Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk

More documents

Recommendations

Info

14. Fristelser og fare for højskolen 159 Desværre har Susanne Lindeløv nok ret. Det viser, hvor svagt den folkelige oplysning har det i dagens højskole. Efter en henvisning til Kristen Kolds udtryk ”først oplive, så oply‐ se”, så fremhæver hun selvværdet som bygger på to byggestene, selvtillid til egne evner og selvfølelse af egen værdi: ”vores selvværd indeholder disse to byggesten, hvor selvtillid handler om, hvad vi kan og gør, mens selvfølelsen handler om, hvad vi er” (..). Hvad der skulle savnes i elevernes selvværd har vi mulighed for at skabe grobund for på højskolen. Oftest er det selvfølelsen det kniber mest med. Og da hverken lærere eller elever er underlagt eksamenssystemets, erhvervslivets eller andre udefra kommende krav, er det ikke nødvendigvis at skulle vur‐ dere elevernes kunnen. Resultatet skal ikke kunne måles og vejes. I ordene ”undervisningen er af almendannende karakter” ligger netop et ønske, et krav, en intention om, at det faglige indhold i sig selv ikke er det vigtigste. Det væsentlig‐ ste er, at undervisningen kan berige hele elevens liv. Selvfølelsen er en uhåndgribelig størrelse, og det er svært præcis at beskrive, hvordan det er lykkedes at løfte den, når et højskolekursus er slut. Måske ses den klarest i lyset i elevernes øjne, i kropssproget, i ev‐ nen til at udtrykke og dele følelser, f.eks. glæder og sorger” Målet med den almendannende undervisning er hermed fordrejet til at give eleverne mere livsmod og livsglæde. Det har nu aldrig været definitionen på almendannelse. Den drejer sig om, at give eleven eller mennesket en personligt præget livsopfattelse og med det særlige krav, at det er alment; dvs. at man kan se sine personlige værdier og egen lil‐ le historie i sammenhæng med bærende værdier i den fælles kultur og den store historie, man som individ er indfældet i. Om man får det privat bedre med den indsigt, om ens livsmod og livsglæde øges heraf eller ej, er ikke det centrale. Det vil den nok typisk gøre, fordi man netop i overskridelsen af ens egen navle vil opleve en større virkelighedsfylde. Det folkeligt oplysende sigte er forsvundet ud af denne skoleopfattelse, som desværre nok ikke var og er så enestående efter, at skoleformen i over en 20årig periode havde været brugt som varmestue for udstødte unge uden udsigt til arbejde eller uddannelse. 14.5 Personlige kvalifikationer og videnssamfundet En helt moderne tendens, der også fremhæver de ”personlige kvalifikationer”, knytter derimod an til videnssamfundets nye kompetencekrav. Den ønsker at give de suppleren‐ de personlige kvalifikationer, som ungdomsuddannelserne og de videregående uddan‐ nelser ikke rigtig magter. Højskolens opgave er her at skabe ”stærke kulturelle person‐ ligheder” gerne med ”iværksætterånd”, som det fx fremgår af det Radikale Venstres op‐ læg fra 1997 til ”Højskoler i forandring – det 21. århundredes folkehøjskoler”. Som sådan er fremhævelsen af højskolens evne til at styrke personlige kvalifikationer, såsom samarbejdsevner ikke ny. Den var allerede til stede i Betænkningen fra 1960, der skulle danne grundlag for en lovrevision, der alligevel ikke kom. Men nu var tiden mo‐ den. Efter mange år som prygelknabe kunne erhvervslivet med ny selvfølelse i kølvandet på den borgerlige regeringsperiode fremhæve sine egne værdier. Det nye erhvervsliv ønskede medarbejdere med stærke ”personlige kvalifikationer” Det vidensbaserede er‐ hvervsliv vandt så at sige hegemoni om de nye mellemlag, som også var blevet møre un‐ der lang tids krise og trusler om arbejdsløshed.
160 Det skal ikke beklages, at erhvervslivet er blevet mere bevidste om de personlige kva‐ lifikationers betydning, og at den efterspørger bredere kompetencer end de snævert fag‐ lige. Men det skal beklages, hvis den almendannelse, som højskolen traditionelt har haft til opgave at styrke, lige så stille glider ud af sigtet. For folkelig oplysning i betydningen almendannelse er noget andet og mere end at styrke de ”personlige kvalifikationer”, så‐ som samarbejdsevner, kreativitet, selvstændighed, omstillingsevne m.v. For almendannelse drejer sig om mennesker med et personligt solidt værdigrundlag og et helhedspræget livssyn, om myndige mennesker, der kan bære det statsborgerlige ansvar at være folkestyrets egentlige suveræn. Det almendannede menneske vil ikke nødvendigvis blot sige, at det vigtigste er at lære nyt, at kunne omstille sig og at kunne samarbejde. Pågældende vil ikke nødvendigvis samarbejde med hvem som helst om hvad som helst, eller omstille sig blot for omstillingens eller konkurrencens skyld. På‐ gældende vil ikke nødvendigvis sige ja til alt, som den nye gud, ‐ ”udviklingen” eller den globale konkurrenceevne ‐ kræver, men kan udmærket tænkes at gå på tværs og kræve sin ret til som borger at være med til at meningssætte hvilken udvikling og hvilken om‐ stilling, og stille spørgsmålstegn ved den instrumentelle fornufts stadig udbredelse på bekostning af livsverdenens kommunikative fornuft. Måske endda begynde at kritisere samfundets og kulturens stigende endimensionale karakter, og komme med politiske krav om, at udviklingen må ændres. For mig at se kommer den største og farligste fristelse for dagens højskole fra denne nye diskurs, der ser højskolens kerneydelse som værende udvikling af nyttige ”personli‐ ge kvalifikationer” for et konkurrencedygtigt erhvervsliv . Hermed forfalder den ”folkeli‐ ge oplysning” til ”personlig oplysning” og det almendannende sigte erstattes af en fær‐ dighedsorienteret kompetencegivning med et instrumentelt præg. I så fald er fanden løs. Reduktionismen har vundet indpas for at give højskolen en ny legitimering med er‐ hvervsmæssig nytte, og ydre fremmede mål fra det formelle uddannelsessystems for‐ målstænkning har plantet sig midt i højskolen.
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36:
34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38:
36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40:
38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42:
40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44:
42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46:
44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48:
46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50:
48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52:
50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54:
52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56:
54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58:
56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60:
58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62:
60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64:
62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66:
64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110: 108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112: 110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114: 112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116: 114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118: 116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120: 118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122: 120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124: 122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126: 124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136: 134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138: 136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140: 138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142: 140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144: 142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146: 144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148: 146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150: 148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152: 150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154: 152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156: 154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158: 156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159: 158 glider ind og dækker over sund
Page 163 and 164: 162 At højskolen er en fri skole.
Page 165 and 166: 164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168: 166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170: 168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172: 170 U 27% aktiv rekreation/pusterum
Page 173 and 174: 172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176: 174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178: 176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180: 178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181: 180
show all

Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?