Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

More documents

Recommendations

Info

Bilag: Historiografisk analyse af de institutionelle miljøer videnskabeliggørelsen af den teori, som ligger til grund for sygeplejepraktik, inspireret af Bourdieu-paradigmet og kan komme til at spille en rolle i så henseende. Emmy Brandt Jørgensen har ligeledes en utraditionel baggrund, med cand. phil.-eksamen i kommunikation og kulturstudier fra Aalborg Universitetscenter foruden en kortvarig ansættelse i Dansk Sygeplejeråd med projekt-arbejdsopgaver i Dansk Institut for Sundheds- og Sygepleje og pågående arbejder som er historisk og tekstanalytisk orienteret. Begge sidstnævnte er/eller bliver hurtigt lektorkompetent erklæret. Dertil kommer institutionens egen kandidat, Ingegerd Harder, konst. lektor og senere lektor, som netop i begyndelsen af hele denne opstart indleverer sin ph.d.-afhandling på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om krops-sygepleje og/eller fundamental sygepleje, baseret på en fænomenolgisk tilgang inden for Grounded Theory, der snart skal vise sig, at være et paradigme, som betyder noget for institutionens selvforståelse, af hvad et sygeplejevidenskabsfelt skal dreje sig om. Knapt et år efter ansættes den første faste lektor Helle Ploug Hansen, som er ved at afslutte sin ph.d.-grad fra Institut for Antropologi med et feltarbejde på en onkologisk afdeling, det vil sige også teoretiskempirisk funderede studier i den kliniske sygepleje. Den bemanding, som således er på scenen i udgangspunktet, kunne afføde følgende kommentarer: 1. Man kan undre sig over, hvorfor man ikke har ansat og/eller lagt op til ansættelse af en professor, hvis det nu er meningen at komme til konstitueringen af et nyt professions- og videnskabsfag af akademisk karakter og med universitets-status, omfattende kandidat og ph.d.-uddannelser. 2. At man så vidt vides ikke har en løsning på plads omkring muligheden af at anerkende praktiker mellemuddannelser som første del efter en bachelorgrad. Et spørgsmål, som mange år senere er kommet tilbage i forbindelse med pædagogernes praktikeruddannelse, som heller ikke er en bachelor, men anses for at være ligeværdig med en bachelor med henblik på at fortsætte med kandidatstudier. 3. At man ikke har en løsning på plads, når det gælder ph.d.-disciplinen og titelbetegnelse. 4. At selv opslag, ansøgning, bedømmelse og ansættelse af lærerstaben forløber på en sådan måde, at de ansatte nok er sygeplejersker med store meriter inden for faget på forskellige niveauer, men samtidig alle har en samfundsvidenskabelig baggrund (internationalt regnes pædagogik for samfundsfag, og f.eks. Kari Martinsens studier har et socialhistorisk- og filosofisk perspektiv, foruden at Emmy Brandt Jørgensens danskstudier har haft en sociolingvistisk orientering). De har forladt den indre spiral, som bevæger sig opad mod de højere uddannelser inden for faget, er primært videnskabsfag- og ikke professionsfagorienteret, selv om en del i hvert fald tænker i 392 Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ?
Forskningsrådets initiativ - huset af Danmarks Sygeplejerskehøjskole termer af en kombination. Kort sagt: ingen af dem repræsenterer uforkortet den internationalt dominerende trend af Nursing Science som et professionsfag med direkte anvendt indretning. Selv om alle naturligvis ville mene, at i sidste ende skal videnskabeliggørelsen bidrage til udviklingen af praktikererhvervet. Og selv om alle på forskellig298 måde ville laborere med en model for forholdet teori/ videnskab - praktik. 5. Faget har været og er stort set en hjælpefunktion til den medicinske behandling. Det har i den senere tid i stigende grad selvstændiggjort sig, men indplacerer sig stadig væk i det medicinske felt. Det er også et af det medicinske paradigmes forskningsråd, som har taget initiativet. Hvordan kan det være, at det ved de første skridt til konstitueringen af det første initaitiv virker som om, at den organisatoriske og indholdsmæssige side af medicin ikke er klart repræsenteret? De første tre punkter vendes der tilbage til senere. Her og nu kan man konstatere mere om det fjerde og femte punkt. Hvordan kan det være, at det gik som det gik? Her kommer nogle hypoteser: 1. Resultatet var uventet, men man opdagede det for sent 2. Sagen havde ikke udkrystalliseret sig hverken hos sygeplejersker eller hos læger, så man havde egentlig ikke nogle bestemte opfattelser i udgangspunktet 3. Der fandtes ingen klar organisatorisk ramme som tildelte nogen det sidste ansvar i sammenhængen: Fagministeriet (det vil sige sundhedsministeriet), undervisningsministeriet, Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus, Dansk Sygeplejeråd, Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 4. Man har tænkt sig, at det var så selvklart, at det var Nursing Science, så man regnede ikke med, at det kunne blive andet 5. Der fandtes Nursing Science folk uddannet i udlandet selv i socialmedicin osv., men hvorfor søgte de ikke ansættelser under initiativet? Har de ikke taget initaitivet alvorligt, og/eller fandtes der andre planer. Noget tyder på det, når man ser alle de andre forsøg, som kommer på bane, inklusive forskningsrådsprofessoratet 6. De to ledende kræfter, fagforeningen og forskningsrådet, var meget vigtige for at give impulser, men uden direkte ansvar for udformningen 298. Jvf. Emmy Brandt Jørgensens ph.d.-afhandling. Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 393
Page 1:
Historiografisk afsnit
Page 4 and 5:
Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95: Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330:
show all

Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?