Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk

124
Systemet nedtoner ønskeligheden af og muligheden for ”individuelt tilrettelagte ud‐
dannelsesforløb. Fordi de
”kan være vanskelige at sikre en generel anerkendelse på arbejdsmarkedet, idet den reel‐
le kompetence vil være vanskelig at genkende. Især vil det være problematisk at give mu‐
lighed for elementer, der ikke afsluttes med bedømmelse. Individuelt valgte specialer el‐
ler fag inden for en uddannelsesbekendtgørelse vil derimod være nærliggende at sikre an‐
erkendelse, givet at de fleste uddannelser er opbygget med valgfri blokke og moduler,
hvor der inden for visse fastlagte rammer kan vælges individuelt.” 4
Betydningen af særlige uddannelser til udvikling af de personlige kvalifikationer er ned‐
tonet, og nævnes nu kun som en mulig del af indgangen til det laveste trin, den grund‐
læggende voksenuddannelse for kortuddannede (GVU). Det nævnes således, at udover
vigtigheden af at give ”formelt kompetence” kan det overvejes om der i GVU:
”skal indføres yderligere muligheder for uddannelsesvalg udover de, der indgår i en er‐
hvervsuddannelse i grunduddannelsessystemet. Det kan således overvejes, hvorvidt ikke‐
kompetencegivende forløb ved f.eks. daghøjskoler, folkehøjskoler og private uddannelser
skal kunne indgå (..). Ikke‐kompetencegivende undervisning kan kvalificere personligt og
motivere visse kortuddannede til at gå i gang med et uddannelsesforløb. Omvendt kan det
måske netop for gruppen af kortuddannede være demotiverende, at der ikke umiddelbart
opnås færdigheder og kvalifikationer, der øger beskæftigelsesmulighederne inden for et
bestemt fagområde” 5
De folkeoplysende tilbud indenfor VEU‐området, både daghøjskoler, folkehøjskoler og
aftenskoler/fritidsundervisning udelukkes reelt fra systemet, fordi de ikke kan eller vil
give ”formelle kompetencer”, og det hænger sammen med, at indholdet i deres frie fol‐
keoplysende undervisning ikke er fastlagt via uddannelsesbekendtgørelser. Undervis‐
ningens indhold er hermed både vanskelig at standardisere, ligesom det ville være et
brud på den frie skoletanke, at staten dikterer skolernes indhold. Og uden standardise‐
ring kan der ikke gennemføres en formel kvalitetssikring via bedømmelser og eksamen.
VEU‐rapportens udgrænsning af folkeoplysningen, kan højskolerne give to hovedsvar
på. Enten: Tak for det. Den folkelige oplysning er en selvstændig del af det samlede ud‐
dannelsesbillede. Formålet, indholdet og rammebetingelserne for det nye erhvervsrette‐
de voksenuddannelsessystem er væsensforskellige fra højskolernes formål og rammebe‐
tingelser, og en indplacering ville hermed undergrave højskolens idegrundlag og hver‐
dag. Højskolen kan ikke indgå i det system uden, at dens hidtidige folkeligt accepterede
eksistensberettigelse og egen identitetsforståelse må bryde sammen.
Eller: Nej hvor trist. Hvis det nye VEU‐system ikke kan bruge os, som vi er, må vi sna‐
rest tilpasse os de nye krav om formelle kompetencer. Vi må til at sikre en mere fær‐
dighedsrettet standardisering af uddannnelsesmoduler, så vi kan yde kvalitetssikring
gennem faste evalueringsprocedurer, prøver og eksamen. Formanden for den nye Fol‐
kehøjskolernes Forening i Danmark, Ole Vøgg Veje har i december 1999 haft udtalelser i
dagspressen, der er præget af denne synsvinkel.
Det er en overraskende melding fra den nye formand. Fordi FFD har under de sidste
års arbejde i forhold til en revision af højskoleloven ikke kommet med sådanne meldin‐
4 VEU‐rapporten, s. 72
5 VEU‐rapporten, s. 71