Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

More documents

Recommendations

Info

Bilag: Historiografisk analyse af de institutionelle miljøer studerende, hvis de ellers skulle have lyst. I øvrigt er der i dag omkring 30 sygeplejersker alene i København med en anden kandidat-uddannelse end i sygepleje. Det man vurderes på, er det samlede studieprogram, ikke om man er det ene eller det andet. Og søger man om projektpenge hos forskningsrådene eller andre, gør det samme sig gældende...”” 348 (Min understregning). Det, som også er interessant i hele denne diskussion, og som på en mærkelig måde er helt fraværende er, hvorfor lægernes kandidatuddannelse stort set ikke er til diskussion andet end som parentetiske bemærkninger, og at det indholdsmæssige i en kommende kandidatuddannelse for de mellemlange sundhedsuddannelser ej heller berøres. Evident er det nemlig, at lægernes kandidatuddannelse forudsættes at være god nok, uagtet at man er nødt til at kompensere med en efterfølgende diplomuddannelse (som iøvrigt nedlægges af ministeriet i 1997) for at skabe et egentligt grundlag for en forskeruddannelse. Ligesom det er et faktum, at man ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter snarere er gået efter at skrive en disputats (som ikke er en forskeruddannelse, men et individuelt og selvstændigt arbejde), end at blive uddannet til forsker gennem tildeling af licentiat- og/eller ph.d.-grad (der erhverves gennem mere eller mindre strukturerede uddannelseforløb under vejledning). NASTRA-rapporten har en tabel om forholdet mellem antallet af ph.d.grader respektive doktordisputatser på de forskellige fakulteter, der med al tydelighed viser dette. Heraf fremgår det f.eks,. at der i perioden 1981-1993 erhvervedes 868 klassiske doktorgrader på sundhedsvidenskab, mens f.eks for samfundsvidenskab var tallet bare 63 349 . I perioden 1976-1993 erhvervedes 404 ph.d.-grader på sundhedsvidenskab, 1216 på naturvidenskab, 385 på samfundsvidenskab. NASTRA-rapporten præciserer dette: “Siden ca. 1990 er der inden for sundhedsvidenskab sket en omstilling mod en ph.d.-grad...Det er imidlertid vigtigt, at forskerrekruttering initieres allerede på det prægraduate niveau gennem introduktion til forskningsmetodologi. Bortset fra farmaci har de sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser ikke tidligere haft, hvad der svarer til speciale inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Til kompensation herfor er der ved fakulteterne i Århus og Odense etableret den 1-årige diplomuddannelse i medicinsk forskning. Uddannelsen indeholder superviseret forskningsarbejde af samme omfang som de tidligere prisopgaver, dvs. ca. et år, men desuden egentlig undervisning i forskningsmetodologi...” 350 . (Min understregning) 348. Kjærgaard, Grethe (1995): “Slut med smutveje” In: Sygeplejersken, pp. 22-24 og 47. p. 23, op. cit. spalte 3-4. 349. Se NASTRA, betænkning nr. 1284, januar 1995, p. 101. 350. Se NASTRA, betænkning nr. 1284, januar 1995, p. 100. 422 Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ?
Forskningsrådets initiativ - huset af Danmarks Sygeplejerskehøjskole Man forestiller sig på tidspunktet, at1/3 årgang studerende vil søge denne diplomuddannelse, som dertil giver meritoverføring på ph.d.uddannelsen svarende til ¾ år. Diplomuddannelsen nedlægges dog ministerielt i 1997 i følge dekanatets sekretariat (Aarhus Universitet). Ser man på NASTRA-rapportens anbefalinger vedrørende sundhedsvæsenets forskningspersonale, nævnes den kliniske sektor såvel hospitals- som primærsektor, og inden for hospitalssektoren fremhæves det, at der ved universitetshospitaler, mellemstore og store hospitaler iøvrigt fortsat vil være et forskningskompetencekrav ved ansættelser af læger i visse ledende stillinger. Dertil nævnes: “--Det kan forventes, at andre personalegrupper fx naturvidenskabelig, teknisk-naturvidenskabelig og personale med en mellemlang sundhedsfaglig grunduddannelse ligeledes vil blive ansat i visse stillinger med krav om forskningskompetence” 351 (Min understregning). Det vil sige, når alt er sagt, at NASTRA-rapporten er fortsat lægernes nationale strategi for sundhedsvidenskab, som fortsat defineres snævert til at vedrører sygdom og dertil knyttet diagnostik og behandling. Andre fagområder og dertil de mellemlange sundhedsuddannelsers faglige kompetencer og evt. forskerkompetencer ligger i denne rapport og strategiplan op ad den medicinske dominante positions selvforståelser og definitioner af situationen, og har ingen selvstændig plads. 3.6 Det fagligt-videnskabelige indhold i cand. cur. og ph.d.-uddannelsen ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole under konstitueringsfasen: Flere kontraster En offentlig orientering om muligheden af, at lade sig indskrive som ph.d.-studerende ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet annonceredes i tidsskriftet Sygeplejersken, nr. 40, 1991, heraf fremgår det: “ Indskrivning af studerende på licentiatuddannelsen, Ph.D. i sygeplejevidenskab. Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet kan nu indskrive studerende ved Licentiatuddannelsen Ph.D. i sygeplejevidenskab. Ansøgningsskema samt oplysninger om uddannelsen kan rekvireres fra: Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet, Vennelystparken, 8000 Aarhus C. Tlf. 86 12 1711. Forespørgsler vedrørende uddannelsen kan iøvrigt rettes til enten: Lektor Kari Martinsen 351. Se NASTRA, betænkning nr. 1284, januar 1995, p. 110. Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 423
Page 1:
Historiografisk afsnit
Page 4 and 5:
Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125: Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330:
show all

Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?