Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning - DISS
sygeplejerskernes akademisering som en akademisering mod et
bachelor-lignende niveau generelt set. Samtidig med at man allerede i
1989/90 signalerer, at man på sigt i samarbejde med Danmarks
Sygeplejerskehøjskole kan tilbyde såvel undervisning som vejledning
på Ph.D.-niveau 142 .
Hvad det budgetmæssige angår, øger man instituttets kapital, idet
instituttet får overført midler fra Den Sygeplejefaglige Forskningsfond
i Dansk Sygeplejeråd, der blev stiftet i 1973. Man overfører midlerne
herfra (ialt 532.632 kr.) til Dansk Institut for Sundheds- og
Sygeplejeforsknings ´s forskningsfond, der således primo 1990 havde
763.482 kr. Institutlederen får råderet over midlerne, idet man i
perioden 1991-1994 kun finansierer forslag fra institutlederen, og
iøvrigt tilstræber at give midler til mindre projekter, der ved
publicering kan medvirke til at udbygge kendskabet til DISS.
Det fremgår iøvrigt af DISS´s hovedbudget, at der udover
institutlederen, én institutsekretær, bibliotekar, bogholder og rengøring
er midler til to projekt- /forskningsledere, og at man iøvrigt kan huse
projekter, der har overheadsbetaling.
Man kan sammenfattende sige, at omtalen af instituttets nye
udfordringer 143 , som også indbefatter uddannelsesvirksomhed, skal
ses i forlængelse af, at sygeplejerskernes grunduddannelse er ændret til
et studie, at der er etableret kandidat- og ph.d.-uddannelse i
sygeplejevidenskab gennem en aftale mellem Danmarks
Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitets
Lægevidenskabelige Fakultet samt Statens Sundhedsvidenskabelige
Forskningsråd. Man regner med, at de kommende år følgelig vil skabe
ændrede forventninger til de tre funktionsområder, som sygepleje pr.
tradition definerer sig gennem:
de klinisk praktiserende sygeplejersker: skal kunne tage stilling til
sundhedsvidenskabelige forskningsresultater og efterhånden også
selv præstere sådan, fordi man mener, at kvaliteten af
sygeplejepraksis er forbundet med frembringelse af specifik
(sygepleje-)viden, formidling og anvendelse af denne viden.
de undervisende sygeplejersker: et væsentligt forhold er her, at de
som arbejder som formidlere af faget kræves på såvel
grundlæggende som fagspecifikke kundskaber, og at
undervisningens indhold er forskningsbaseret, dvs. basis for
undervisningen må være den enkeltes videnskabelige virke. Man
regner, med at sygeplejelærerstillinger i fremtiden får tilknyttet
forskningsforpligtelser.
142. Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (1990): Årsberetning 1989/90, Dansk
Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, København, p.18.
143. Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (1990): Årsberetning 1989/90, Dansk
Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, København, pp. 13-18.
Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 311