Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...
Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...
Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Der er ikke mange firmaer i verd<strong>en</strong>, der har råd til at g<strong>en</strong>nemføre bioprospektering<br />
på d<strong>en</strong>ne måde efter medicinske produkter, m<strong>en</strong> det rapporteres, at alle de store<br />
farmaceutiske firmaer, heriblandt Merck (og herunder Intervet/Schering-Plough),<br />
Lilly, Pfizer, Roche og Bristol-Myers Squibb, har marinbiologiske afdelinger.<br />
Bioprospektering, der som ov<strong>en</strong>for nævnt omfatter mange andre områder <strong>en</strong>d det<br />
medicinske (med efterfølg<strong>en</strong>de kostbare forsøg), g<strong>en</strong>nemføres på adskillige forskningsc<strong>en</strong>tre<br />
ved universiteter og i større bioteknologiske firmaer.<br />
4.1.2 Forbedret produktion af marine organismer<br />
Marin bioteknologi kan på forskellig vis tages i anv<strong>en</strong>delse i forbindelse med rådgivning<br />
og administration af de fritlev<strong>en</strong>de fiske<strong>ressource</strong>r samt i væs<strong>en</strong>tlig omfang i<br />
forbindelse med akvakultur.<br />
For de fritlev<strong>en</strong>de fiske- og skaldyrsbestande kan bioteknologi<strong>en</strong>, f.eks. i form af<br />
kortlægning af deres arvemasse (g<strong>en</strong>om), anv<strong>en</strong>des til at forstå samspillet mellem<br />
bestand<strong>en</strong>e og det omgiv<strong>en</strong>de miljø. Ligeledes kan bioteknologi<strong>en</strong> b<strong>en</strong>yttes til at få<br />
indsigt i variationerne i bestand<strong>en</strong>es størrelser og deres vandringsmønstre. D<strong>en</strong>ne<br />
vid<strong>en</strong> kan anv<strong>en</strong>des såvel i forudsigelser af konsekv<strong>en</strong>ser af klima- og miljømæssige<br />
ændringer som i rådgivning<strong>en</strong> vedr. fiskeriforvaltning<strong>en</strong>. K<strong>en</strong>dskab til arternes DNA<br />
kan også anv<strong>en</strong>des i dokum<strong>en</strong>tation af forskellige fisk og fiskeprodukters oprindelse.<br />
Marin bioteknologi kan ligeledes anv<strong>en</strong>des i forbindelse med g<strong>en</strong>opretningsprogrammer<br />
for truede dyrearter. Eksempelvis kan der etableres produktion af fiskeyngel<br />
i akvakultur, hvorefter fisk<strong>en</strong>e udsættes i natur<strong>en</strong>, når de har nået <strong>en</strong> størrelse,<br />
der sikrer <strong>en</strong> god overlevelse.<br />
For akvakultur med fisk og andre dyr samt makroalger kan der udvikles produkter<br />
til forbedring af sundhedstilstand<strong>en</strong> – både forebygg<strong>en</strong>de og behandl<strong>en</strong>de. Ligeledes<br />
kan bioteknologi<strong>en</strong> b<strong>en</strong>yttes i avlsprogrammer og i forbindelse med reproduktion<strong>en</strong>.<br />
Som tidligere nævnt, er det i mange tilfælde svært eller (indtil videre) umuligt at<br />
dyrke marine mikroorganismer. Mængd<strong>en</strong> af mikroorganismer i havet er imidlertid<br />
så stor, at selv <strong>en</strong> lille forbedring af dyrkningsmuligheder vil medføre, at et meget<br />
stort antal arter bliver tilgængelige. Et succesfuldt bioteknologisk udviklingsarbejde<br />
med dyrkning af disse organismer vil kunne optimere produktion<strong>en</strong> af de ønskede<br />
stoffer, så <strong>en</strong> efterfølg<strong>en</strong>de kemisk ekstraktion kan lade sig gøre.<br />
Fiskesundhed: Udvikling<strong>en</strong> af vacciner til fisk samt molekylære diagnosticeringsmetoder<br />
ved sygdomme tegner lov<strong>en</strong>de. Opdræt af fisk er <strong>en</strong> af de hurtigst voks<strong>en</strong>de<br />
fødevareproduktioner i verd<strong>en</strong>, og omfanget er så stort, at det er r<strong>en</strong>tabelt<br />
at udvikle vacciner til de arter, der opdrættes i størst omfang. I 2007 blev det i det<br />
tidligere omtalte EU baggrundspapir anslået, at d<strong>en</strong> årlige omsætning på det internationale<br />
marked for fiskevacciner var 60 mio. Euro.<br />
Markedet for fiskevacciner er domineret af nogle få store firmaer, der har opkøbt<br />
de små pionerfirmaer, der typisk udsprang fra universitetsmiljøer.<br />
18 Kapitel 4