Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
156<br />
14.3 Kvalificering til meningsfuld fritid<br />
Siden 1960erne har de fritidsrettede hobbyfag vundet stigende vægt indenfor folkeop‐<br />
lysningen. Det gælder især indenfor aftenskolerne <strong>og</strong> fritidsundervisningen. Men ten‐<br />
densen har <strong>og</strong>så været til stede indenfor <strong>højskole</strong>rne, om end ikke så markant.<br />
<strong>Den</strong>ne udvikling hang sammen med fritidssamfundets udvikling <strong>og</strong> i særdeleshed<br />
med massearbejdsløshedens gennemslag i perioden fra midt i 70erne til midt i 90erne.<br />
De fritids‐ <strong>og</strong> hobbyprægede tilbud, i værste tilfælde direkte ferieprægede tilbud inden<br />
for de korte kurser bredte sig. Fritidslivet <strong>og</strong> ikke menneskelivet kom i centrum. Det<br />
æstetiske blev for ensidigt dyrket på bekostning af det kundskabsmæssige <strong>og</strong> etiske. Fa‐<br />
ren ved at overeksponere det æstetiske kan blive en for ensidig dyrkelse af kultursider i<br />
livsverden uden interesse for systemverden. Uden den forbindelse bryder almendannel‐<br />
sen sammen, fordi det almene ikke længere er alment, da det ikke omfatter den histori‐<br />
ske <strong>og</strong> sociale <strong>og</strong> kulturelle helhed, men har udspaltet sig i et isoleret rum. <strong>Den</strong> folkelige<br />
oplysning er ikke mulig uden, at livsvilkår præget af systemverden er med. Oplysningen<br />
ender som ”æstetisk oplysning”.<br />
<strong>Den</strong>ne overvægt af det kreative <strong>og</strong> rekreative blev eksponeret i sommeren 1995‐96,<br />
hvor den offentlige presse <strong>og</strong> politikerne rettede søgelyset mod de korte kursers som‐<br />
merferiepræg. <strong>Den</strong> offentlige kritik af <strong>højskole</strong>rnes fritids‐ <strong>og</strong> feriepræg kom først efter,<br />
at de samfundsøkonomiske konjunkturer vendte i 1994, <strong>og</strong> fritidssamfundet blev taget<br />
af den politiske <strong>og</strong> kulturelle dagsorden, <strong>og</strong> i 1996 blev lediges <strong>og</strong> kontanthjælpsmodta‐<br />
geres muligheder for at komme på <strong>højskole</strong> drastisk indskrænket af de store arbejds‐<br />
markedsreformer. Højskolens opgave som ”varmestue” for de store ungdomsgrupper<br />
uden udsigt til arbejde eller uddannelse mistede legitimitet.<br />
En særlig variant af den fritidsrettede <strong>højskole</strong>, er skolen for ”aristokratisk oplys‐<br />
ning”, <strong>højskole</strong>n som åndeligt højfjeldshotel. Stedet, hvor den arbejdsfrie elite mødes for<br />
at få kultur <strong>og</strong> kunst. Det gamle aristokratis kendetegn har altid været arbejdsfriheden.<br />
Arbejde var n<strong>og</strong>et for de laverestående klasser. <strong>Den</strong> arbejdsfrie overklasse fandt mening<br />
<strong>og</strong> udfordringer hinsides arbejdsliv <strong>og</strong> socialt fællesskab. Her fra rekrutteredes opdagel‐<br />
sesrejsende, eventyrere, flanørerne <strong>og</strong> dandyerne i de europæiske hovedstæder. Herfra<br />
opstod de endeløse teselskaber <strong>og</strong> parkpromenader <strong>og</strong> ferierejserne til kurbade <strong>og</strong> høj‐<br />
fjeldshoteller. Og herfra kom mange af det sidste århundredes frit levende bohemer <strong>og</strong><br />
kunstnere.<br />
Godt nok kom den gamle overklasse ikke på <strong>højskole</strong>n, men dele af den nye middel‐<br />
klasse har indoptaget de ”aristokratiske” idealer, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>en af dem har fundet <strong>højskole</strong>ns<br />
frirum til at dyrke kunst <strong>og</strong> kultur attraktiv. Højskoleopholdet kan her blive et æstetisk<br />
fristed fra hverdagens, arbejdslivets <strong>og</strong> de sociale realiteters fortrædeligheder. <strong>Den</strong> sær‐<br />
lige udgave er <strong>højskole</strong>n for unge med kunstnerdrømme, i en periode ofte unge ledige,<br />
der drømte om en meningsfuld fritid <strong>og</strong> en mulig karriere som kunstnere <strong>og</strong> bohemer.<br />
De kreative <strong>og</strong> rekreative fagtilbud spiller fortsat en stor rolle i <strong>højskole</strong>rnes tilbud, <strong>og</strong><br />
der er fortsat mange linjeskoler i musik, kunstfag <strong>og</strong> kunsthåndværk. Som sådan kan de<br />
godt indfri <strong>højskole</strong>lovens almene sigte. Det afhænger af, hvordan faget belyses. Men der<br />
er næppe tvivl om, at de vil blive afkrævet nærmere fag‐pædag<strong>og</strong>iske redegørelser for,<br />
hvordan det almene sigte varetages, når den nye <strong>højskole</strong>lov som forventet træder i<br />
kraft den 1. januar 2001.