Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

Bioprospektering kan foretages med
organismer – mikrober, dyr og planter
- uanset om de findes på lavt vand
eller i dybhavet. På det lave vand er
indsamlingerne ret ukomplicerede,
hvorimod det er kompliceret og dermed
dyrt at operere på de store havdybder;
til gengæld kan de ekstreme
miljøer også forventes at give mere
spændende resultater. Mange forskere
forventer, at hastigheden for opdagelse
af nye arter og produkter, der har et
potentiale for medicinsk anvendelse,
er væsentligt højere for marine arter
end for landlevende organismer.
Hvis man ser på patenter og patentansøgninger,
der er relateret til
udnyttelse af genetiske ressourcer fra
bunden på store havdybder, findes der
Eksempel på anvendelse af marine naturstoffer:
Ara-A og Ara-C
Som eksempler på tidlige succeshistorier kan nævnes Ara-C, der anvendes
som kemoterapi mod visse kræftformer, og Ara-A der virker mod visse
virusinfektioner. Både Ara-C og Ara-A er udvundet efter model af to stoffer
i den marine svamp, Cryptotethia crypta (i nogen litteratur også kaldet
Tethya crypta).
Historien bag: Ara-C, der også kaldes cytarabin, stammer fra en marin
svamp, der i 1945 blev fundet af en naturstofkemiker, Werner Bergmann,
i Florida. Svampen var indtil da ukendt og fik først et par år senere sit
latinske navn, Cryptotethia crypta.
Sidst i 1940’erne tog Bergmann nogle svampe med hjem i laboratoriet,
hvor han efter at have kogt svampene i acetone, fik dannet et krystallinsk
materiale.
I løbet af 1950’erne blev der forsket i stoffet, der viste sig at være et
simpelt sukkerstof, en særlig arabinose (deraf forstavelsen ”Ara”), og dets
anvendelse. I 1960’erne blev effekten på visse kræftceller dokumenteret.
I 1969 godkendte de amerikanske sundhedsmyndigheder produktet til
behandling mod leukæmi.
Det anslås, at omsætningen siden produktets godkendelse årligt har
ligget på 50-100 millioner USD.
Ara-A er det andet produkt, der stammer fra den samme svamp. Det
aktive stof, vidarabin, virker mod forskellige virusinfektioner. Den antivirale
effekt blev beskrevet allerede i 1964, men stoffet opnåede alligevel
i 1976 at blive det første godkendte behandlingsmiddel mod herpes virus.
Siden da er produktet også benyttet i behandlingen mod andre typer af vira.
16 Kapitel 4
allerede en del kommerciel anvendelse
af disse organismer, og endnu flere er
undervejs. Der er imidlertid væsentlige
hindringer for en hurtig udvikling
på dette område: det er svært – og
dermed dyrt – at komme ned til
disse områder, og desuden er der de
juridiske usikkerheder omkring adgang
til udnyttelsen af de organismer, man
måtte finde.
Eksempel på anvendelse
af marine naturstoffer:
Vent-polymerase
Et andet eksempel er den mikroskopiske
organisme Thermococcus
litoralis, der er fundet ved undersøiske
hydrotermiske væld (på
engelsk: hydrothermic vents),
hvor den reproducerer sig bedst
ved 85-88°C.
Fra denne organisme er isoleret
en varmestabil DNA polymerase,
”Vent-polymerase”, der anvendes
i PCR (Polymerase Chain Reaction)teknikken,
hvor små stykker
DNA multipliceres i tusindvis eller
millionvis af kopier. Det er denne
teknik, der bl.a. benyttes ved
diagnose af arvelige sygdomme og
ved politiets brug af DNA-profiler.
Der findes flere andre polymeraser,
men Vent-polymerasen er særlig
varmestabil.