Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk

More documents

Recommendations

Info

6. Højskoleloven 1993 85 lov til at udvikle sig under størst mulig selvstændighed i forhold til det offentlige. Der er ingen ambitioner om at indpasse højskolen i den målrettede voksenundervisning. Højsko‐ len respekteres som en selvgyldig skoleform.” 6.3 Lovforslaget med bemærkninger Formålsparagraffen i den nuværende højskolelov fra december 1993 nævner i § 1, stk. 1, at folkehøjskoler ”tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen er af almendannende karakter”. I § 1, stk. 2 nævnes, at ”en‐ kelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads”. 5 En vigtig kilde til tolkning af loven fremgår af bemærkningerne til lovforslaget af 21. april 1993. Under de almindelige bemærkninger nævnes under punkt 2, at et udvalg ned‐ sat af Foreningen for Folkehøjskoler udarbejdede – bl.a. på baggrund af erfaringerne med det af Folketinget i 1984 vedtagne 10‐punktsprogram for voksenundervisning og folkeoplysning – en udredning med indstillinger til den kommende lovændring. 6 Denne udredning ”gav udtryk for, at formålsbestemmelsen bør tydeliggøre højskolebegrebet i sin historiske tradition, og at begreber som livsoplysning eller folkelig oplysning understreger det per‐ sonlige, eksistentielle perspektiv og den samfundsmæssige demokratiske forpligtigelse i højskolens arbejde. Derved markeres forbindelsen mellem folkelig oplysning og folkesty‐ ret som en central funktion for højskolen” Under de almindelige bemærkninger omtales lovforslagets væsentligste punkter, og det første er formålsbestemmelserne. ”Lovforslaget indeholder en fælles bestemmelse om hovedsigtet for skolernes kurser, og folkelig oplysning er valgt som definition af dette hovedsigte. [§ 1]. ”Folkelig oplysning” afløser højskolelovens ”almendannende undervisning” som defi‐ nition af kursernes hovedsigte, fordi det udtrykker den tradition, der skal fastholdes og udbygges: Oplysning om de folkelige fællesskaber, tolkning af tilværelsen og meningen med livet. ”Folkelig oplysning” er et begreb, som er almindeligt brugt på skolerne og i de vidt forskellige kredse m.v., der står bag skolerne. ”Almendannende undervisning” er opretholdt som hovedreglen for undervisningen. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads i undervisningen, men al‐ drig på bekostning af det almene” Under de særlige bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ‐ nævnes i for‐ hold til § 1, om den nye formålsparagraf: ”Bestemmelsen indeholder de overordnede formål for folkehøjskoler (..) ”folkelig oplys‐ ning” er valgt som kursernes hovedsigte (..). Højskolelovens (af 1970, HJV) ”almendan‐ nende undervisning” er ikke en relevant definition af hovedsigtet, men opretholdt som hovedvægten i undervisningen. Et ophold på en fri kostskole er mere end undervisning. Det understreges af ”samvær” i overensstemmelse med skolernes tradition for kostskole‐ ophold”. 5 Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler m.m., nr. 1191 af 23. december 1993, 1. kapitel om ”formål og virksomhed”, § 1. 6 ”Udredning om folkehøjskolens udvikling og vilkår 1970‐1987 (red. Niels Højlund), FFD marts 1987
86 Under de særlige bemærkninger til § 1, stk. 2 nævnes: ”Folkehøjskoler har en fast forankret tradition for oplysning, hvor de fælles menneskelige grundvilkår bliver belyst. Denne tradition ønskes fastholdt og udbygget til gavn for den enkelte og det folkelige fællesskab. Tolkning af tilværelsen er en væsentlig del af skoler‐ nes virke. Indenfor kan den almendannende undervisning enkelte fag eller faggrupper have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene”. Endvidere nævnes det, at ”Højskolelovens bestemmelse om rettighedsgivende undervis‐ ning er udgået.”. Det er atter et udtryk for, at hegnspælene om skoleformens særegenhed blev forstærket med den nye lov. Under de særlige bemærkninger til § 16, stk. 1 nævnes, at ”Undervisningsplanen skal beskrive det enkelte kursus, herunder kursusperiode og un‐ dervisningsdage, fag, faggrupper, kostskolearbejde, pædagogisk tilrettelagte ekskursio‐ ner, studieture og lejrskoleophold. Et fag eller faggruppe må højest omfatte 2/3 af under‐ visningstimerne, medmindre faget eller faggruppen er af bred, almendannende karakter..” Hermed tildeles det almendannede en uændret vægt som i 1970‐loven, der jo angav en voldsom styrkelse af det faglige på det almenes bekostning. Fra mindst halvdelen til kun en tredjedel og fra mindst 24 timer til ca. 10 timer om ugen. Politikerne havde haft pla‐ ner om at styrke det almenes placering, men højskolens folk fik forhindret dette. Solidt benarbejde, men ikke særligt åndrigt. 6.4 Fremsættelse og behandling i folketinget I den skriftlige fremsættelse af 21. april 1993 til Folketingets 1. behandling nævner Ole Vig Jensen: ”Jeg finder det meget væsentligt, at hovedsigtet for skolernes kurser kan beskrives i en fælles overordnet formålsbestemmelse for alle de frie kostskoleformer. (..). Skoleformer‐ nes foreninger er enige med mig i, at ”folkelig oplysning” er den bedste beskrivelse af det fælles hovedsigte, fordi den udtrykker den tradition, der skal fastholdes og udbygges: op‐ lysning om de folkelige fællesskaber, tolkning af tilværelsen og meningen med livet” Under 1. behandlingen kom de forskellige partiers synspunkter til udtryk. Poul Erik Dyr‐ lund, (Socialdemokratiet) kunne støtte forslaget, og havde i øvrigt ikke nogen betragt‐ ninger om højskolens formål, ånd eller sigte. Eva Møller (Konservative) nævnte: ”Det er helt klart for os, som jeg tror, det er for alle andre partier, at vel specielt i Grundt‐ vigs fædreland har vi en forpligtelse til at værne om højskolerne, kostskolerne, ungdoms‐ skolerne (..). Derfor er vi også glade for de moderniseringer, de præciseringer m.v., der ligger i lovforslaget, og vi er såmænd også tilfredse med formålsparagraffen, selv om den ser lidt anderledes ud end den formålsparagraf, den daværende konservative kulturmini‐ ster (Grethe Rostbøll, HJV) havde formuleret, for den nye formålsparagraf holder også fast i dét, der for os er væsentligt ved de skoleformer, vi taler om her: at det er folkeop‐ lysning, der skal formidles, og at man skal lægge vægt på det almene, selv om man gerne må tone det ud i specielle områder, hvis man ønsker det”. Mariann Fischer Boel (Venstre) nævnte:
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36: 34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38: 36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40: 38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42: 40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44: 42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46: 44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48: 46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50: 48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54: 52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56: 54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58: 56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60: 58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62: 60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64: 62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66: 64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68: 66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70: 68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72: 70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74: 72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76: 74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78: 76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80: 78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82: 80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84: 82 procentangivelse af omfanget af
Page 85: 84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 89 and 90: 88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92: 90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94: 92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96: 94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98: 96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100: 98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102: 100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104: 102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106: 104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108: 106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110: 108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112: 110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114: 112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116: 114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118: 116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120: 118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122: 120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124: 122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126: 124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136: 134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138:
136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140:
138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142:
140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144:
142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146:
144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148:
146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150:
148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152:
150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 At højskolen er en fri skole.
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% aktiv rekreation/pusterum
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?