Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk

More documents

Recommendations

Info

2. Betænkning om folkehøjskolen, 1960 39 på hf‐undervisningen, som man havde haft fingre i under opstartsfasen, men den gled snart over til gymnasierne og de nye VUC‐centre. Senere har man kunnet tilbyde merit‐ givning under kvote 2 til hovedparten af de videregående uddannelser, men den mulig‐ hed er nu også ved at svinde ind med den friere adgang til de videregående uddannelser, og sådan kan vi blive ved. Det virker, som om udvalget ikke rigtig troede på, at højskolens kerneydelse havde en samfundsmæssig vigtighed og nødvendighed, som man kunne satse på. I stedet prøvede man at fremhæve sider ved skoleformen, den har fælles med det øvrige uddannelses‐ system. Men det virker ikke overbevisende. Måske var det også grunden til, at Betænkningen aldrig blev omsat i lovgivning. Folketinget ville i denne fase af velfærdsstatens udbygning hellere bruge kræfter på at udbygge det formelle uddannelsessystem, end at åbne op for, at højskolen kunne få placeret sig indenfor dette. Det ville hverken styrke de erhvervsrettede uddannelser, eller sikre landet en ordentlig folkehøjskole. Måske var politikerne de mest fremsynede. Desværre er der noget, der tyder på, at højskolen nu igen vil gentage de gamle fejl‐ tagelser, og bruge kræfter på at blive en del af det formelt kompetencegivende videre‐ uddannelsessystem for voksne. Måske kan man sætte sig på to stole, men den oplagte fa‐ re er, at bukserne revner og højskolen ender på gulvet.
40 3. Højskolen til debat, 1961 Betænkningen fra 1960 havde en indre splittelse. På den ene side søgte den at fastholde det almene sigte i forlængelse af 1942‐lovens ånd og formål, dog med en opgivelse af ”livssyn og forkyndelse”. På den anden side søgte den også at finde legitimering ved at fremhæve nytteaspektet, fagligheden og de bløde værdiers betydning. Den splittelse var klassikeren ”Højskolen til debat” fra 1961 ikke plaget af. Den havde så at sige kun blik for det almene. Det var dens styrke, at den så kraftfuldt kredsede om det ideale, om højskolens ånd og særegenhed. Højskolesynet debatteres med en stadig forholden sig til traditionen, og der er så godt som ingen debat om højskolens praksis. Der er ingen omtale af konkrete højskoler, eleverne, lærerne, økonomi og lovgivning. I antologien ”Midt i Højskolen” fra 1991, der var redigeret af Else‐Marie Boyhus, skrev Ove Korsgaard den indledende oversigtsartikel med titlen ”Højskolen til debat”, der an‐ gav referencen. Korsgaard skriver: ”Højskolen til debat udkom i 1961. Den blev redigeret af Johannes Rosendahl og rummer bidrag af Richard Andersen, Jørgen Bukdahl, Knud Hansen, K. E. Løgstrup, Johannes Niel‐ sen, Kaj Thaning og Ole Wivel. De to sidste samt bogens redaktør bidrager med hver to ar‐ tikler. De fleste artikler udspringer af de såkaldte Asperup‐møder, der gennem en længere årrække blev afholdt i Båring Præstegård hos Kaj Thaning med deltagelse af Ole Wivel, K. E. Løgstrup, Knud Hansen, Johs. Rosendahl m.fl. De to ældste artikler er fra 1947. Disse møder har haft uhyre stor, næsten mytologisk betydning for det højskolesyn, der materia‐ liserede sig i oprettelsen af Båring Højskole i 1959, og som dominerede efterkrigstidens højskole – frem til 1968”. 1 I det følgende uddrages de centrale passager, hvor bidragsyderne giver deres bud på højskolens karakter. Trods de indbyrdes forskelle tegner der sig en forståelsesramme af højskolens særpræg og opgave, der er i forlængelse af forståelsen i 1942‐lovens be‐ mærkninger. Richard Andersen – højskolens klassiske kritikere I artiklen ”Højskolens klassiske kritikere, Morten Pontoppidan, Valdemar Brücker, Jakob Knudsen” af Richard Andersen, belyses bl.a. Jakob Knudsens holdning. ”På en mærkelig måde er Jakob Knudsen, der ofte virker som den konsekvente individua‐ list, stærkt bundet af menneskelige fællesskaber. Et menneske lever for ham kun i sam‐ menhænge. Privattilværelsen er fortvivlelse. Et privatmenneske søger at berige sit liv ved at have en eller anden interesse, og det kan være tilfældigt, om det bliver en frimærke‐ samling eller den sønderjyske sag. Men højskolen skal ikke gøre eleverne interesserede i problemer eller ”sager”. Den skal gøre tilværelsen levende for dem, så de ser, at de hører hjemme i en historisk sam‐ menhæng, som er en levende realitet (..). Myndigt vender han sig mod den udvej at gøre kundskabsmeddelelsen til det væsentlige. Det er latterligt at mene, at man på nogle få måneder kan give en forsvarlig saglig oplysning. Hertil behøves års systematisk under‐ 1 Ove Korsgaard ”Højskolen til debat” fra bogen ”Midt i Højskolen”, redigeret af Else‐Marie Boyhus (Gylden‐ dal 1991) p. 11.
Page 1 and 2: DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4: 2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6: 4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8: 6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10: 8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12: 10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14: 12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16: 14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18: 16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20: 18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22: 20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24: 22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26: 24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28: 26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30: 28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32: 30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34: 32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36: 34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38: 36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39: 38 Dette bilag er interessant, ford
Page 43 and 44: 42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46: 44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48: 46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50: 48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54: 52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56: 54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58: 56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60: 58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62: 60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64: 62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66: 64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68: 66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70: 68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72: 70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74: 72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76: 74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78: 76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80: 78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82: 80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84: 82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86: 84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88: 86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90: 88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116:
114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118:
116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120:
118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122:
120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124:
122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126:
124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128:
126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130:
128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132:
130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134:
132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136:
134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138:
136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140:
138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142:
140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144:
142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146:
144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148:
146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150:
148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152:
150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 At højskolen er en fri skole.
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% aktiv rekreation/pusterum
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?