Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2.3 Det faglige <strong>og</strong> det almene<br />
2. Betænkning om folke<strong>højskole</strong>n, 1960 35<br />
Spørgsmålet om det almene sigte kontra den faglige dygtiggørelse er centralt placeret i<br />
betænkningen. I forhold til 1942‐loven er der sket en glidning mod en dobbelt legitime‐<br />
ring. Man fremhæver stadig det almene sigte, men nævner sideløbende <strong>og</strong>så <strong>højskole</strong>ns<br />
faglige erhvervsrettede nytte. Man er bevidst om, at det generelle uddannelsesniveau<br />
øges, især de kompetencegivende uddannelser er i vækst, <strong>og</strong> man er i tvivl om, hvorvidt<br />
der er brug for <strong>højskole</strong>n, hvis den ikke samtidig kan begrunde sin nytte i instrumentel<br />
forstand.<br />
I det hele taget er der en overraskende lighed med de argumenter <strong>og</strong> diskurser, som<br />
har præget <strong>højskole</strong>n op gennem 90erne i dens søgen efter legitimitet. Der er en dob‐<br />
belthed eller snarere indre modsigelse i Betænkningen, hvor den på den ene side søger at<br />
tage afstand fra det faglige sigte, men på den anden side alligevel argumenterer for, at<br />
<strong>højskole</strong>n <strong>og</strong>så er nyttig.<br />
Faren er, at hovedærindet fortoner sig, jo mere man betoner de faglige sideeffekter. I<br />
stedet for at fastholde kerneydelsen som hovedargument udvikler den erhvervsrettede<br />
nytte sig til den bærende argumentation, <strong>og</strong> den egentlige opgave står stadig svagere bå‐<br />
de i profileringen udadtil <strong>og</strong> i selvforståelsen indadtil. Det starter fint med, at udvalget<br />
fremhæver det <strong>særegne</strong> ved i en periode at samle sig ”helt eller overvejende om de al‐<br />
menmenneskelige spørgsmål.”. Højskolen får bestemt sin helt <strong>særegne</strong> placering i ud‐<br />
dannelsesbilledet:<br />
”Det er udvalgets opfattelse, at der ikke er n<strong>og</strong>et modsætningsforhold mellem faglig un‐<br />
dervisning <strong>og</strong> almen oplysning. Man støtter uden tvivl den faglige del af uddannelsen ved<br />
at udvide elevernes faglige horisont. I n<strong>og</strong>en grad kan dette gøres ved at indflette under‐<br />
visning af almen karakter i de faglige skolers timeplan. Udvalget finder imidlertid ikke, at<br />
de unges behov for almen oplysning kan dækkes på denne måde. Der vil være brug for, at<br />
man i en kortere eller længere periode af ungdomstiden samler sig helt eller overvejende<br />
om de almen‐menneskelige spørgsmål, <strong>og</strong> det er denne mulighed, som folke<strong>højskole</strong>n ene<br />
af alle skoleformer tilbyder unge fra 18‐års alderen.” 10<br />
Optakten indeholder <strong>og</strong>så en bredere kritik af nytte‐synspunktet:<br />
”Mange vil anse behovet for den faglige erhvervsorienterede undervisning for det væsent‐<br />
ligste for ungdommen. I en vis forstand er det centrale ved ungdomsårene netop, at de<br />
udgør overgangen fra barn til fuldt medarbejdende erhvervsperson. Faglig oplæring af<br />
den ene eller anden art er derfor en nødvendighed for den unge, der vil finde en plads i<br />
tilværelsen. Man kan imidlertid med n<strong>og</strong>en ret spørge, om der ikke ofte har været taget<br />
for ensidigt hensyn til den faglige oplæring (..) at den unges personlige udvikling <strong>og</strong> alme‐<br />
ne dannelse er blevet skudt til side” 11<br />
Man er bevidst om, at fagligheden kan tiltrække elever, samt være en gevinst i den ind‐<br />
byrdes konkurrence mellem <strong>højskole</strong>rne. Men den faglige erhvervsrettede undervisning<br />
må ikke blive hovedsigtet.<br />
”I vore dage er der et stort antal <strong>højskole</strong>r, hvor et bestemt fag eller en enkelt faggruppe<br />
optager en særlig plads på timeplanen. Det er tænkeligt at sådanne skoler navnlig søges af<br />
10 Op. cit., s. 40<br />
11 Op. cit., s. 16