Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

Figur 7-2: Forsøg med tørring af tærbevinger til
godbidder for kæledyr. Tærben, Raja radiata, er en
af de almindeligste rokkearter i danske farvande.
Den forekommer ofte som bifangst i fiskeriet.
(foto: Carsten Østerberg)
Der er behov for, at en større del af fiskefangsterne landes
i en kvalitet, så de kan danne grundlag for en øget konsumanvendelse.
Denne anvendelse kan enten være direkte
eller efter en bioteknologisk forarbejdning til fødevareingredienser.
En del af de fisk, der i dag landes som industrifisk,
vil dermed kunne bibringe fiskerisektoren en større
indtjening, samtidig med at forbrugernes muligheder for
sunde fødevarer udvides.
Da frasorterede og genudsatte bifangster som regel har
meget dårlige chancer for at overleve, skal der fortsat
arbejdes med at minimere omfanget af disse fangster.
Samtidig bør de fisk og andre dyr, der er fanget, i stedet
ilandbringes og tilføres størst mulig værdi enten ved salg
til direkte konsum eller som råvare for anden produktion.
Succesfulde danske forsøg med tildeling af større kvoter
til udvalgte fiskefartøjer, mod at de til gengæld lader hele
fangsten videoregistrere, har bevirket at stort set hele
fangsten ilandbringes 8 . Fødevareministeriet arbejder nu på
at få forsøgsordningen gjort permanent såvel i Danmark
som i de øvrige lande, der fisker i EU’s farvande.
For nogle få arter, som f.eks. blåmuslinger, er det også
muligt at genudsætte dem enten frit på bunden eller
under kontrollerede forhold i akvakultur.
Skal der i danske farvande findes nye arter til direkte
udnyttelse, skal det af indlysende grunde være arter, der
findes i så store mængder, at de kan bære en udnyttelse,
og samtidig skal de kunne fanges eller høstes uden
8 Catch Quota Management: www.fvm.dk/CQM_(Catch_Quota_Management).aspx?ID=42783
38 Kapitel 7
væsentlige negative påvirkninger af det omkringværende
miljø. Det vil således næppe kunne anbefales at anvende
bundskrabende redskaber udover i de allerede accepterede
og regulerede fiskerier, da disse redskaber udøver en
generel påvirkning og ikke kun på den enkelte art.
Under forudsætning af, at miljøet og fiskeriet i de danske
farvande ikke ændres væsentligt, kan det forventes, at
fiskeri eller høst efter nye, alternative arter kun kan ske i
de frie vandmasser. Medfører klimaforandringer og/eller
indvandring af nye arter, at forholdene på eller i havbunden
ændres væsentligt, kan det imidlertid blive aktuelt
med fiskeri med bundredskaber.
Et eksempel på en af disse nye invasive arter findes i Vadehavet,
hvor stillehavsøsters (Crassostrea gigas) første
gang blev konstateret i 1996. Arten har sidenhen bredt
sig med stor hast og er nu dominerende i forhold til de
blåmuslingerne, der hidtil har tjent som et vigtigt fødeemne
for mange af fuglene omkring Vadehavet. Man kan
derfor overveje at gennemføre et bundskrabende fiskeri
på de bunker/kolonier af stillehavsøsters, der breder sig
med stor hast.
Et andet eksempel, hvor skrabning kunne komme på tale,
er butblæret sargassotang (Sargassum muticum). Sargassotangen
er en brunalge, der hæfter sig fast til sten og
derfra vokser op til 3 meter. Tangen er invasiv, og et stort
problem i Limfjorden, hvor den om sommeren breder sig
kraftigt. Sargassotangen, der stammer fra det nordvestlige