Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

More documents

Recommendations

Info

Bilag: Historiografisk analyse af de institutionelle miljøer Eva Smidt-Fibiger lægger en skabelon ned over den enkelte, så man kan sammenligne teorierne, og hun arbejder med teoretikere på sygeplejeområdet inden for socialt arbejde og det frivillige sociale arbejde, og sætter diskussionerne ind i en samfundsmæssig sammenhæng for at afdække, hvordan det kan være, at omsorg er kommet i fokus inden for og på tværs af forskellige fagområder, og hvorfor man netop nu har behov for at teoretisere herom. Ærindet er således på tværs af fagene at problematisere spørgsmålet om ansvar: “... Er det kun den, der giver omsorg, der har ansvaret, eller hvordan deler man ansvaret for, hvordan behandlingen skal være, eller omsorgen skal forløbe. I dag inddrager man i højere grad patienter og brugere, men hvor går grænsen mellem at inddrage og at overlade ansvaret. Hvor finder vi balancen mellem formynderi og intimitet.” 486 og spørgsmålet om intimitet: “... Vi synes at kunne spore nogle forventninger om en grad af intimitet, som ikke tidligere har været så udtalt. Den overføres fra det hjemlige som en forventning til det offentlige, og det vil vi undersøge nærmere”. 487 Man satser på i første omgang at skrive en artikel og dernæst at udgive en rapport til undervisningsbrug. Sidst i nyhedsbrevet får vi en kort redegørelse for 2 aktuelle forskningsprojekter, og ét, der er under initiering. Det første projekt har man hørt omtalt tidligere. Det er projektsygeplejerske Evy Ravn, som har undersøgt 79 kontaktsygeplejerskeordninger på sygehuse i HS og Københavns Amt. Kortlægningen er fulgt op med interviews af ledende sygeplejersker og kontaktsygeplejersker. Den direkte anledning er, at der siden 1990 er etableret et voksende antal kontaktsygeplejerskefunktioner, og at sygehuskommisionen har anbefalet, at der etableres kontaktlæge- og kontaktsygeplejerskeordning i det danske sygehusvæsen. Undersøgelsen er delt op i tre: analyse af evalueringer af kontaktsygeplejerskefunktionen spørgeskemaundersøgelser på 11 hospitaler i hovedstadsområdet (140 oversygeplejerskeområder) interviewsundersøgelse som fire enkelt- og fire gruppeinterviews med sygeplejersker og sygeplejefaglige ledere Der viser sig stor begrebsforvirring om, hvad en kontaktsygeplejerske er, og der er behov for en fælles terminologi. Trods ringe dokumentation og evaluering af effekten af denne ordning findes den 485. UCSF´s nyhedsbrev juli 1997, p. 8 486. UCSF´s nyhedsbrev, juli 1997, p. 8 487. UCSF´s nyhedsbrev, juli 1997, p. 9 522 Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ?
Universiteternes Center for Sygeplejeforskning - UCSF mange steder ca. halvdelen af samtlige områder i hovedstaden med døgnfunktion, dvs. hvor en femtedel af landets sygeplejersker arbejder. Indførelsen af funktionen retter sig både mod patienter og sygeplejersker med henblik på at sikre kontinuitet og høj kvalitet, men et af problemerne, der afdækkes, er, at sympatien mellem patient og sygeplejersker ikke altid medfører, at patienterne er uforbeholdent positive for sådanne ordninger. Sygeplejersker er derimod tilfredse med denne funktion og foretrækker den fremfor gruppepleje, men undersøgelsen rejser tvivl om, hvorvidt alle sygeplejersker er modne til at gå alene med ansvaret, bl.a. set i lyset af den nye uddannelse. Inden for psykiatrien er funktionen mere patientrettet. Undersøgelsen anbefaler, at man på landsplan evaluerer de eksisterende ordninger med henblik på de fremtidige kontaktsygeplejerske- og lægefunktioner. Undersøgelsen publiceres i oktober. Lis Adamsen redegør for, at man året før havde gennemført et observationsstudie på to forskellige somatiske afdelinger på Rigshospitalet af medarbejderne ved Centret i samarbejde med sygeplejersker fra Rigshospitalet. Inspirationen til denne undersøgelse kommer fra flere steder, fortælles det (dog får man ikke at vide hvilke steder), og som opfølgning på undersøgelsen om “Omsorg på Riget” ønskede nogle sygeplejersker forenklede evalueringsmetoder til daglig praksisbrug. Det vil sige med henblik på at identificere udækkede og/ eller oversete indsatsområder i den kliniske pleje. Disse metoder skulle kunne bruges af sygeplejersker uden for meget tidskrævende indsats og uden forskningsmæssig baggrund. Et andet ønske var, at man ville fokusere på den grundlæggende sygepleje, som måske er overset eller mere fokuseret på som instrumentel specialeerfaring. Dette tema har en oversygeplejerske fra Hjertecentret på Rigshospitalet Marianne Tewes også haft interesse i at undersøge, og centret indgår et projektsamarbejde med hjertecentret, som et observationsstudie, der også indgår i Marianne Tewes projekt om ‘Kontinuitet, kundskab og kompetenceudvikling’ som er ved at blive gennemført på Rigshospitalet. Man inddrog 32 patienter med evt. problemer af fysisk art indlagt på to forskellige somatiske/kliniske afdelinger på Rigshospitalet som den 29. september 1996 blev interviewet om deres oplevelser og synspunkter inden for det seneste døgn inden for syv udvalgte områder af den grundlæggende sygepleje: smerter søvn hvile ernæring væske udskillelse og Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed ? 523
Page 1:
Historiografisk afsnit
Page 4 and 5:
Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225: Bilag: Historiografisk analyse af d
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330:
show all

Bilag 10 version 2 - Historiografisk afsnit.fm - skeptron.uu.se

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?