Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

More documents

Recommendations

Info

Behov og muligheder indenfor en udvikling af marin bioteknologi: • Nye leverandører til biomasse konvertering • Ny pool for discovery af nye proteiner og peptider - til brug for biomasse konvertering etc. • Første fokus: makroalger høstet i naturen Aalborg Universitet (AAU) De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi Sektion for Bioteknologi Kontaktperson: Niels T. Eriksen (nte@bio.aau.dk) Kompetencer indenfor områder af relevans for marin bioteknologi: • Procesteknologi og herunder fermentering • Dyrkning af mikroalger Behov og muligheder indenfor en udvikling af marin bioteknologi: • Heterotrofe mikroalger (hidtil ikke marine) er interessante at dyrke da de netop ikke kræver lys, kan muligvis anvendes til akvakultur. • Økonomisk bæredygtig fedtsyreproduktion fra mikroalger • Pigmenter og farvestoffer der bliver røde i UV-lys (til anvendelse som biomarkører) • Phycocyanin (blå fotosyntesepigmenter)-produktion. Fluorescens som signalstof i cancer diagnostik Aarhus Universitet (AU) Det Naturvidenskabelige Fakultet Kontaktperson: Kjeld Ingvorsen (kjeld.ingvorsen@biology.au.dk) Kompetencer indenfor områder af relevans for marin bioteknologi: • Plantebiologi – Makroalger, dyrkning, respons på og tilpasning til vækstforhold • Genetik og Økologi – bioteknologiske og molekylærgenetiske metoder • Marin Økologi – Kvantificering af vitale rater hos marine organismer, identifikation og genotyping af marine organismer, sygdomme/parasitter i marine organismer • Mikrobiologi – Mikrobiel økologi og fysiologi, vandrensning/biofiltre, mikrobielle processer i sedimenter, mikrobiel fermentering i bioreaktorer, molekylær mikrobiel økologi, analyse af rRNA og funktionelle gener • Center for Geomikrobiologi – tracer-målinger af mikrobielle stofskifteprocesser i sedimenter, måling af lave metabolit-koncentrationer i vand- og sedimentprøver • Interdisciplinær Nanoscience Center (iNANO) – antifouling overflader 72 Kapitel 9
Behov og muligheder indenfor en udvikling af marin bioteknologi: • Biofouling og Biokorrosion af marine (produktions)anlæg (involverede mikroorganismer/bekæmpelsesstrategier). • Denitrifikation og N-metabolisme hos marine organismer • Screene efter bioaktive stoffer produceret af bakterielle symbionter i deuterostomier Aarhus Universitet (AU) Det Naturvidenskabelige Fakultet Biologisk Institut Kontaktperson: Bente Lomstein (bente.lomstein@biology.au.dk) Kompetencer indenfor områder af relevans for marin bioteknologi: • Iltminimumszoner (< 10-20 mikromolær ilt) – klimaforandringer vil udvide disse zoner • Kulstofomsætning fra -1 m og videre ned – forløber for oliedannelse • Grundforskning, men kan måske på sigt anvendes i olieindustrien • Dynamik i biologiske systemer Behov og muligheder indenfor en udvikling af marin bioteknologi: • Bakterier er fundet 1 m under jordens overflade på Svalbard, frosset inde i > 2000 år, har pigment (hvorfor?) og tåler radioaktiv bestråling i meget lang tid – er pigmentet årsag til beskyttelsen mod bestrålingen? Aarhus Universitet (AU) Det Naturvidenskabelige Fakultet Biologisk Institut Center for Geomikrobiologi Kontaktperson: Bo Barker Jørgensen (bo.joergensen@biology.au.dk) Kompetencer indenfor områder af relevans for marin bioteknologi: • Centret forsker i den dybe biosfære under havbunden. Som udgangspunkt er det grundforskning, men resultaterne kan være af interesse for olieindustrien. • Centret arbejder med prokaryoter under havbunden, ned til minus 1,6 km dybde, hvor der er op til 120 o C. I disse lag vurderes det, at 10-30% af jordens levende biomasse og mere end 50% af alle mikroorganismer lever. Bilag 9-2 73
Page 1 and 2:
Havet - en uudnyttet ressource En v
Page 3 and 4:
Forord ”Havet - en uudnyttet ress
Page 5 and 6:
De seks temaer er i en ikke priorit
Page 7 and 8:
2.2 Arbejdsmetode I forbindelse med
Page 9 and 10:
3 Introduktion Danmark har en lang
Page 11 and 12:
Figur 3-2: Galathea-3 ekspeditionen
Page 13 and 14:
4 Anvendelsesorienterede perspektiv
Page 15 and 16:
særlig god adgang til, og hvor der
Page 17 and 18:
Et dedikeret marint bioteknologisk
Page 19 and 20:
I sygdomsforebyggelsen vil opdagels
Page 21 and 22: Figur 4-3: Vandloppe, Acartia tonsa
Page 23 and 24: De fedtsyrer, der findes i de marin
Page 25 and 26: 4.1.3.2 Kitin fra rejeskaller Kitin
Page 27 and 28: Figur 4-4: Carrageentang (Chondrus
Page 29 and 30: 5 Økonomisk perspektivering og sek
Page 31 and 32: tages i anvendelse i forbindelse me
Page 33 and 34: Figur 6-1: Medicon Valley i 2009 Et
Page 35 and 36: er mindre end 1 m høje, hvorimod t
Page 37 and 38: 7.2 De udvalgte temaer Med baggrund
Page 39 and 40: Figur 7-3: Til venstre ses søpøls
Page 41 and 42: Danmark med omgivende havområder s
Page 43 and 44: Figur 7-5 : Blæretang (foto: Danis
Page 45 and 46: Figur: 7-7: Fra fiskeindvolde (her
Page 47 and 48: Figur: 7-8 Ikkasøjler, Ikkafjorden
Page 49 and 50: 7.2.6 Biofilm - fra skibe over fød
Page 51 and 52: Disse belægninger der af og til og
Page 53 and 54: 8 Anbefalinger fra en europæisk ar
Page 55 and 56: enyttes til en bedre forståelse af
Page 57 and 58: Kontaktgruppen har gennem projektfo
Page 59 and 60: • Det Naturvidenskabelige Fakulte
Page 61 and 62: Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Page 63 and 64: Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Page 65 and 66: Københavns Universitet (KU) Det Bi
Page 67 and 68: Behov og muligheder indenfor en udv
Page 69 and 70: Syddansk Universitet (SDU) Det Natu
Page 71: Syddansk Universitet (SDU) Det Tekn
Page 75 and 76: • Er i besiddelse af en biobank m
Page 77 and 78: Danish Fish Protein / Marinova ApS
Page 79 and 80: 9.3 FN’s havretskonvention Konven
Page 81 and 82: 9.5 Liste over anvendte ord og begr
Page 83 and 84: af ”nutrition”, der betyder ern
show all

Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?