Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk

More documents

Recommendations

Info

1. Højskoleloven 1942 25 lovforslaget overvejet på ny”. For det første fordi man på mødet ikke behandlede hele Betænkningen med dens fire lovforslag, men kun højskoleforslaget. Mødet gav således heller ingen støtte til den tvungne ungdomsskole i byerne. For det andet fordi man hver‐ ken billigede eller misbilligede forslaget, men derimod opfordrede til fornyet overvejelse af punkter i forslaget, nemlig de paragraffer, der blev omtalt i det ændringsforslag, som blev offentliggjort i Højskolebladet. For det tredje at forsamlingen vedtog at bemyndige et udvalg på 5 medlemmer til at forhandle med Ministeren og eventuelt senere med et rigsdagsudvalg om en indarbejdelse af ændringsforslaget. Til dette udvalg skulle højsko‐ leforeningens bestyrelse udpege de 3 medlemmer og ændringsforslagets underskrivere de 2 medlemmer. Herefter er der tavshed i højskolebladet om lovforslaget. Udover, at det fremgår fra referatet fra generalforsamlingen, 32 at Terkelsen ikke kunne få indvalgt Holger Kjær i bestyrelsen. Fronterne var klare nok. En enig bestyrelse bakkede op om Ungdomsudval‐ gets Betænkning, hvor 5 af foreningens 7 bestyrelsesmedlemmer havde haft sæde, men oppositionen havde bred opbakning et nok så vigtigt sted, nemlig blandt rigsdagens ord‐ førere på området. Det viste sig, at oppositionen fik de centrale ankerpunkter igennem ved revideringen af lovforslaget. Ikke i forhold til ministerens forslag til 1. behandling, men kritikken fandt politisk røst under 1. behandlingen og prægede folketingets betænkning efter den 1. be‐ handling. I højskolebladet nr. 14/1941 refereres 1. behandlingen af lovforslaget. Her er det igen påfaldende, at det centrale – bestemmelsen af højskolens formål og opgave ‐ ik‐ ke nærmere berøres. Ordlyden er åbenbart helt ukontroversiel, den er så selvfølgeligt, at man ikke engang refererer dette. Der er også bred enighed om øget økonomisk støtte. I stedet er det punkterne, der vedrører eventuelt statsindblanding, der er i fokus. Ifølge referatet talte især Erik Appel fra Venstre, men også Amby fra de Konservative og Gregersen fra Retsforbundet imod, at staten ved undervisningsministeriet skal god‐ kende en nyoprettet skoles beliggenhed. Ministeren svarede, at han gerne gik med til denne ændring, for ”Jeg anser den for at være forholdsvis betydningsløs, og hvis man mener, den kan gøre skade, kan vi for min skyld godt lade den forsvinde”. Forslaget om et højskoleråd, hvis 5 medlemmer udpeges af ministeren fik kritiske bemærkninger fra både Appel fra Venstre og Nygaard fra de Radikale, og ministeren sendte det til videre behandling. Forslaget om en statskonsulent, der fører tilsyn, blev kritiseret af Appel og Gregersen, men afvist af ministeren med henvisning til, at det spørgsmål allerede blev vedtaget ved normeringsloven året tidligere. Forslaget om muligheden for at oprette en egentlig statshøjskole, der på flere måder lå i forlængelse af Grundtvigs syner om Højskolen i Soer, og som var et forsøg på at give samlingen af dansk ungdom i Dansk Ungdoms Samvirke et fælles institutionelt udtryk fik venlige bemærkninger fra Christiansen fra Socialdemokratiet og fra den radikale under‐ visningsminister. Men de øvrige politikere var skeptiske. I det reviderede forslag til 2. behandling var flere knaster således trukket ud, såsom muligheden for at oprette statshøjskoler, statens mulighed for at afvise oprettelse af nye skoler med henvisning til deres beliggenhed, det mindste årselevtal blev fastholdt på 12 i 32 Højskolebladet nr. 39/1941
26 stedet for som foreslået 15, og forslaget om et nyt højskoleråd udpeget af ministeren var også fjernet. Alt i alt virkede oppositionens kritikpunkter rimelige, og det var vel også baggrunden for, at de vandt gehør blandt politikerne. Men som nævnt blev der ikke udtrykt uenighed eller kritik af forslagets formålsbestemmelser. 1.6 1942-loven, et højdepunkt Efter at de statsvenlige knaster var fjernet, kunne den nye højskolelov vedtages i bred enighed. Den nye højskolelov blev vedtaget den 4. juli 1942, en dato med stor symbolsk betydning, som Lars Bækhøj skrev i Højskolebladet. ”Vi takker Ministeren, der i 4‐5 år ihærdigt og tålmodigt har arbejdet med sagen. Vi takker Regeringen, der lod forslaget komme frem til behandling, og vi takker Rigsdagen for lo‐ vens gennemførelse. Den 4. juli blev den stadfæstet af Kongen. Den 4. juli: Forenede Sta‐ ters frihedsdag, menneskerettighedernes dag. Dagen for det store Skamlingsbanke‐møde i 1844. Lad dette være et os et varsel om en lykkelig fremtid for den gerning, der øves på folkehøjskoler og landbrugsskoler.” 33 Set fra nutiden virker det overraskende, at der ikke var nogen større debat om forholdet mellem det almene og det faglige sigte. I lovens formålsparagraf opdeler man højskolen i to forskellige skoleformer, folkehøjskolen og faghøjskolen. Denne dobbelthed rummede en symbolværdi, ‐ de rigtige, de ”rene” højskoler er folkehøjskolerne, de knap så ”rene” er faghøjskolerne. Tavsheden skyldes måske, at opdelingen ikke fik nogen praktisk betydning. De to sko‐ leformer var underlagt samme tilskuds‐ og godkendelsesbetingelser. Begge skulle leve op til kravet om, at den almene undervisning skulle fylde mindst halvdelen af undervis‐ ningstiden og mindst 24 timer om ugen. Og faghøjskolerne skulle også leve op til, at det almendannende var hovedsigtet, ligesom de ikke måtte give rettighedsgivende under‐ visning. For mig at se udgør 1942‐loven et højdepunkt i højskolelovens historie. Der er en klarhed og styrke i dens bestemmelse af skoleformens formål og eksistensberettigelse, som vi stadig kan lære af. Identitets‐ og legitimeringskrise var dengang et fremmedord, man kendte sin særegenhed og opgave. Sigtet er, at folket almendanner sig selv, udfolder folkets fælles dannelse. Skolerne skal som frie skoler formidle deres frit valgte livssyn og idegrundlag. De må og skal forkynde holdninger og værdier. De må ikke henfalde til at være neutrale og blot give undervisning og formidle viden. De skal skabe holdninger og stillingtagen i og ved folket. Den egentlige betydning af højskolens frihed bliver hermed mere tydelig. Den er en folkelig skole og ikke en folkeskole. Den kan bedrive folkelig oplysning og ikke blot fol‐ keoplysning. Til forskel fra statsskolen, der må være neutral og som skal undlade at for‐ kynde livssyn eller undgå forsøg på holdningsprægning, bør folkehøjskolen ikke være neutral i sin oplysning. Tværtimod skal den bygge på holdninger og skabe sådanne. Høj‐ skolen kan skabe samtale og rum for livssyn uden at blive totalitær, fordi den er et led i 33 Lars Bækhøj: ”Den nye lov om folkehøjskoler og landbrugsskoler”, Højskolebladet nr. 30/1942
Page 1 and 2: DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4: 2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6: 4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8: 6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10: 8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12: 10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14: 12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16: 14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18: 16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20: 18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22: 20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24: 22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25: 24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 29 and 30: 28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32: 30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34: 32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36: 34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38: 36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40: 38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42: 40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44: 42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46: 44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48: 46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50: 48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54: 52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56: 54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58: 56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60: 58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62: 60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64: 62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66: 64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68: 66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70: 68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72: 70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74: 72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76: 74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116:
114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118:
116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120:
118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122:
120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124:
122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126:
124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128:
126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130:
128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132:
130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134:
132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136:
134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138:
136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140:
138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142:
140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144:
142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146:
144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148:
146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150:
148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152:
150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 At højskolen er en fri skole.
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% aktiv rekreation/pusterum
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?