Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

2.3 Afgrænsninger
I udredningsarbejdet har det af praktiske grunde været
nødvendigt at sætte nogle afgrænsninger for, hvilke
områder der har kunnet indgå i arbejdet. Efter en drøftelse
med kontaktgruppen blev afgrænsningerne sat til
følgende:
• Da der er tale om ressourcerne i havet – og ikke i hele
det akvatiske miljø – så omhandler rapporten alene
forhold, hvor der er havvand og/eller brakvand. De
indre danske farvande (fra Skagen til øst for Bornholm)
kan generelt betegnes som brakvandsområder, men
deciderede ferskvandsområder er således ikke behandlet
i rapporten.
• Opadtil er afgrænsningen lagt ved havets overflade
og bølgernes sprøjtezone på kysten.
• Nedadtil er grænsen sat ved havbunden; men dette er
ikke en entydig betegnelse, med mindre der er tale om
klippebund, hvilket ikke forekommer ret ofte i danske
farvande. Da de øverste lag af havbunden i visse
områder rummer en righoldighed af liv, der er relateret
til de overliggende vandmasser, vil den øverste zone af
havbunden være en naturlig, integreret del af havet.
• Hele problematikken og mulighederne omkring biobrændstoffer
(”biofuels”) er indgående beskrevet i
andre rapporter m.v., hvilket er årsagen til, at området
ikke indgår i nærværende udredningsarbejde.
8 Kapitel 2
• CO 2 og binding heraf i det marine miljø indgår ikke
i udredningsarbejdet. Dette skyldes, at mange andre
allerede har behandlet dette emne indgående.
• I dette udredningsarbejde har det været en forudsætning,
at der med ressourcer er tænkt på levende
organismer eller dele deraf.
De juridiske territoriale afgrænsninger for udnyttelse
af havets ressourcer har ikke været berørt i udredningsarbejdet,
men udgør selvklart forhold, der skal tages i
betragtning. I Bilag 9.3 er FN’s havretskonvention omtalt.
Konventionen definerer bl.a. hvor nationer med kystlinje
har jurisdiktion, samt hvor der er tale om åbne internationale
farvande.
Ligeledes er FN’s konvention om biologisk diversitet, også
kaldet Riokonventionen, af betydning for de juridiske
aspekter. Denne konvention fastslår bl.a., at de enkelte stater
har suverænitet i forhold til udnyttelse af egne ressourcer.
Hverken videnskabelig prøvetagning eller kommerciel
udnyttelse af genetiske ressourcer må igangsættes uden
forud indhentet samtykke fra det land, der har suveræniteten.
Uddrag af konventionen er gengivet i Bilag 9.4.