Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

More documents

Recommendations

Info

Bilag: Historiografisk analyse af de institutionelle miljøer Den begrænsede mulighed, der tænkes på, vedrører formentlig Den Sygeplejevidenskabelige Kandidatuddannelse/Kandidatuddannelse i Sygepleje ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet, i hvert fald er det på tidspunktet den eneste kandidatuddannelse i sygepleje, som findes med en bekendtgørelse 343 , men uden for universiteterne, mens mange sygeplejersker iøvrigt har taget kandidatgrader i sygepleje ved de etablerede universiteter inden for en række af forskellige fagdiscipliner, hvor de har lært sig det teoretiske håndværk, med hvilket de empirisk har studeret det praktiske fag sygepleje. Det gælder f.eks. filosofi, pædagogik, antropologi, sociologi, historie, sprogfag, osv. gennem de sidste godt 25 år. Det understreges yderligere, at de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter i Aarhus, Odense og København tidligere har haft forskellig praksis, og dertil i modsætning til øvrige fakulteter som humaniora, samfunds- og naturvidenskab med mellemrum har dispenseret fra reglerne om, at sygeplejerskernes skulle have en kandidateksamen før en egentlig forskeruddannelse. Tilbagemeldingerne fra de tre dekaner til NASTRA-udvalget er således: “”Der er blandt de sundhedsvidenskabelige fakulteter enighed om, at en kandidatgrad fremover bør være en normal forudsætning for, at personer med mellemlange sundhedsfaglige grunduddannelser kan indskrives som forskerstuderende ved et af de tre fakulteter.”” 344 I henhold til ph.d.-reformen af 1993 skal den ph.d.-studerende udover selve afhandlingen også tage en række forskerkurser, som ligger på universiteterne og de højere læreranstalter. Derfor er det også disse institutioner, hvor en ph.d.-studerende officielt indskrives, evalueres gennem studietiden og i sidste ende bedømmes. I 1994 var der inden for sundhedsvidenskab 700 ph.d.-studerende, og man ønsker dette tal øget med 150-200 studerende, der årligt afslutter et ph.d.-studium. Det vil sige fortrinsvis læger og tandlæger. På sundhedsvidenskab i Aarhus er aktuelt indskrevet 8 ph.d.studerende under initiativet til opbygning af sygeplejevidenskab i Danmark. Det vil sige otte 345 udaf 700, som i udgangspunktet også har en praktisk mellem-uddannelse og autorisation til at udøve sygepleje inden for sygeplejens virksomhedsområder. For samtlige de otte 343. Se Sundhedsministeriets bekendtgørelse om Kandidatuddannelsen i Sygepleje, nr. 786 af 29. august 1994. 344. Ibid., op. cit. p. 23, spalte 2. der henvises til NASTRA rapporten punkt 7, side 103. Se under Nastra-rapporten kapitel 3A: Om Forskerrekruttering, forskeruddannelse og forskerstillinger. 345. Der er selvfølgelig andre sygeplejersker med og/eller uden kandidatuddannelse, som er indskrevne som ph.d.-studerende ved landet universiteter iøvrigt, men ikke under initiativet, der specifikt retter sig mod opbygning af sygeplejevidenskab i Danmark. 420 Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ?
Forskningsrådets initiativ - huset af Danmarks Sygeplejerskehøjskole gælder, at de også har en kandidatgrad. Heraf betaler de to selv deres studier og én har et norsk stipendie. Kun 4 har fået kandidatstipendier fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, mens én har fået et Statens Uddannelsesstøtte Klippekort fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Det vil sige en relativ lille gruppe, især når man tænker på, at gruppen repræsenterer den største i sundhedssektoren. Ca. 63.000 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd ialt, incl. studerende, pensionister og passive medlemmer. Det vil sige ca. 48.000 aktive medlemmer. Mod f.eks. lægerne, der udgør ca. 11.000 aktive inden for sundhedssektoren 346 . I NASTRA- rapporten opgives de aktive ansættelsestal til 40.000 sygeplejersker, 12.000 læger, 3.600 tandlæger, 3.000 fysioterapeuter, 3.000 ergoterapeuter og øvrige personale udgør ca. 50.000 fuldtidsbeskæftigede 347 . Det vil sige, man ønsker en ens praksis for at komme ind som ph.d.studerende, uagtet at deres udgangspunkt er u-enst for alle disse nævnte grupper inden for sundhedssektoren, og Lis Adamsen tilføjer: “”I og med at sygeplejerskerne ikke har haft mulighed for at tage en kandidatgrad i sygepleje indtil for nylig, har vi selvfølgelig været nødt til at gå utraditionelt til værks. Men nu er formalia i orden, og det er min absolutte overbevisning, at vi vil stå os bedst ved at følge den slagne vej fremover. Nu skal sygeplejerskerne ikke længere løbe rundt fra det ene sted til det andet for at få en aftale. Spørgsmål som “Hvad skal der til for at komme igennem her? Hvis jeg nu tager et kursus i epidemiologi, kommer jeg så ind hos jer? Og er det lettere at komme ind i Odense end f.eks. i København?” kommer vi ikke til at høre mere. De uklare og forskellige kriterier har givet en masse frustrationer. Nu skal vi følge de samme krav, som alle mulige andre akademikere, som ønsker en forskeruddannelse. Jeg tror, det er den eneste måde, som kan forebygge mytedannelser om køkkenbordsforskning og lignende. Og så kan vi godt opgive vor offerrolle. Vi bliver ikke behandlet dårligere eller strengere end andre akademikere, når vi søger ind som ph.d.-studerende. Det er i hvert fald min erfaring fra det sundhedsvidenskabelige fakultet i København. Der er heller ingen, der forlanger, at man som sygeplejerske skal have en kandidatgrad fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole for at blive ph.d.-studerende. En hvilken som helst kandidatgrad kan bruges som adgangsbillet. Det gælder f.eks. også den nye Master of Public Administration på Handelshøjskole, som indtil flere sygeplejersker er blevet optaget på. Når de bliver færdige her, har de også mulighed for at søge om at blive ph.d.- 346. Ibid p.23, spalte 3. og Ibid p. 24, spalte 2. samt datasæt fra Dansk Sygeplejeråd Og Andersen, Inge, Kari Martinsen og Pia Ramhøj (1995): Årsrapport for perioden februar 1994 til februar 1995 til Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd vedr. forskningsrådets sygeplejeforskningsinitiativ. Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus universitet, p. 6. 347. Se NASTRA, betænkning nr. 1284, januar 1995, p. 29. Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 421
Page 1:
Historiografisk afsnit
Page 4 and 5:
Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123: Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330:
show all

Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?