Økonomisk Kriminalitet Nordiske Perspektiver - Scandinavian ...

”Man kan imidlertid ikke gå ud fra, at kriminalisering og strafferetlig
forfølgning er det bedst egnede middel til bekæmpelse af skadelig økonomisk
virksomhed. Man bør være opmærksom på, at der muligvis opnås en mere
effektiv kontrol og forebyggelse gennem regler uden for strafferetten.”
Tilsvarende tanker findes specifikt i relation til skattesvig allerede i den norske
Højesteretsdommer O.C. Gundersens oplæg på ”Det 4. Nordiske
Kriminalistmøde”, 1957: 46
”Meget taler for at man, inntil videre, bør beholde sanksjonsystemet som det
er og konsentre kreftene om en effektivisering av ligningsarbeidet og en
utbygging af kontrollapparatet. Ikke før man med noenlunde trygghet kan
fastslå at også på dette område er det normalt å overholde lovens bud og et
brudd på det vanlige handlingsmønster i samfunnet å forsøke a bryte eller vri
seg unna dem, vil retthåndhevelsen gjennom påtalemyndighet og
straffedomstoler ha den bæreevne og den slagkraft som vi gjerne vil at den
skal ha.”
Sidstnævnte passus indebærer en forudsætning om en grundlæggende moralsk
regelaccept fra borgernes side for, at et givent straffesystem kan være virksomt og
bæredygtigt. Lignende tanker kan genfindes i den norske retssociolog Vilhelm
Auberts ”Kriminalisering og moralpåvirkning i den næringsrettslige lovgivning” fra
1951. 47
Aubert konkluderer bl.a., at en effektivt virkende straffetrussel på den
økonomiske lovgivnings område er afhængig af en grundlæggende accept af og
respekt for loven. I den sammenhæng er det tankevækkende, at de erfaringer,
SKAT netop havde gjort sig forud for de ovenfor nævnte lovmæssige stramninger,
var, at der herskede ganske betydelige og helt åbenlyse problemer i visse brancher
med hensyn til overholdelse af afgiftslovgivningen. 48
SKATs indsatsstrategi er rettet mod visse brancher inden for erhvervslivet,
hvorimod almindelige lønmodtagere reelt ikke udsættes for nogen kontrol. Det
er næppe, fordi almindelige lønmodtagere besidder en bedre skattemoral end
andre, men de faktiske muligheder for at snyde er ganske enkelt forsvindende
små, eftersom de fleste relevante skattemæssige oplysninger i henhold til
bestemmelser i skattekontrolloven pligtmæssigt skal indberettes direkte fra
46
NTfK, 1957, p. 23.
47
Jf. NTfK 1951, II, p. 120-129. Se herom også Torben Koch i Økonomisk Kriminalitet – en
antologi, 1980, p. 63 f.
48 Se f.eks. LFF nr. 66 af 6. november 2002, punkt 1, under lovforslagets almindelige bemærkninger.
147