Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

Forskningsrådets initiativ - huset af Danmarks Sygeplejerskehøjskole
om fælles mål er de bærende elementer, mens adjunkternes, og lektorer
som forskningsrådslektorers diskurs var en teoretisk diskurs, hvor
polemik, modstand og diskussion var/er de bærende elementer. Miljøet
var ikke nødvendigvis parat hertil, og dertil kom en anden kamp-ifeltet,
nemlig kampen mellem de respektive akademiske positioner,
som altid råder i ethvert aktivt forskningsmiljø 378 . Et par af lærerne fra
diplomuddannelserne sagde en dag: “Før var alt her på skolen filosofi,
nu er det som om, det hele skal være sociologi 379 ”. Ser man på
lærerstabens kvalifikationer og videnskabsanalyserne af
afhandlingerne, må man nok sige, at begge dele har/havde råderum ved
institutionen. Men det er evident, i og med at institutionen definerer en
kandidatgrad og ansætter flere lærerkræfter med kultursociologisk- 380 ,
sociologisk- 381 , antropologisk- 382 , og socio-lingvistisk 383 skoling,
sætter det også sit præg på en praktikertradition, der måske mere har
vægtet en filosofisk tilgang i samarbejde med filosoffer ved Aarhus
Universitet 384 . Og selv de sygeplejeforskere, som har orienteret sig
mod klinisk sygepleje, har alligevel i deres forskningsansatser også i
det væsentlige båret en filosofisk og/eller humanistisk
sundhedsvidenskabelig tilgang ind i faget 385 .
Og under alle forhold kan denne mangfoldighed, men som hovedsaglig
ligger inden for den humanistiske- og samfundsvidenskabelige
tradition og svarer til sygeplejerskernes bestræbelser på at definere et
eget fagområde forskellig fra den lægelige behandling og videnskab,
ikke undgå at blive konfronteret med ideen om den kliniske sygepleje
som underordnet den kliniske medicin.
376. Danmarks Sygeplejerskehøjskoles årsberetning1990/1991, pp. 29-30: “... Endvidere
lægger undervisningsministeriet vægt på, at en kandidatuddannelse skal være knyttet til et
bæredygtigt forskningsmiljø, der som hovedregel forventes at indeholde 6-7
videnskabelige medarbejdere, der som minimum opfylder kravene til adjunktansættelse
på et universitet, og hvoraf mindst een er på professorniveau. Undervisningsministeriet
havde endvideret bemærket, at sygeplejerskehøjskolen næppe umiddelbart ville have et
sådant forskningsmiljø, der alene kunne danne grundlag for kandidatuddannelse, men at
den nødvendige forskningstilknytning ville kunne opnås gennem højskolens samarbejde
med Aarhus Universitet. Sundhedsminsiteriet har herefter vurderet, at uddannelsen indtil
videre skal placeres i Århus. Med hensyn til kapacitet har sundhedsministeriet ikke fundet
højskolens økonomiske ramme tilstrækkelig til at bære en kapacitet på 40 studerende pr.
år. Man har derfor fundet, at uddannelsen indledningsvis må introduceres med en
kapacitet på 20 studerende årligt...”
377. Danmarks Sygeplejerskehøjskoles årsberetning 1989/1990, p. 50: “Flexibilitet/Merit: Der
er indbygget en flexibilitet i strukturen, som giver de studerende mulighed for at afbryde
studierne efter hvet semester, arbejde en periode i sygeplejepraksis og så genoptage
studiet på det efterfølgende semester. Forældelsesfristen for genoptagelse af studiet vil
være 3 år. ...”
378. Se f.eks. afsnittet om videnskabelig analyse af afhandlinger.
379. En kaffebordssnak med Inger Ahle og Vibeke Rosenkrands.
380. Pia Ramhøj er kultursociolog.
381. Karin Anna Petersen er pædagog skolet inden for en sociologisk forskertradition i lighed
med Tine Rask Eriksen.
Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 433