Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

Figur 3-1: DTU Aqua’s havundersøgelsesskib DANA i Gulmarsfjorden (foto: Line Reeh)
Havet repræsenterer mange forskelligartede nicher; alene
i de europæiske farvande spænder de fra det iskolde
hav ved Arktis til det varme Middelhav, fra dybhav til
kystzoner, fra den næsten ferske Østersø til det salte
Atlanterhav, fra algeholdige overfladevande til lysfattige
dybder, etc. De miljømæssige forhold, der findes i havet,
er væsentligt forskellige fra forholdene på landjorden. De
organismer, der lever i disse forskellige nicher, har udviklet
sig specielt hertil – og deres biologi er derfor ofte forskellig
fra noget andet, vi kender.
Indenfor disse meget forskellige miljøer i havet findes der
endvidere ganske særlig nicher, hvor de fysisk-kemiske
forhold er ekstreme set i forhold til det omgivende miljø –
og i forhold til det miljø mennesket lever i. De organismer,
der kan leve og trives under sådanne forhold, betegnes
som ”ekstremofiler”. Disse organismer, og deres måde at
leve på under ekstreme forhold, kan give mennesket nye
muligheder for at løse nogle af de opgaver en bæredygtig
udvikling og fortsat overlevelse kræver.
Havet er den rigeste kilde til biologisk liv på Jorden. Allerede
nu er der identificeret flere arter i havet end på landjorden,
og der er blandt forskerne enighed om, at det kan forventes,
at der er mange flere arter, der endnu er uopdagede.
Havet har markant indflydelse på menneskers liv. Det er
en af de mest betydende aktører i regulering af klimaet,
det er vores væsentligste transportvej, og for mange mennesker
er havet den vigtigste fødevareressource.
Udnyttelse af havets ressourcer har traditionelt været
fokuseret på fangst (og senest opdræt og dyrkning) af
specielt fisk, skaldyr og tang. Havene råder dog over
langt større, og i dag næsten uanede ressourcer i form af
biologiske principper, som mennesket kan udnytte, hvis
1 The Bioeconomy to 2030 - designing a Policy Agenda, OECD 2009
10 Kapitel 3
vi kan forstå og styre disse principper. Mennesket har i
århundreder udforsket landjordens biologiske principper
med henblik på en teknologisk udnyttelse. Vi har fra planter,
svampe, bakterier og dyr f.eks. udvundet nye enzymer
og antibiotika, som i teknologisk opskalering har været
til stor gavn for mennesker. Det er oplagt, at der blandt
havets organismer findes både nye bioaktive stoffer
(f.eks. nye medicinske stoffer) og nye biologiske principper,
der endnu ikke er udnyttet.
Teknologier baseret på biologi (= bioteknologi) finder
større og større anvendelse overalt i vores hverdag. De
bioteknologiske løsninger medfører som regel en mere
bæredygtig produktion af fødevarer, foder, energi,
medicin, m.m.
Iflg. OECD 1 (Organisation for Economic Co-operation
and Development) vil ca. halvdelen af jordens produktion
i 2015 af afgrøder til fødevarer og foder komme fra plantesorter,
der er udviklet ved anvendelse af bioteknologi.
Tilsvarende forventes stort set al ny medicin fra 2015 og
fremad at være baseret på en eller anden form for bioteknologi,
og en tilsvarende udvikling forventes på en lang
række af øvrige produkter.
Den landbaserede bioteknologi er således i kraftig vækst,
men mange forskere stiller endnu større forventninger
til den marine bioteknologi, der også kaldes ”blå bioteknologi”.
OECD har defineret bioteknologi som ”Anvendelse af
videnskab og teknologi på levende organismer, dele deraf,
produkter og modeller deraf, for at ændre levende eller
ikke-levende materialer for at fremstille viden, varer og
tjenester”. Ved marin bioteknologi stammer de levende
organismer fra det marine miljø.