Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
126<br />
lesskaber”. For en folkeoplyser er det ikke interessant, eller rettere det er ikke hans eller<br />
hendes opgave at få eleverne til ”at samtale”, men derimod at få dem til at samtale om<br />
n<strong>og</strong>et, fx vigtige folkelige spørgsmål. Det er ikke opgaven at få elever til at ”samarbejde”,<br />
men at bidrage til at de samarbejder om n<strong>og</strong>et, fx væsentlige samfundsmæssige <strong>og</strong> kul‐<br />
turelle anliggender. ”Omstillingsevne” kan være en tvivlsom egenskab, hvis den blot an‐<br />
giver tilpasningsevne til hvad som helst, som ”udviklingen” – den globale markedskon‐<br />
kurrence – kræver, eller blot angiver troløshed mod kultur<strong>tradition</strong>er <strong>og</strong> folkelige fæl‐<br />
lesskaber. Evnen til ”at lære at lære” kan være bekvem at besidde, men set fra <strong>højskole</strong>ns<br />
perspektiv er det vigtigere at forholde sig til, hvad man lærer <strong>og</strong> hvorfor.<br />
Kort sagt de ”personlige kvalifikationer” er i VEU‐terminol<strong>og</strong>ien færdigheder af for‐<br />
mel karakter uden n<strong>og</strong>et folkeligt indhold eller almendannende sigte. De drejer sig ikke<br />
om folkelig samtale om mål <strong>og</strong> mening. De er tænkt som midler, der i ren instrumentel<br />
forstand kan styrke den teknol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> organisatoriske <strong>og</strong> hermed den økonomiske<br />
konkurrencekraft. Det er der som sådan intet kritisabelt ved. Det er vigtigt, at alle får en<br />
uddannelse, der kan sikre de nødvendige almene, faglige <strong>og</strong> personlige færdigheder, som<br />
kan sikre fortsat velstand <strong>og</strong> udvikling i landet.<br />
Men det er yderst kritisabelt at sammenblande disse færdighedsorienterede kvalifi‐<br />
kationer med de almendannende <strong>og</strong> personlighedsudviklende kompetencer, som højsko‐<br />
len skal styrke. Det er udtryk for, at systemverdenens instrumentelle reduktionisme er<br />
ved at slå rod selv i folke<strong>højskole</strong>ns mere eksistentielt prægede livsverden.<br />
VEU‐rapportens forståelse af de kvalifikationer, som VEU‐områdets forskellige skoler<br />
typisk giver, fremgår af et skema side 218 i rapporten: 8<br />
Voksen <strong>og</strong> efteruddannelser Faglige Almene Personlige<br />
‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐<br />
Grunduddannelser for voksne<br />
‐ AVU x (x)<br />
‐ HF‐enkeltfag x (x)<br />
‐ VEUD x x (x)<br />
Efteruddannelse<br />
‐ AMU x x x<br />
‐ Korte kurser under åben uddannelse x x x<br />
Videreuddannelse<br />
‐ Lange kurser under åben uddannelse x x (x)<br />
Folkeoplysende voksenundervisning<br />
‐ Folke<strong>højskole</strong>r x x<br />
‐ Dag<strong>højskole</strong>r x x<br />
Anm.: De med (x) markerede angiver, at det er et delformål at give personlige kvalifikationer.<br />
Kilde: VEU‐rapporten, s. 218<br />
Ifølge skemaet adskiller AMU‐centre <strong>og</strong> folke<strong>højskole</strong>r sig kun ved, at de førstnævnte <strong>og</strong>‐<br />
så giver ”faglige kvalifikationer”, mens <strong>højskole</strong>rne åbenbart ikke bidrager til dette. Må‐<br />
ske mener embedsmændene bag rapporten blot, at <strong>højskole</strong>n ikke giver formelle faglige<br />
kvalifikationer, der beskrives i bekendtgørelser <strong>og</strong> kontrolleres af prøver. Men hvis det<br />
8 VEU‐rapporten, s. 218
Change language