Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

More documents

Recommendations

Info

Bilag: Historiografisk analyse af de institutionelle miljøer Dertil præciseres det ved et af udvalgets medlemmer, sociolog og sygeplejerske, Lis Adamsen til Sygeplejersken, som er praktikergruppens fagforeningstidsskrift: “”Og det skal vi være glade for... Nu er det de generelle akademiske vilkår, vi skal kæmpe for, de vilkår som kan løfte sygeplejerskegruppen som helhed. Vi skal være som “de andre” og “ikke forlange speciel behandling, for ellers risikerer vi, at vores forskning aldrig bliver anerkendt uden for vores egen kreds.”” 329 Lis Adamsen, der introduceres som klinisk lektor, ph.d. og forskningsleder for Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning, UCSF, er indstillet af social- og undervisningsministeriet til at have sæde i NASTRA-udvalget. I hele artikeloplægget og citaterne der angiveligt gengiver hendes synspunkter, omtales artiklens adressater hele tiden i vi-form, det vil sige Lis Adamsen 330 inddrager sig selv som eksponent for gruppen af sygeplejesker/sygeplejeforskere. Samtidig er det dog magtpåliggende for Lis Adamsen at understrege to ting: 1. Fremfor sygepleje-forskning vil Lis Adamsen hellere tale om omsorgs-forskning, fordi begrebet er bredere og inkluderer en række omsorgsopgaver, der udføres af andre faggrupper end sygeplejersker, som f.eks. social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, men dog stadig opgaver som defineres og som udvikles af sygeplejersker. Det vil sige, begrebet omsorgs-forskning er tvær-fagligt og tvær-videnskabeligt for Lis Adamsen. 2. Dertil har Lis Adamsen ikke siddet med i NASTRA-udvalget for specielt at fremme omsorgs- og/eller sygeplejeforskning, men fordi hun har været aktiv forsker inden for social- og sundhedsvidenskaberne og medlem af flere forskningsråd: “”...Men derfor skal der nok være dem, der har forestillet sig, at jeg ville kæmpe for, at omsorgsforskningen eller sygeplejeforskningen blev et prioriteret område. Det har bare ikke været muligt, ikke mindst af den simple grund, at området er for lille til at bære en selvstændig prioritering, at der ikke er uddannet forskere nok. Vores store problem i dag er, at vi ikke har basisbetingelserne i orden. Derfor skal vi de næste 10-15 år kæmpe for, at disse betingelser bliver i orden. At vi får en veluddannet forskerstab, der kan forske, undervise og uddanne nye forskere. Vi skal op på en langt større produktion af kandidater og folk med en ph.d.-grad.”” 331 Samtidig understreger Lis Adamsens dog, at blandt de fire forskningsområder, der prioriteres af NASTRA-udvalget, nemlig 329. Ibid, op.cit., p. 23, spalte 1. 330. Man må antage, at artiklen er godkendt af Lis Adamsen, omend forfattet af journalist Grethe Kjærgaard. 331. Kjærgaard, Grethe (1995): “Slut med smutveje” In: Sygeplejersken, pp. 24, spalte 4 og p. 47, spalte 1. 416 Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ?
genetisk forskning klinisk interventionsforskning neuroforskning forebyggelsesforskning er områder, hvor sygeplejerskerne kan være med: Forskningsrådets initiativ - huset af Danmarks Sygeplejerskehøjskole “Jeg synes, der er faldet nogle appelsiner i vores turban med prioriteringen af disse områder... Omsorgsaspektet eller sygeplejeaspektet går igen i tre af de fire områder, men specielt selvfølgelig i forebyggelsesforskningen og den kliniske interventionsforskning. Her har vi oplagte muligheder, hvis vi iøvrigt måtte have de forskningsmæssige kvalifikationer i orden. Kvantitativt er vi den største faggruppe inden for det kliniske område med over 40.000 sygeplejersker mod lægernes godt 11.000, men ikke når det drejer sig om erhvervet forskerkompetence. Her har vi noget at indhente. Kan vi abstrahere fra dette efterslæb, så kan vi glæde os over, at omsorgsforskningen stort set er prioriteret overalt i de udvalgte områder. De fire områder er ikke prioriteret indbyrdes. Det er f.eks. ikke sådan at neuroforskningen anses for “finere” end f.eks. forebyggelsesforskningen og derfor har fået øremærket en større andel af forskningsmidler end de andre områder. Så alt i alt mener jeg, at sygeplejeforskningen har virkelig fine muligheder for at være med.”” 332 (Min understregning) Læser man imidlertid selve NASTRA-rapporten ser det ud til, at der er prioriteret: “Den genetiske epidemiologi bør tilgodese i særlig grad, og der bør nedsættes en ekspertgruppe for at tilrettelægge en national indsats på dette felt, hvor Danmark har så betydelige muligheder for at indtage en international førerposition.” 333 (Min understregning). Og dertil er det evident, at NASTRA strategien er udarbejdet på basis af kriterier, der vedrører områder, som er klassiske inden for den lægelige behandling, og hvis altafgørende fokus er sygdomsområder, der udgør en dominerende, aktuel og/eller fremtidig byrde for den enkelte og/eller for samfundet 334 . Det vil sige, selv om pleje nævnes, er det hele tiden som en støttefunktion til den lægelige behandling, og hele rapporten inkluderer kun en minimal del af de områder, som sygepleje- og eller omsorgsforskere siden 1970´erne har været optaget af i Danmark 335 . 332. Ibid, p. 24, spalte 1-4. 333. Forskningsministeriet (1995): Forslag til en national strategi for sundhedsvidenskab. Det Nationale Strategiudvalg for sundhedsvidenskab. NASTRA. Betænkning nr. 1284, januar, p. 18. 334. Ibid, p. 12. 335. Man kan blot sammenholde NASTRA strategien med de afhandlinger, som sygeplejersker har lavet, jvf. f.eks. i denne rapport Videnskabsanalyser af afhandlinger eller de referencer sygeplejerskerne har brugt i deres afhandlinger, og/eller se f.eks. undervisningstilbuddene på Den Sygeplejevidenskabelige Kandidatuddannelse/Kandidatuddannelsen i Sygepleje. Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 417
Page 1:
Historiografisk afsnit
Page 4 and 5:
Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119: Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330:
show all

Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?