffebestemmelse i anvendelse, st
Page 145 and 146: ”De bredeste skuldre skal bære d
Page 147 and 148: for så vidt relativt enkle at udar
Page 149 and 150: ”Man kan imidlertid ikke gå ud f
show all

Økonomisk Kriminalitet Nordiske Perspektiver - Scandinavian ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?