Økonomisk Kriminalitet Nordiske Perspektiver - Scandinavian ...

for lovens rammer ikke kommer til at betale mere skat end højst nødvendigt. I den
forbindelse kan der henvises til Lord Tomlins berømte præmis i sagen IRC v the
Duke of Westminster, 1936:
“Every man is entitled, if he can, to order his affairs so as that the tax
attaching under the appropriate Act is less than it otherwise would be. If he
succeeds in ordering them so as to secure this result, then however
unappreciative the Commissioners of Inland Revenue or his fellow-taxpayers
may be of his ingenuity, he cannot be compelled to pay an increased tax” 24
I en strafferetlig sammenhæng er det umiddelbart grænsedragningen mellem den
skatteretligt ulovlige skatteunddragelse og den kriminelle skattesvig, der påkalder
sig interessen. Førstnævnte behandles i det administrative skatteretlige klagesystem
med det domstolslignede organ Landsskatteretten som sidste instans, og derefter
med mulighed for at gå videre herfra til de egentlige domstole. 25
Men sagen
håndteres dermed i den civile retsplejes former som en sag mellem
skattemyndighederne og borgeren.
Det er i øvrigt væsentligt at hæfte sig ved, at sagen skal indbringes for
domstolene senest 3 måneder efter Landsskatterettens kendelse. Stævning skal
udtages mod Skatteministeriet. Før 1. januar 2007 skulle sagen anlægges ved
landsretten som 1. instans. Som en konsekvens af domstolsreformen begynder
en skattesag imidlertid i dag som udgangspunkt ved byretten 26
(i den retskreds i
hvilken skatteyderen har hjemting).
En straffesag fremmes derimod som bekendt i strafferetsplejens former og er
umiddelbart et anliggende mellem anklagemyndigheden og borgeren.
24 Sml. herved U 1975.388 H, hvor Højesteret udtaler, at ”[v]el må der gives appellanten [Mogens
Glistrup] medhold i, at den omstændighed, at forretningsmæssige dispositioner udelukkende eller
dog delvis har skattemæssigt sigte, ikke i almindelighed medfører deres ugyldighed.” Dommen er en
civil sag mellem Mogens Glistrup og en af hans klienter, der havde deltaget i de såkaldte
økonomiordninger, om som ønskede at udtræde heraf. Højesteret gav ham medhold heri, idet det
statueredes, at han ikke var aftaleretligt forpligtet i forhold til Mogens Glistrup, hvilket sidenhen
blev et vigtigt præjudikat i selve straffesagen mod sidstnævnte, jf. herom nedenfor afs. 4.1.
25 Her bortses fra den lidet praktiske såkaldte overspringelsesregel i skatteforvaltningslovens § 48,
stk. 2, hvorefter sagen kan indbringes direkte for domstolene, såfremt Landsskatteretten ikke har
truffet afgørelse inden for 6 måneder efter sagens indbringelse hertil.
26 Der er i retsplejelovens § 226 mulighed for – gennem byretten – at få henvist principielle sager
direkte til landsretten. I motiverne til domstolsreformen er det dog anført, at sager om
kørselsfradrag og sager om skønsmæssige ansættelser ved tilsidesættelse af regnskabsgrundlag ikke
kan anses for principielle.
135