Download PDF - Bodano Publishing & Communication ApS

komPendiUm
Fremgangsmåden er følgende:
1. Optegn et koordinatsystem med de 2 produktionsfaktorer (x og y) som akserne.
2. Indtegn en isokvant (“samme mængde”), dvs. de sammenhørende værdier af
mængderne x og y, der kan anvendes til fremstilling af en bestemt mængde af
produktet (se figur 1a).
3. Indtegn en isocost (“samme omkostning”), dvs. de sammenhørende værdier af
mængderne x og y, der giver samme omkostning til det samlede faktorforbrug (se
figur 1b).
Hvis enhedsprisen for faktorerne x og y er henholdsvis p og q, så har en isocost
følgende ligning: x ∙ p + y ∙ q = C
Forskellige værdier af C (dvs. af det samlede omkostningsforbrug) giver forskellige
(parallelle) linier.
Parallelforskyd den indtegnede isocost, til den tangerer isokvanten (punktet (x 0 , y 0 )
i figur 1c).
Mængderne x 0 og y 0 er da den mængdekombination, der giver det laveste omkostningsforbrug
ved fremstilling af den givne mængde af produktet (den mængde, der er
fastlagt af isocosten).
Bemærk: Oftest forudsættes konstant skalaafkast, dvs. at der er ligefrem proportionalitet
mellem mængderne af x og y og af mængden af det resulterende
produkt (dvs., hvis for eksempel mængderne af x og y fordobles, så fordobles også
mængden af det resulterende produkt). Under denne forudsætning vil en ret linie
gennem (0,0) og (x 0 , y 0 ) udgøre ekspansionsvejen, dvs. den omkostningsminimale
sammensætning af x og y ved forskellige produktionsstørrelser, og der vil på
denne linie være proportionalitet mellem produktionsmængde (output) og faktorforbrug
(input).
Eksempel: Isokvanten for 100 stk. samt isocosten er kendt. Find den omkostningsminimale
sammensætning af x og y ved produktion af 400 stk.
161