Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

More documents

Recommendations

Info

Bilag: Historiografisk analyse af de institutionelle miljøer konstitueringsforløb samtidig med, at hun i princippet er helt fraværende på de gældende institutioner, som kører løbet i Danmark, det vil sige først Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, siden Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet og sidst Universiteternes Center for Sygeplejeforskning ved Rigshospitalet. Man kan også sige det sådan, at Margarethe Lorensen bliver professor in absentia for store dele af sygeplejerskemiljøet under denne konstitueringsfase for sygeplejeforskning i Danmark. Mens det første formelle forskningsrådsprofessorat tildeles en anden, nemlig Anne-Lise Salling Larsen uagtet, at Margarethe Lorensen er den kvalificerede modspiller med en stor forankring blandt og marked hos potentielle sygeplejeforskere (hvilket man ikke i samme grad kan sige om Anne-Lise Salling Larsen, som slet ikke på samme måde som Margarethe Lorensen har formået at gøre sig gældende i det opkommende sygeplejeforskningsmiljø). Og den første reelle professorkompetente med opgave til at uddanne indtil højeste niveau, det vil sige først kandidater og siden ph.d.´ere i sygeplejevidenskab, Kari Martinsen under Det Lægevidenskabelige senere Sundhedsvidenskablige Forskningsråds initiativ til opbygning af sygeplejevidenskab i Danmark. Det er også evident, at Margarethe Lorensen har et stort internationalt kontaktnet til den anglosaksiske og de norske som svenske sygeplejeforskningsmiljøer. Men i hvert fald i begyndelsen af dette selskabs konstitueringsfase er den anglosaksiske tradition fremtrædende, og måske derfor ser man ikke de spirer, som senere bliver fremtædende bærere (i sygeplejeforskningsfeltet under konstituering i Danmark) af de mere europæisk orienterede traditioner, 558. De fire bøger i den Faglige Profil Serie fra Dansk Institut for Sundheds- og sygeplejeforskning er: Petersen, Karin Anna (1988): Faglig profil Serie 1. En debatserie om sundheds- og sygepleje. Sygeplejen - en videnskabelig disciplin? Sygeplejen undervejs med at etablere sig som selvstændig videnskabelig disciplin? Et forsvar for teoretisk sygepleje/kritisk videnskabelighed. Dansk Institut for Sundheds- og Sygepleje, København, 115 p. Jensen, Brøgger Elisabeth (1989): Faglig profil Serie 2. En debatserie om sundheds- og sygepleje. Omsorg er at knytte bånd. Et svar på spørgsmålet: Hvad er alternativ omsorg? Et forsøg på at formulere ny viden og erkendelse om omsorg. Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning og Verdenssundhedsorganisationen, København, 64 p. Ramhøj, Pia (1989): Faglig profil Serie 3. En debatserie om sundheds- og sygepleje. Kultur-sygdom og sundhed. Om kulturens betydning for opfattelsen af sygdom og sundhed. Om kulturens betydning for den subjektivt oplevede lidelse og de objektive sygdomsklassifikationer.Dansk institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, 99 p. Petersen, Karin Anna (1989): Faglig profil Serie 4. En debatserie om sundheds- og sygepleje. Den praktiske sans- Sygeplejens skjulte principper. Delrapport 1. En fremstilling og forslag til et observationsstudie af sygeplejepraksis og en afdækning af principper for sygeplejehandlinger med Pierre Bourdieu teori om habitus som ledetråd. Dansk Institut For Sundheds- og Sygeplejeforskning, 95 p. (Denne bog blev dog omtalt som modtaget i Dansk Selskab for Sygeplejeforsknings tidsskrift på redaktionen i tidsskriftet nr. 1/ 1990, p. 69). 559. Forskningsministeriet (1995): Forslag til en national strategi for sundhedsvidenskab. Det Nationale Strategiudvalg for Sundhedsvidenskab. NASTRA. Betænkning nr. 1284, januar.196 p. 552 Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ?
Dansk Selskab for Sygeplejeforskning-DSS som manifesterer sig i Danmark, og som snarere på baggrund af en mere dannelsesorienteret universitetstradition (den humboldtske) har forsøgt at opbygge et sygeplejerforskningsmiljø med forankring i de etablerede danske universitetstraditioner og miljøer. Af de forhold, der blev rejst som væsentlige, bl.a. samarbejdet med det daværende Lægevidenskabelige Forskningsråd er opfyldt, at sygeplejeforskere indgår som del af konsulenttjeneste 560 , er på den ene side en landevinding, men fortsat i dag 12 år efter indgår sygeplejersker ikke som medlemmer af forskningsrådet, måske blandt andet fordi miljøet er selvbestaltet og ikke institutionelt forankret noget sted. Og de initiativer, som Margarethe Lorensen var med omkring at skabe interesse for et sygeplejeforskningsinitiativ blandt Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, mødte velklang, men blev overført til Danmarks Sygeplejerskehøjskole, hvor Margarethe Lorensen ingen plads fik med sin universitære baggrund og åbenhed for diskussion og dialog. Derimod fik Inge Andersen, som tidligere næstformand i Dansk Sygeplejeråd og med en fagpolitisk og fagprotektionistisk profil ‘frit spil’ hvilket måske alt andet lige kan være med til at forklare, at projektet ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole kuldsejlede. 5.3 Summarisk om Dansk Selskab for Sygeplejeforsknings profil Profilen sådan som den angives med det første tidsskriftnummer er stort set bibeholdt i hele perioden, når man nærlæser de siden tidsskriftets start årligt to udgivne numre. Modellen er manifesteret over tid sådan, at et tidsskriftnummer, det, der udkommer om foråret, er referater af indlæg, som er afholdt ved selskabet temadage med forskellige fremtrædende forskere som regel både sygeplejeforskere som andre forskere, der har haft sygepleje som interessefelt. Dernæst bliver man i efterårsnummeret præsenteret for lidt andre typer af artikler, f.eks. oplæg fra selskabets arrangerede undervisningsdage om forskning og/eller artikler, som man mere eller mindre opfordrer nogle til at skrive. Dertil er der referater fra selskabets møder, og over tid er der udviklet en grundig præsentation og/eller direkte kvalificerede anmeldelser af relevant faglitteratur. Ærindet med denne gennemgang har været ved en simpel præsentation af institutionens aktiviteter, at 560. Se Dansk Selskab for Sygeplejeforskning (1986): Tidsskrift for Sygeplejeforskning 1, p.15, hvor der står: “Det er med glæde, at Selskabet kan notere sig, at Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd på deres konsulenttjenesteliste nu har en forskningskyndig sygeplejerske. Det er ligeledes muligt at få konsulenttjenestens timetal udvidet, når behovet kan dokumenteres”. Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 553
Page 1:
Historiografisk afsnit
Page 4 and 5:
Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255: Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 330: Bilag: Historiografisk analyse af d
show all

Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?