Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

7.2.4 Opdagelse af nye stoffer, materialer og biologiske aktiviteter
Den meget store variation blandt havets organismer samt
mange ekstreme levesteder gør, at der er gode chancer
for at gøre nye spændende og kommercielt interessante
opdagelser. Arbejdet med denne bioprospektering kan
foregå såvel i det danske havområde som i det åbne hav.
Med sin placering mellem det salte Nordsø-vand (salinitet
34-35 ‰) og den meget lidt salte Østersø (salinitet 6–8 ‰
i overfladelagene) udgør de indre danske farvande et af
verdens største brakvandsområder. Dette forhold medfører
biologiske nicher og fysiologiske udfordringer, der
ikke findes så udbredt andre steder.
Af særlig interesse i det danske havområde kunne være
de organismer, der kan tolerere de fysiologiske udfordringer,
der findes i springlagene, der er vandlag med hurtige
skift i salinitet og temperatur.
Boblerev: Områder, der også kan indeholde organismer
og biologiske principper af særlig interesse, kunne være
de såkaldte ”boblerev”. Det er undersøiske sandstensformationer,
hvor der fra havbunden sker en gasudsivning i
form af bobler bestående primært af metan (mere end 98
%) samt kuldioxid og svovlbrinte. Metanen dannes ved en
iltfri bakteriel omsætning af organiske aflejringer 100-150
meter nede i havbunden.
Foruden de specielle bakterier nede i sandstensformationerne
er der på boblerevenes overflade en meget stor artsrigdom
blandt dyr og alger.
Boblerevene findes i Danmark ud for Hirtshals (Store Rev),
i det nordlige Kattegat (primært ved Læsø og Hirsholmene)
og så langt mod sydøst som til St. Middelgrund 50 km
nord for Gilleleje. Boblerev er indtil videre ikke fundet andre
steder i Europa. I den Mexicanske Golf er der også fundet
boblerev, men med en mindre biologisk mangfoldighed
end det er tilfældet i Kattegat.
Grønland bør som følge af sin specielle natur også nævnes
i denne sammenhæng. I og omkring Grønland findes en
række ekstreme miljøer, hvori der lever organismer (ekstremofiler).
Af disse kan nævnes kolde kilder, indlandsis,
varme kilder (60 o C.), saltsøer, samt både sure og basiske
miljøer.
I denne rapport, der koncentrerer sig om det marine miljø
og udnyttelse af mulighederne heri, er det interessante især
9 Dansk Center for Havforskning (DCH): www.danskhavforskning.net
46 Kapitel 7
havets ekstremofiler: de psykrofile (”kuldeelskende”) og de
alkalifile (”base-elskende”) organismer. Hvor de psykrofile
findes generelt i havet omkring Grønland, så findes de
alkalifile ikke mange steder. I den Sydgrønlandske Ikkafjord
findes de meget specielle ”Ikkasøjler”, der indvendig har
vand med pH 10,5 og en temperatur på 2 o C. I Ikkasøjlerne
findes en mængde mikroorganismer, og omkring en tredjedel
heraf er ikke fundet andre steder på jorden.
Det anbefales, at der oprettes en Biobank. Denne kan
etableres ved, at en eller flere forskningsgrupper sættes
sammen for, ud fra det eksisterende kendskab til det danske
havmiljø, at komme med bud på, hvor det vil være interessant
at indsamle biologiske prøver. I det omfang, hvor
indsamlingerne skal foretages fra et (forsknings)skib, vil det
være omkostningstungt, hvilket er et yderligere argument for
en fælles tilgang til opgaven. I denne sammenhæng vil det
nydannede Dansk Center for Havforskning 9 kunne spille en
central rolle i koordinationen.
Fra Ikkasøjle til mælkekarton
Mange mennesker især i Asien og Afrika kan
ikke tåle mælk som følge af det sukkerstof, laktose,
der findes i mælken. Laktose kan omdannes
med enzymet laktase, hvilket normalt sker
ved stuetemperatur. Men mælk, der er behandlet
ved stuetemperatur, smager ikke godt.
To forskere fra Københavns Universitet (Peter
Stougaard og Mariane Schmidt) har fra bakterier
i Ikkasøjlerne isoleret og patenteret et enzym,
der kan omdanne laktose ved lave temperaturer.
Resultatet er, at mælken kan behandles ved
køleskabstemperatur og dermed bevare sin gode
smag.
(Uddrag af artikel skrevet af Uffe Wilken
i ”Polarfronten” 2-2009, p. 16)
www.polarfocus.dk