Download PDF - Bodano Publishing & Communication ApS

komPendiUm
De faste omkostninger er den del af de samlede omkostninger, der er
upåvirket af den beslutning, der skal træffes.
Pr. definition er de faste omkostninger derfor uden betydning for den beslutning,
der skal træffes. Et specielt eksempel herpå er de allerede afholdte omkostninger
(“SUNK COST”). De omkostninger, der allerede er afholdt, kan naturligvis ikke blive
påvirket af den beslutning, der nu skal træffes, hvorfor de er uden betydning for
beslutningen (de er “faste”).
Det skal bemærkes, at driftsøkonomien ofte omhandler beslutninger om produktionens
størrelse. Hermed bliver de “faste omkostninger” de omkostninger, der ikke
ændres, når størrelsen af produktionen ændres.
De variable omkostninger (VOMK) defineres principielt også – som de faste omkostninger
– ud fra den pågældende beslutningssituation, idet:
De variable omkostninger er den del af de samlede omkostninger, der er
påvirket af den beslutning, der skal træffes.
Af definitionerne fremgår, at de faste og de variable omkostninger udgør komplementære
mængder.
Ofte benyttes gennemsnitsomkostninger, der er rene beregningsmæssige størrelser,
dvs. de beskriver ikke et specifikt fænomen. For en given produktionsmængde, M,
kan der for de resulterende omkostninger således udregnes:
De totale gennemsnitsomkostninger: TG = TOMK/M
De faste gennemsnitsomkostninger: FG = FOMK/M
De variable gennemsnitsomkostninger: VG = VOMK/M
Et ofte benyttet omkostningsbegreb inden for driftsøkonomien er grænseomkostningerne
(GROMK). GROMK beskriver forøgelsen af de samlede omkostninger som
følge af en marginal forøgelse af den parameterværdi, der besluttes omkring. Hvis
beslutningen vedrører størrelsen af produktionen, M, kan grænseomkostningerne
udtrykkes som:
GROMK(M) = TOMK(M+1) – TOMK(M)
dvs. som den omkostningsforøgelse, der er en følge af, at produktionen forøges med
ét stk.
166