Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
8. De nyttige kompetencer, 1993-99 107<br />
<strong>og</strong> hvis <strong>højskole</strong>n ikke vil tage afstand fra omverdenen, må den <strong>og</strong>så forholde sig til den<br />
del af omverdenen, som erhvervslivet udgør.”<br />
Herefter følger en stribe af indlæg i Højskolebladet, der på forskellig vis taler for, at de<br />
bløde kvalifikationer er <strong>højskole</strong>ns egentlige opgave. Bent Windeløv, arkitekt skriver 11:<br />
”Det danske erhvervsblad mandag Morgen skriver i nr. 5 af 5. februar, at erhvervslivet gør<br />
tilnærmelser til <strong>højskole</strong>n med stor succes. Efter en lang periode med stor afstand, mødes<br />
parterne nu i frugtbart samarbejde.<br />
Erhvervslivet har brug for hele mennesker, der kan styre sig selv <strong>og</strong> se sig selv <strong>og</strong> hin‐<br />
anden som værdifulde organer i firmaets levende legeme. I virkeligheden er den levende,<br />
selvstændige, engagerede medarbejder en ny <strong>og</strong> nødvendig parameter i det postmoderne<br />
firmas kamp for overlevelse på det globale marked..”<br />
Anette Wolthers, uddannelseschef tager tråden op i et senere nummer af Højskolebladet<br />
12<br />
”I det sidste års tid har jeg været i samtale med ledere <strong>og</strong> medarbejdere på mange ar‐<br />
bejdspladser i Danmark – flest offentlige, men her på det sidste <strong>og</strong>så private … Alle steder<br />
diskuterer man organisation, ledelse <strong>og</strong> medarbejderkompetencer <strong>og</strong> – kvalifikationer.<br />
Det, man vil, er at udvikle netværksorganisationer, selvstyrende grupper, nye former for<br />
ledelsesopgaver <strong>og</strong> funktioner samt medarbejderudvikling. Det er som om, der er opstået<br />
en ny selvbevidsthed i danske organisationer.”<br />
Grundtvig er nu kommet ind i de fine direktionslokaler, så hvorfor skulle <strong>højskole</strong>n hel‐<br />
ler ikke kunne deltage i et nyt kompetencesystem for voksne. Søren Juhl, Brandbjerg<br />
Højskole fortæller om, 13 at han efter læsningen af Undervisningsministeriets ”debatop‐<br />
læg om det parallelle kompetencesystem”, desværre måtte læse i Information<br />
”at <strong>højskole</strong>folk mener, at <strong>højskole</strong>n ikke er til for erhvervslivet. Det gav stof til eftertanke.<br />
Og for nu at starte med kompetencediskussionen (..). Det er – bilder jeg mig ind – en fejl‐<br />
opfattelse at tro, at erhvervslivet ønsker at hyre mennesker, der er robotter. Tværtimod<br />
er det min opfattelse at erhvervslivet – i al fald den mere ”kompetente” del deraf – ønsker<br />
kompetencebegrebet omdefineret.<br />
Kompetent er det menneske, der er i stand til at træffe beslutninger i sit liv <strong>og</strong> arbejds‐<br />
liv svarende til de opgaver <strong>og</strong> udfordringer, som livet nu engang stiller. Kompetence knyt‐<br />
ter sig med andre ord ikke bare til duelighedsbeviser men i stadig større krav til kritisk<br />
evne, medleven <strong>og</strong> ansvarlighed. Altså duelighed til livet. Jamen, er det dét, erhvervslivet<br />
efterspørger? Ja! De kundskabsmæssige færdigheder skal erhvervslivet nok vide at finde i<br />
ansøgerbunken.”<br />
Søren Juhl har sikkert ret i at det er et fremskridt, at erhvervslivet nu søger efter bløde<br />
kvalifikationer. Men det er d<strong>og</strong> ikke det samme, som at erhvervslivet efterspørger ”folke‐<br />
lig oplysning”. Eller at <strong>højskole</strong>n ved at tilbyde ”bløde kvalifikationer” til erhvervslivet<br />
nødvendigvis bedriver ”folkelig oplysning”.<br />
En af de aktive i FFD’s kompetenceprojekt <strong>og</strong> en af de mest markante fortalere for, at<br />
<strong>højskole</strong>ns kerneydelse er de bløde kvalifikationer, var Marie Østergaard Knudsen, med‐<br />
11 Bent Windeløv: ”Nærkontakt mellem erhverv <strong>og</strong> <strong>højskole</strong>?”, Højskolebladet nr. 30, 1996<br />
12 Anette Wolthers: ”Et paradigmeskift, eller alt ved det gamle?”, Højskolebladet nr. 35, 1996<br />
13 Søren Juhl: ”Højskolen skal ”danne <strong>og</strong> dueliggøre” – <strong>og</strong> så til erhvervslivet”, Højskolebladet nr. 6, 1997