Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

Grønalger til miljøvenlige batterier
I efteråret 2009 offentliggjorde svenske forskere
fra Uppsala Universitet, at de har fundet anvendelse
for grønalgen Cladophora glomerata (”vandhår”)
i miljøvenlige batterier.
Cladophora, der også findes i Danmark, lever
både i ferskvand og i havområder med lav salinitet.
Om sommeren kan algen forekomme i
meget store mængder, specielt hvor der er megen
næring samt en vis omrøring i vandet.
De svenske forskere har påvist, at den specielle
nanostruktur, som cellulosen i Cladophora har,
medfører en meget stor overflade, der kan anvendes
i batterier. Ved at påføre cellulosen et tyndt
lag af en ledende polymer, kan man skabe et batteri,
der stort set ingenting vejer, samtidig med at
det ”har en verdensrekord i ladningskapacitet og
opladningstid for polymer-cellulosebaserede batterier”
(citat Gustav Nyström, førsteforfatter
på artiklen).
Opdagelsen åbner for nye muligheder for en storskala
produktion af miljøvenlige, lette og kosteffektive
energilagringssystemer.
Resultaterne er opnået ved et samarbejde mellem
kemikere, cellulosefarmaceuter, batterikemikere
og nano-teknologer.
Ved Uppsala Universitet har man også arbejdet
med udnyttelse af nanostrukturen i cellulose hos
Cladophora som fortykningsmiddel i lægemidler
og visse levnedsmidler.
Figur 7-4: Cladophora (foto: Uppsala Universitet)
40 Kapitel 7
Uudnyttede
pelagiske arter i danske farvande
Antallet af uudnyttede makroskopiske arter, der
findes i de frie vandmasser (dvs. pelagiske) i så
store mængder, at det kan lade sig gøre at gennemføre
et selektivt og økologisk bæredygtigt
fiskeri beregnet for direkte konsum, er ganske lille.
Og skal det også være et økonomisk bæredygtigt
fiskeri, må det betegnes som ikke-eksisterende, da
det i modsat fald må antages at være igangsat.
For at få igangsat et nyt fiskeri, hvor der er tale om
arter, der ikke er til direkte konsum eller industrifiskeri,
skal det først identificeres hvilke arter, der
er til stede i et vist omfang og kan fiskes selektivt.
Derefter skal der gennemføres en opklaring af,
hvilke stoffer og strukturer der indgår i de pågældende
arter. Når denne viden er etableret, vil det
være muligt at afklare de økonomiske aspekter.
Eksempler på pelagiske arter, der forekommer i
tonnagemæssigt store mængder i danske farvande:
Vandmand (farvandene udenfor Østersøen),
blågrønalger (i Østersøen).
Sammenfatning vedr. tema:
Udnyttelse af havets biomasse
Havets biomasse indeholder en række
ressourcer, der kan udnyttes mere eller
mindre direkte på en bæredygtig måde.
Fiskefangsterne inkl. bifangster bør landes i
en sådan kvalitet, at de i øget omfang kan
anvendes til konsum. Dette kan enten være
direkte eller efter en bioteknologisk forarbejdning
til ernæringsmæssigt og økonomisk
værdifulde fødevareingredienser. Den
øgede og fornyede produktudnyttelse vil
også kunne øge fiskeriets indtjening.
Nye arter i fiskeriet kan være de nye (invasive)
arter, der breder sig med stor hast i
det danske havmiljø. Ligeledes lader der til
at være nye muligheder i udnyttelse af de
makroalger, der i perioder optræder i store
forekomster.