Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

Figur 9-2: Danmarks eksklusive økonomiske zone (kilde: Forsvarsministeriet, 2004)
Grænsedragning på havet
I de tilfælde, hvor der ikke mellem to stater er plads til
fuld udstrækning af søterritoriet eller maritime zoner, må
grænsen aftales mellem staterne. Danmark har indgået en
række sådanne aftaler.
Lovgivning mv.
Love og anordninger om søterritoriet, fiskeriterritoriet,
eksklusive økonomiske zoner og den kontinentale sokkel
samt Danmarks afgrænsningsaftaler med andre lande kan
søges i retsinformation (www.retsinfo.dk).
Konventionen, der blev underskrevet i 1982, trådte i kraft
i 1994, hvor 60 lande havde ratificeret. Der er ultimo
2009 i alt 159 lande, der har ratificeret konventionen,
Danmark gjorde det således i 2004.
Der er dog stadig 21lande – heriblandt USA – der har
skrevet under, men ikke ratificeret konventionen. Ligeledes
er der 18 lande, der hverken har underskrevet eller
ratificeret konventionen, blandt disse findes Peru, Venezuela
og Tyrkiet.
Ovenstående tekst er baseret på informationer fra Udenrigsministeriet
(UM-Havret) 11 og FN (UNCLOS) 12 .
9.4 FN’s konvention
om biologisk diversitet
Konventionen, der også kaldes “Riokonventionen”,
fordi den blev underskrevet på FN-topmødet i Rio de
Janeiro i 1992, har 3 hovedformål:
• Opretholdelse af den biologiske diversitet
• Bæredygtig udnyttelse af de arter og dele deraf, der
11www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/Folkeret/Havret 12www.un.org/Depts/los/index.htm 80 Kapitel 9
udgør den biologiske diversitet
• En reel og rimelig deling af de fordele, der opstår ved
udnyttelse af genetiske ressourcer
De 2 vigtigste artikler i relation til nærværende rapport er
gengivet nedenfor. Yderligere information kan hentes på
www.biodiv.org
Konventionens artikel 3: Princippet
Enkeltstater har i overensstemmelse med FN-pagten og
principperne i international lovgivning suverænitet til at
udnytte egne ressourcer i henhold til deres egen selvstændige
miljølovgivning. Staterne har ligeledes ansvar for at
sikre at aktiviteterne indenfor deres jurisdiktion eller under
deres kontrol ikke skader miljø og naturområder, der hører
under andre stater eller er beliggende i områder, hvor
ingen stater har jurisdiktion.
Konventionens artikel 15:
Adgang til genetiske ressourcer.
I erkendelse af enkeltstaternes suverænitet over deres naturlige
ressourcer, ligger retten til at give adgang til udnyttelse
af de genetiske ressourcer hos de lokale regeringer
og deres respektive lovgivning.
Adgang til genetiske ressourcer må kun ske efter forud
indhentet samtykke fra den pågældende stat – medmindre
denne har lovgivet eller på anden måde bestemt sig
for at fravige herfra.
Danmark underskrev konventionen i 1992, og ratificerede
den i 1993; samme år trådte konventionen i kraft.