Økonomisk Kriminalitet Nordiske Perspektiver - Scandinavian ...

for så vidt relativt enkle at udarbejde, men til gengæld af en usikker og
skønsmæssig natur, hvorfor domstolene i straffesager i stigende omfang synes at
have vendt sig herimod. Se som et nyere eksempel herpå TfS 2005.836 Ø, hvor
landsretten i sine frifindende præmisser bl.a. anførte:
”Sagens centrale bevistemaer angår størrelsen af de tiltaltes og deres hustruers
privatforbrug, indtægter udeholdt fra salg og berettigede fradrag i
selskabsindkomst. Bevisførelsen vedrørende privatforbruget har navnlig drejet sig
om skattevæsenets beregninger og forudsætningerne herfor. Beregningerne bygger
i enkelte afgørende tilfælde, herunder antagelser om mindsteudgifter til
husholdning m.v., på skøn. Der har ikke i fornødent omfang kunnet redegøres for
det grundlag, som har været bestemmende for dette skøn. [….] Da der
sammenfattende ikke findes at være ført det til domfældelse i en straffesag
tilstrækkeligt sikre bevis, frifindes de tiltalte for forhold 1, 2, 3 og 6 og dermed i det
hele under denne sag.”
Anklagemyndigheden er derfor i samarbejde med SKAT ofte tvunget til at foretage
en mere præcis og tilbundsgående rekonstruktion af regnskaberne (f.eks. baseret
på beslaglagte fakturaer). Dette er en vanskelig og tidsmæssigt krævende manøvre,
og indebærer, at sagerne ofte bliver meget faktumtunge. Skatte- og
afgiftsstraffesager har derfor i praksis vist sig at være vanskelige at håndtere, og
ikke sjældent har de været undervejs i retssystemet i årevis. Undertiden med
betydelige ”rabatter” til den tiltalte som følge heraf med henvisning til EMRK art.
6. En sådan langsommelig retsproces er i sig selv med til at svække straffesystemets
præventive effekt. Muligvis er det i erkendelse heraf, eller også er der ganske
enkelt tale om basal mangel på ressourcer, men øjensynligt har SKAT skiftet fokus
og strategi i kampen mod skattesnyderne.
Det forekommer mig i øvrigt, at der i dag ikke føres nær så mange skatte- og
afgiftsstraffesager som tidligere. Hvis man f.eks. leder efter skattestraffesager i
Tidsskrift for Skatter og Afgifter (TfS) synes der i nyere tid at være stadigt længere
imellem offentliggørelsen af sager om primitiv skattesvig (om end en række af disse
sager naturligvis fortsat føres). Og som nævnt føres der i dag næppe sager om
skattespekulation i strafferetsplejens former.
I nyere tid har SKAT søsat nogle kampagner primært rettet mod den ”sorte”
undergrundsøkonomi i visse navnlig mindre detailvirksomheder. En række
kontroller havde således vist, at der var betydelige problemer med overholdelse af
145