Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

More documents

Recommendations

Info

Bilag: Historiografisk analyse af de institutionelle miljøer Dernæst interesserer Helle Timm sig også for den palliative indsats, dvs. lindring af alvorligt syge og døende, hvor samme tematik gør sig gældende. Det vil sige forholdet mellem de professionelles og de alvorligt syge og/eller døendes perspektiv. Det vil sige lidelses- og systemperspektivet. Helle Timms arbejde på USCF vil udover egen forskning også bestå i undervisning på forskerkurset i kvalitetssikring, om brugerperspektivet, om kvalitative metoder og vejledning for 12 ud af 40 kursister. Et forsksningsprojekt in spe vedrører, hvordan man kan dokumentere intensivsygeplejerskernes indsats, som Helle Timm vejleder. Dertil vejleder Helle Timm nogle studerende på cand. cur.uddannelsen ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Man præsenteres også i dette nyhedsbrev for at have haft en sygeplejelærer, Else Bøttern, på forsker-praktik besøg som led i en uges-praktik, hvor hun skulle følge en sygeplejerske med en ph.d.grad, ud af en fire-årig magisteruddannelse på Åbo Akademi. Else Bøtttern er inspireret af professor i omsorgsvidenskab på Åbo Akademi, Katie Erikssons arbejder, og Else Bøtterne arbejder på et projekt om lidelse og lidring set ud fra patientens, de pårørendes og plejepersonalets perspektiv. Lis Adamsen har vejledt den studerende under praktik-besøget, hvor hun også har haft et oplæg på forskerkurset. Desuden giver dette nyhedsbrev en kort orientering om, at 42 sygeplejersker, jordemødre, og fysio- og ergoterapeuter fra HS og Københavns Amt deltager i det ved centret et-årige forskerkursus, i modsætning til det sidst afholdte, hvor kun 20 deltog. Man har til forskel fra tidligere udvidet undervisningsplanen med en tredjedel, udviklet et nyt kompendium og øget pensumkravet, så det nu vedrører 2.000 sider. Dertil er der indført individuel vejledning ved forskningsmedarbejderne fra UCSF. Formålet er fastholdt: “Formålet med kurset er at understøtte forskningsaktive medarbejdere fra det kliniske område - uanset speciale - ved at give indblik i de centrale problemer og overvejelser, der knytter sig til at gennemføre et forskningsprojekt. Målet er, at deltagerne med fornøden vejledning bliver i stand til at planlægge og gennemføre et forskningsprojekt.Deltagerne arbejder med deres eget forskningsprojekt, og inden de begynder på kurset, skal de angive en projekttitel og en kort beskrivelse af projektet”. 484 Kurset består af tre dele: undersøgelsestyper og metoderetninger 484. UCSF´s nyhedsbrev juli 1997, p. 7 520 Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ?
Universiteternes Center for Sygeplejeforskning - UCSF værktøjsmodul problemer, faldgruber, barrierer der knytter sig til forskningsdesignet og forskningsprocessen, herunder bl.a. litteratursøgning, etiske overvejelser og formidling af resulateter fremlæggelse af deltagernes forskningsprotokol Kursusformen er forelæsninger, selvstændige øvelser omkring forskningsmetoder såsom spørgeskema, interview, casestudies og deltagerobservation. Endnu en ny forskningsmedarbejder Eva Smidth-Fibiger, som er sociolog og journalist, og som arbejder med et nyt forskningsprojekt, der vedrører at skabe overblik over teorier om omsorg, præsenteres. Eva Smidth-Fibiger blev ansat ved centret 1.oktober 1996. Eva Smidth-Fibiger er uddannet journalist på Aalborg Stiftstidende og siden på Columbia University i New York. Hun har dertil været journalist på ‘Politiken’. Siden 1981, hvor hun blev sociolog, har hun også arbejdet inden for ungdomssociologi, det vil sige med børn og unges vilkår i samfundet og politikker til at forbedre deres situation. Dertil har hun undervist på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet i sociologisk teori. Eva Smidth-Fibiger har også arbejdet med en undersøgelse for Socialforskningsinstituttet om behandlingstilbud til kvinder med alkoholproblemer, og hvorvidt disse kvinder havde andre behov end mænd. Eva Smidt-Fibiger har således heller ikke nogen mellem-uddannelse inden for sundhedsområdet bag sig i lighed med Helle Timm. Eva Schmidt-Fibigers projekt er oprindelig defineret af Lis Adamsen, som også deltager i projektet, hvor der fokuseres på mødet mellem sygeplejerske og patient, mellem pædagog og klient eller barn. Man redegør i præsentationen for brydningen i forståelsen af omsorg, som danner grundlag for projektet. Det vedrører sygeplejerskeområdet, men også andre faggrupper som socialpædagogik, specialpædagogik, pædagogik i børneinstitutioner, ældreomsorg, mv. Før var omsorgen familiernes anliggende, og især kvindernes til de gamle, de syge og børnene. I dag er disse anliggender offentlige, men båret ind af kvinderne, hvorfor diskussioner af, hvad omsorg er, ikke har været til diskussion, siger Eva Smidt-Fibiger. Men i dag, hvor man reflekterer, og hvor omsorg kommer på undervisningsprogrammer, fordi den ikke længere er ‘naturlig’ er diskussionen af, hvad omsorg er aktualiseret. Og dertil kommer, at omsorgen i institutionerne er sat under kritik. Alt dette kræver, at der skabes et overblik. Først litteraturstudier hvor de mest fremtrædende omsorgsteoretikeres arbejder gennemanalyseres med henblik på: “... hvad er de gennemgående tanker teoretiske, deres teoretiske og empiriske grundlag, hvilken forståelse af viden og erkendelse afspejler de, hvilket menneskesyn, hvad er budskabet, og hvem er målgruppen” 485 Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 521
Page 1:
Historiografisk afsnit
Page 4 and 5:
Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223: Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330:
show all

Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?