Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
Den særegne højskole - idegrundlag og tradition. - Interfolk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Forord til 2. udgave<br />
<strong>Den</strong>ne genudgivelse af rapporten ”<strong>Den</strong> <strong>særegne</strong> Højskole” fra januar 2000 er den anden<br />
af tre genudgivelser af rapporter om <strong>højskole</strong>ns vilkår, som jeg har udarbejdet for For‐<br />
eningen af Folke<strong>højskole</strong>r i Danmark. <strong>Den</strong> første var ”Menneske Først” fra august 1997<br />
<strong>og</strong> den tredje var ”Højskole til Tiden” fra august 2003.<br />
Ingen af de tre rapporter blev oprindeligt udgivet i b<strong>og</strong>form med eget isbn‐nummer,<br />
<strong>og</strong> de er derfor vanskelige at finde frem til, bortset fra den tredje rapport ” som stadig<br />
kan downloades fra FFD’s hjemmeside som elektronisk udgave. De tre rapporter rum‐<br />
mer på forskellig vis en omfattende dokumentation <strong>og</strong> perspektivering af <strong>højskole</strong>ns<br />
<strong>idegrundlag</strong> <strong>og</strong> udfordringer, som kan have såvel historisk <strong>og</strong> teoretisk interesse som ak‐<br />
tuel skolepolitisk betydning.<br />
<strong>Den</strong>ne rapport blev udarbejdet for FFD i perioden oktober 1999 til januar 2000, som et<br />
bidrag til <strong>højskole</strong>foreningens daværende store udviklingsprojekt om <strong>højskole</strong>ns place‐<br />
ring i det nye uddannelsesbillede. Opgaven var for det første at bidrage til <strong>højskole</strong>rnes<br />
afklaring af deres kerneopgaver <strong>og</strong> prioriteringer i forhold til det fremtidige uddannel‐<br />
sesbillede; for det andet at vurdere konsekvenserne af de nye reformer for Voksen‐ <strong>og</strong><br />
Efteruddannelsesområdet, <strong>og</strong> for det tredje at perspektivere disse planer i forhold til den<br />
nye <strong>højskole</strong>lov, man forventede blev vedtaget i forårssamlingen 2000.<br />
Baggrunden for at FFD ved uddannelseskonsulent Gorm Hansen henvendte sig til mig<br />
var bl.a. de to rapporter, jeg tidligere havde lavet for Foreningen, dels ideoplægget<br />
”Menneske først” fra august 1997 <strong>og</strong> dels rapporten om ”Højskolernes Økonomi” fra de‐<br />
cember 1997; samt det udviklingsarbejde jeg havde lavet for Ry Højskole i 1998, dels<br />
”Rapporten om Ry Højskoles udviklingsmuligheder” fra august 2008 <strong>og</strong> dels det af FFD<br />
støttede udviklingsprojekt for Ry Højskole med titlen ”Højskolen som brobygger”, hvor<br />
jeg var projektleder i efterårets opstart inden jeg blev ansat som lærer på Sn<strong>og</strong>høj Nor‐<br />
disk Folke<strong>højskole</strong>. Endelig havde jeg tiden, fordi alle ansatte ved Sn<strong>og</strong>høj var opsagt i<br />
efteråret 1999 grundet en truende konkurs, <strong>og</strong> jeg afventede min start som forstander<br />
ved Uldum Højskole i februar 2000.<br />
<strong>Den</strong>ne rapport t<strong>og</strong> på flere måder tråden op fra den første rapport ”Menneske Først” ved<br />
at udfolde idehistoriske rids af <strong>tradition</strong>en <strong>og</strong> analyser af <strong>idegrundlag</strong>et med henblik på<br />
at vurdere <strong>højskole</strong>ns mulige placering i det fremtidige uddannelsesbillede. <strong>Den</strong>ne rap‐<br />
port udvider <strong>og</strong> kvalificere således den første rapports kritik af den omsiggribende<br />
dagsorden om udvikling af ”personlige kvalifikationer” som værende <strong>højskole</strong>ns nye<br />
kerneopgave, <strong>og</strong> den udgør et langt forsvar for det almene sigte i <strong>højskole</strong>n ved at betone<br />
dannelsesdimensionens betydning både som <strong>tradition</strong>ens grundlag <strong>og</strong> som aktuelt for‐<br />
mål.<br />
Det første mere idehistoriske hovedafsnit om <strong>tradition</strong>sbesindelse starter med en<br />
større gennemgang af forarbejdet til, debatten om <strong>og</strong> vedtagelsen af den første <strong>højskole</strong>‐<br />
lov fra 1942, hvor det almene sigte for første gang får en lovmæssig bestemmelse. Deref‐<br />
ter følger gennemgange af Betænkningen fra 1960, klassikeren Højskolen til Debat<br />
5