Økonomisk Kriminalitet Nordiske Perspektiver - Scandinavian ...

Uden overdrivelse kan man vel i al retspolitisk almindelighed tale om, at trenden
hos danske politikere i disse år – set over en bred kam – går i klar retning af at ty
til straffesystemet, så snart et givent problem udkrystalliserer sig i mediernes
dagsorden. Mantraet er, at det gælder om at være ”tough on crime”, hvilket typisk
fra politisk hold har ført til krav om skærpede fængselsstraffe. Enhver, der har
prøvet at arbejde med straffesystemet, ved vist imidlertid godt, at denne for tiden
næsten hellige tro på straffesystemet og fængselsstraffes saliggørende frelse mildest
talt er noget overdreven.
Den seneste udvikling inden for netop skatte- og afgiftsstrafferetten kan
imidlertid siges at repræsentere et vist brud med den refererede tendens,
hvorunder skærpelse af fængselsstraffen øjensynligt ses som en slags
universalløsning. Fokus inden for skatte- og afgiftsstrafferetten synes nu i højere
grad at fokusere på forebyggelse og kontrol samt en opprioritering af ordensbøder
frem for fængselsstraffe. Denne nye indsatsstrategi fra skattemyndighedernes side –
lanceret under det kampagnelignende slogan Fairplay – vil blive behandlet
nærmere i det følgende.
5.1. Fra bagudrettet straf til fremadrettet kontrol
Som gennemgået ovenfor gik man omkring 1990 i vidt omfang væk fra
overhovedet at føre sager om spekulativ skattesvig i strafferetsplejens former. Man
gik altså her i virkeligheden tilbage til det oprindelige udgangspunkt, hvorefter
strafferetten blev reserveret til behandling af den primitive skattesvig, for hvilken
det er karakteristisk, at en del af en given omsætning typisk udeholdes helt fra
regnskaberne. Selvom disse sager er mere simple at forholde sig til rent juridisk,
derved at de ikke beror på præjudicerende og vanskelige skatteretlige regler, så er
de imidlertid alligevel ofte ganske ”tunge” at køre gennem det strafferetlige system
(navnlig sammenlignet med mere traditionel straffelovskriminalitet som volds- og
indbrudstyverisager etc.).
Skattemyndighedernes kontrolbesøg hos de erhvervsdrivende giver umiddelbart
kun et øjebliksbillede af unddragelsen. At denne unddragelse typisk strækker sig
langt tilbage i tid er imidlertid ikke så ligetil at bevise. En af de måder, hvorpå
anklagemyndigheden har forsøgt at løfte beviset for en foretagen omfattende
skatteunddragelse, har været gennem såkaldte privatforbrugsopgørelser. Disse er
144