Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
11. Instrumentel fornuft <strong>og</strong> bløde kompetencer 135<br />
Fra starten af 90erne var <strong>højskole</strong>rne i udtalt grad præget af anfægtelser om deres<br />
virksomhed. De sidste årtiers gennemslag for den ”personlige oplysning”, hvor kvalifice‐<br />
ring til en meningsfuld fritid var i højsædet, gav indre identitetsproblemer: Levede høj‐<br />
skolen op til <strong>tradition</strong>ens selvforståelse, den idebårne folkelige oplysning, det almen‐<br />
dannende sigte? Selvransagelsen kom bl.a. til udtryk i debatten om den nye <strong>højskole</strong>lov<br />
fra 1993, ligesom loven angav en mindre styrkelse af <strong>højskole</strong>ns almene sigte. (se tidli‐<br />
gere hovedsnit I, kapitel 7.5)<br />
Midt i 90erne blev Højskolen samtidig i stigende grad angrebet i offentligheden <strong>og</strong> af<br />
politikerne for ikke at leve op til sit formål, den folkelige oplysning. Det angreb fik mæle<br />
samtidig med at de samfundsøkonomiske konjunkturer vendte, ledigheden faldt <strong>og</strong> fri‐<br />
tids‐samfundet forsvandt fra dagsordenen. Nu begyndte der at blive mangel på unge vel‐<br />
uddannede til det nye postindustrielle erhvervsliv. Alfa <strong>og</strong> omega i den social‐ <strong>og</strong> uddan‐<br />
nelsespolitiske debat var at få alle unge i gang med en nyttig erhvervsrettet uddannelse.<br />
Højskolens rolle som ”varmestue” for henviste elever mistede betydning <strong>og</strong> status.<br />
<strong>Den</strong> var ikke længere fredet: Enten måtte den sikre folkelig oplysning, eller <strong>og</strong>så måtte<br />
den blive mere nyttig. Samtidig talte det nye vidensprægede erhvervsliv i stigende grad<br />
om behovet for medarbejdere med ”bløde kvalifikationer”, <strong>og</strong> indenfor organisations‐ <strong>og</strong><br />
managementteori blev det nye mantra: Human capital, teambuilding, human ressource<br />
management, den lærende organisation, værdibaseret ledelse, kvalitetsudvikling via kul‐<br />
turstyring <strong>og</strong> selvstyrende medarbejdercirkler. Man fik øje for sammenhængen mellem<br />
den danske kultur <strong>og</strong> sociale mentalitet <strong>og</strong> de personlige kvalifikationer, videnssamfun‐<br />
det efterspurgte. Man begyndte at tale om, at Grundtvig skulle med i direktionen.<br />
På det tidspunkt, hvor <strong>højskole</strong>n var i knæ, plaget af indre krise <strong>og</strong> ydre kritik <strong>og</strong> truet<br />
på levebrødet af de faldende elevtal, kom der nye røster fra erhvervslivet, der værdsatte<br />
<strong>højskole</strong>n for dens kompetencegivning af ”bløde kvalifikationer”. Måske skulle <strong>højskole</strong>n<br />
finde en ny opgave? Måske oven i købet sin samfundsmæssige legitimering i at produce‐<br />
re ”bløde kompetencer”, der kunne bruges af det danske erhvervsliv i dets konkurrence<br />
på det nye globale vidensbaserede verdensmarked <strong>og</strong> således <strong>og</strong>så bidrage til at sikre<br />
velfærdssamfundets fortsatte beståen.<br />
<strong>Den</strong> dagsorden prægede <strong>og</strong>så FFD’s store kompetenceprojekt, der startede i efteråret<br />
1995 <strong>og</strong> løb frem til efteråret 1997, <strong>og</strong> den var med i det efterfølgende projekt ”Højsko‐<br />
len i det nye uddannelsesbillede”, hvor de prioriterede forsøgsprojekter var samarbejde<br />
med erhvervslivet om kortkurser, der kunne skabe ”bløde kvalifikationer”.<br />
Samme dagsorden var med i de planer, som undervisningsministeriet i samarbejde<br />
med arbejdsministeriet <strong>og</strong> finansministeriet. lancerede i 1996 om en samordning af vok‐<br />
sen‐ <strong>og</strong> efteruddannelserne i et parallelt kompetencesystem for voksne. Et formelt kom‐<br />
petence‐givende system, hvor <strong>højskole</strong>rne <strong>og</strong>så var tildelt en rolle, der bestod i at tilbyde<br />
moduler til udvikling af ”personlige kvalifikationer”.<br />
En tilsvarende dagsorden prægede det informationsprojekt, som Højskolernes Sekre‐<br />
tariat iværksatte i foråret 1997, <strong>og</strong> det tillader jeg mig at sige på baggrund af, at jeg blev<br />
ansat som konsulent <strong>og</strong> koordinator for det. Informationsprojektet drejede sig om at<br />
styrke en dial<strong>og</strong> med erhvervslivet <strong>og</strong> de formelle uddannelser om de kompetencer, som<br />
<strong>højskole</strong>n kunne tilbyde, <strong>og</strong> samtidig var det opgaven at sikre <strong>højskole</strong>n en placering i<br />
det planlagte parallelle kompetencesystem, som var på tegnebrættet. Jeg siger ikke, at