Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Indledning<br />
Arbejdstitlen for rapporten til FFD’s Uddannelsesudvalg var ”Højskolens muligheder i<br />
det nye uddannelsesbillede”. Mit udgangspunkt har været, at et meningsfuldt svar på<br />
<strong>højskole</strong>ns muligheder forudsætter en indkredsning af <strong>højskole</strong>ns særegenhed, en be‐<br />
stemmelse af dens kerneydelse. Hvad er <strong>højskole</strong>ns bærende <strong>idegrundlag</strong>, hvad er dens<br />
eksistensberettigelse, hvad er det egentlige <strong>og</strong> væsentlige i <strong>højskole</strong>ns opgaver. Det var<br />
samtidig min opfattelse, at der ikke findes n<strong>og</strong>et selvfølgeligt svar på disse fundamentale<br />
spørgsmål. Dagens <strong>højskole</strong> har en uklar profil <strong>og</strong> usikker identitet. Rapporten fik der‐<br />
med karakter af en identitetssøgning, <strong>og</strong> metoden har både været historisk <strong>og</strong> analytisk.<br />
Eftersøgningen har især fokuseret på <strong>højskole</strong>rnes lovgivning <strong>og</strong> på udvalgte tekster i<br />
<strong>højskole</strong>rnes nyere historie. Det var arbejdstesen, at <strong>højskole</strong>lovgivningen rummer de<br />
centrale tekster til forståelse af <strong>højskole</strong>ns identitet, opgaver <strong>og</strong> sigte. Tekster, hvor lov<br />
<strong>og</strong> <strong>tradition</strong> mødes. Gennemlæsningen af disse tekster har bekræftet denne tese. Det er<br />
her, der virkelig er n<strong>og</strong>et på spil.<br />
Debatten om, forarbejdet <strong>og</strong> bemærkningerne til <strong>højskole</strong>lovene er spændende, fordi<br />
de udgør et resultat af periodens mest gyldige selvforståelse, præget af en omfattende<br />
dial<strong>og</strong> mellem <strong>højskole</strong>ns folk <strong>og</strong> folkestyrets repræsentanter. Alle <strong>højskole</strong>love har væ‐<br />
ret gennem en lang <strong>og</strong> dybtgående behandling. Typisk udarbejdes der en betænkning fra<br />
et udvalg præget af de fremmeste folk på området. På baggrund heraf fremlægges et lov‐<br />
udkast med bemærkninger, som udsendes til høring. Derefter fremlægges forslaget til 1.<br />
behandling i folketinget, <strong>og</strong> der udarbejdes en ny betænkning, hvor svar <strong>og</strong> kommenta‐<br />
rer fra alle berørte parter er søgt indarbejdet, <strong>og</strong> efter 2. <strong>og</strong> 3. behandlingen udmøntes<br />
den endelige lovtekst.<br />
De mere formelle tekster vedrørende lovarbejdet kan afgrænses; mens det mere<br />
uformelle lobbyarbejde <strong>og</strong> de sideløbende debatter i <strong>højskole</strong>kredse <strong>og</strong> den bredere of‐<br />
fentlighed kan være sværere at få hold på. <strong>Den</strong> primære kilde har i denne rapport været<br />
indlæg <strong>og</strong> debatter i Højskolebladet <strong>og</strong> centrale b<strong>og</strong>udgivelser, som giver en forståelse af<br />
det åndsklima, som lovene blev udformet under.<br />
Min tilgangsvinkel var en foreløbig forståelse af <strong>højskole</strong>ns ide <strong>og</strong> placering samt en<br />
begejstring for det nye lovudkast fra 1999. Men det afgørende fokuspunkt, der flyttede<br />
min forståelse undervejs, blev mødet med teksterne op til 1942‐loven. Det var første<br />
gang, at der var en debat <strong>og</strong> lovbehandling af <strong>højskole</strong>ns formålsparagraf. Man søgte her<br />
at sætte ord på <strong>højskole</strong>ns kerneopgaver. Disse tekster udgør et privilegeret sted for tra‐<br />
ditionsbesindelse, <strong>og</strong> de blev hurtigt rapportens springfjeder. De satte for mig de senere<br />
love i perspektiv <strong>og</strong> gav et afgørende orienteringspunkt for min forståelse af <strong>højskole</strong>ns<br />
aktuelle muligheder.<br />
Undervejs blev det stadig mere klart for mig, hvor særegen <strong>højskole</strong>n er i forhold til<br />
det øvrige uddannelsessystem, <strong>og</strong> denne særegenhed er netop dens eksistensberettigel‐<br />
se. Enhver tale om <strong>højskole</strong>ns nyplacering i uddannelsesbilledet må tage højde for <strong>og</strong><br />
understøtte denne særegenhed. God fornøjelse.<br />
Hans Jørgen Vodsgaard,<br />
januar 2000<br />
7
Change language