Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

More documents

Recommendations

Info

Bilag: Historiografisk analyse af de institutionelle miljøer forskningsmedarbejdere og driftsudgifter i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekterne. Forskningslederen slår til lyd for en sådan samfinansieringsmodel som en gevinst, idet hun udtrykker: “For det første bliver udgiften for hver af de involverede bidragsydere mindre, og hertil kommer de indholdsmæssige argumenter: flere interessenter befordrer større udsyn og flere indfaldsvinkler i relation til det, der ønskes udforsket. Denne fremgangsmåde befordrer bl.a. at forskningsresultaterne “rammer” flere målgrupper, og ideelt set får disse en bredere samfundsmæssig gennemslagskraft.” 434 Det vil sige, forskningslederen angiver her i begyndelsen en klar sammenhæng mellem forskningsarbejdernes produkter og de finansieringskilder, som muliggør forskningen. Dertil præciserer forskningslederen, at forskningens sigte også er en samfundsmæssig gennemslagskraft, og endnu et forhold af betydning for centrets forskningsprofil- og kvalitet anføres som værende de ansattes kvalifikationer. Der redegøres her for, at forskere såvel de fastansatte som de tidsbegrænset ansatte alle er sygeplejersker, som efterfølgende også har erhvervet sig en akademisk uddannelse som psykolog, kultursociolog, sociolog, mv. og at de ansattes løn- som ansættelsesforhold modsvarer det, som gælder på universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Der er altså uagtet formålet, ikke i henhold til denne præsentation, tale om andre end sygeplejersker i udgangspunktet, hverken social- og sundhedsassistenter, hvilke grupper hører under sygeplejeledelsernes regi og som måske også kunne tænke sig at forske og eller andre mellemuddannede faggrupper fra pleje- og omsorgsarbejdet som f.eks. laboranter, jordemødre, fysioterapeuter og/eller ergoterapeuter. Hvorfor afgrænsningen er sket kun til sygeplejersker præciseres ikke indledningvis. Yderligere har centret indgået en samarbejdsaftale, som man ønskede det fra begyndelsen, med Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om et eksternt lektorat i omsorgs- og sygeplejevidenskab. Dermed er der skabt muligheder for, at centret kan vejlede i forbindelse med et ph.d.-forløb inden for omsorgs- og sygeplejeområdet. Lektoratet er altså ikke en fast stilling ved universitet sådan som man, havde ønsket sig det i udgangspunktet, men et eksternt lektorat. Så vidt jeg har kunnet orientere mig, har dette eksterne lektorat aldrig været opslået, svarende til de ansættelsesforhold, som almindeligvis gælder for ansatte på universiteterne, men er blot administrativt tildelt forskningslederen, så andre kvalificerede ansøgere inden for sygeplejeforskningsfeltet i Danmark, Norden eller udlandet iøvrigt 434. Adamsen, Lis (1992): “Mod en profilering - inden for sundhedsfremme, omsorg og pleje”, In: Tidsskrift for Sygeplejeforskning, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, nr. 2, p. 10. 470 Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ?
Universiteternes Center for Sygeplejeforskning - UCSF ikke kunne ansøge om en sådan stilling. Det vil sige, at ansættelsesforholdene er ikke i overensstemmende med universiteter og sektorforskningsinstitutioner, i hvert fald hvad det overenskomstmæssige inden for området angår. Hermed konstitueres ansættelse af forskningsledelsen også ved denne institution rent administrativt i lighed med, hvad der har gjort og i en vis forstand fortsat gør sig gældende ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet og Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, uagtet at man i hvert fald ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet deklarerer at følge regler der modsvarer løn- og ansættelsesforhold for universiteterne. I centrets første år ansattes to halvtidsforskere først pr. 1. oktober 1990: Anne Diemer, kultursociolog og selvhjælpskoordinator Else Stenbak, sygeplejerske og per 1. januar 1991 ansattes: Birgit Malling, sygeplejerske, kultursociologstuderende 435 . Derudover havde centret en fast stab, som bestod af Lis Adamsen, der senere betegnes som ekstern klinisk lektor i omsorgs- og sygeplejevidenskab og sygeplejeforsker, sundhedsplejerske Else Guldager, der kom som lic.(ph.d.).-studerende og senere blev ansat som seniorforsker, foruden en overassistent Anna Haastrup 436 . Centret skabte i konsensus mellem bestyrelse og medarbejdere en profil inden for de første år som præsenteres som: “ Dynamik mellem videnskab og praksis er et væsentligt omdrejningspunkt. Virkelighedens problemer og dagligdagens undren er de væsentligste udgangspunkter for den forskning, der iværksættes. Forskningen skal kunne styrke og inspirere de personalegrupper, som yder omsorg og pleje, således at der tages nye arbejdsmetoder i brug og udvikles alternative løsningsmodeller. Dette betyder, at centret skal understøtte de evalueringsbestræbelser, der tages initiativ til, samt selv tage initiativ til at igangsætte forskningsmæssig virksomhed, der kan medvirke til en belysning af såvel nye tiltag (forsøgs- og udviklingsarbejde) som den eksisterende indsats f.eks. organisationskulturelle forhold. I Centret arbejdes udfra en opfattelse af, at omsorgsområdet i 1980´erne og 1990´erne er inde i omfattende forandringsprocesser. På den ene side en accellererende specialiseringstendens, og på den anden side en tendens til efterspørgsel efter generalistkvalifikationer.Omsorgsområdet er i praksis præget af tværfaglighed og nedbrydning af faggrænser, derfor vedrører centrets forskningsmæssige som 435. Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning (1990): Nyhedsbrev, december 1990. Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning, p.4. 436. Jensen, Anders Chr., Leila Lindén, Benthe Quistgaard (1991): “Dialog mellem videnskab og praksis”, In: Sygeplejersken, nr. 30, pp. 22-23. Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 471
Page 1:
Historiografisk afsnit
Page 4 and 5:
Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173: Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330:
show all

Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?