Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se
Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se
Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Universiteternes Center for Sygeplejeforskning - UCSF<br />
Anders Christian Jen<strong>se</strong>n, chefsygeplejerske, Hvidovre Hospital<br />
Michael Rørth, dr. med., Det Sundhedsvidenskabelige<br />
Forskningsråd, bestyrel<strong>se</strong>sformand<br />
Leila Lindén, sygeplejedirektør, Rigshospitalet<br />
Ib Lorentzen, dr. med., professor, Det Lægevidenskabelige<br />
Fakultet, Københavns Universitet<br />
Christian S. Nis<strong>se</strong>n, direktør, Rigshospitalet<br />
Benthe Quistgaard, chefsygeplejerske, Amtssygehu<strong>se</strong>t i Herlev<br />
Det vil sige, bestyrel<strong>se</strong>n består af to med kompetence som aktive<br />
forskere inden for lægevidenskab, henholdsvis som repræ<strong>se</strong>ntant for<br />
forskningsrådet og som professor ved fakultetet. Mens de øvrige tre<br />
sygeplejersker er praktikere, med praktikergruppens kompetencer<br />
foruden en direktør. Det vil sige, de fire sidstnævnte har først og<br />
fremmest administrativ og/eller ledel<strong>se</strong>smæssig erfaring, men som det<br />
fremstår ingen forskererfaring. Og sygeplejeforskere med u-traditionel<br />
og/eller traditionel akademisk kompetence er helt fraværende i<br />
bestyrel<strong>se</strong>n, hvilket på den ene side kan undre, når ærindet er at udvikle<br />
klinisk sygepleje og/ikke at udvikle klinisk medicin, mens det på den<br />
anden side med alt tydelighed fastslår, at sygeplejeforskerne inden for<br />
dette regi er hierarkisk underlagt to instan<strong>se</strong>r, nemlig:<br />
sygeplejeledel<strong>se</strong>rne og lægernes medicinske forskningsparadigme.<br />
Bestyrel<strong>se</strong>ns ærinde er:<br />
“... oprette og fastholde et miljø for forskere og medvirke til at<br />
skabe de bedst mulige relationer mellem forskningscentret og<br />
praksisområdet, således at forskningsaktiviteterne kan få de<br />
bedst mulige vilkår.” 432<br />
Dette afhængighedsforhold af de administrative ledel<strong>se</strong>r og den<br />
lægevidenskabelige forskningstradition slår således også tydeligt<br />
igennem i centrets aktiviteter, når man skaber sig et indtryk af centrets<br />
virksomhedsområder ved systematisk at gennemlæ<strong>se</strong> de Nyhedsbreve,<br />
som centret siden sin konstitution har ud<strong>se</strong>ndt 433 .<br />
Centrets aktiviteter finansieres først og fremmest gennem en<br />
grundbevilling fra de tre universitetshospitaler i fællesskab, dertil<br />
ansøges om ekstern medfinansiering, hvor man på tidspunktet i 1992<br />
yderligere havde fået bevilliget 2 millioner kroner fra 8 eksterne fonde<br />
og statslige puljer, der benyttedes til finansiering af øvrige<br />
432. Adam<strong>se</strong>n, Lis (1992): “Mod en profilering - inden for sundhedsfremme, omsorg og pleje”,<br />
In: Tidsskrift for Sygeplejeforskning, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, nr. 2, p. 9.<br />
433. Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning ud<strong>se</strong>ndte sit første Nyhedsbrev<br />
december 1990. Siden er der udkommet ialt 13 nyhedsbreve af forskelligt format. Et af<br />
nyhedsbrevene, det der skulle være kommet som juninummeret 1995, er dog erstattet af<br />
en femårsrapport kaldet: Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning (1990-<br />
1995): Focus på omsorgsforskning, visioner, resultater UCSF 1990-1995.<br />
Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning. Centret ud<strong>se</strong>nder ikke<br />
årsberetninger, men har udgivet en række rapporter.<br />
Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 469
Change language