Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...
Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...
Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
”Opklippede<br />
polysakkarider”:<br />
Kortkædede polysakkarider (10-50 sukker<strong>en</strong>heder)<br />
kan have fysiologiske effekter som<br />
immunstimulatorer. Fra landplanterne k<strong>en</strong>des<br />
sådanne opløselige fibre opnået ved <strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>zymatisk hydrolyse; m<strong>en</strong> området er langt<br />
fra færdig udforsket. Fysiologiske effekter<br />
af opløselige fibre fra makroalger er meget<br />
lidt undersøgt, bl.a. fordi der <strong>en</strong>dnu ikke er<br />
udviklet egnede <strong>en</strong>zymer der kan nedbryde<br />
kulhydratkæderne.<br />
Figur 4-5: Kolbe med rødalger (foto: Danisco)<br />
28 Kapitel 4<br />
Det danske tang-ev<strong>en</strong>tyr: Litex og ”Danagar”<br />
I slutning<strong>en</strong> af 1930’erne gik <strong>en</strong> ung mand ved navn Erik Bjerre-<br />
Peters<strong>en</strong> rundt i Hellerup og puslede med forskellige ideer til at<br />
starte <strong>en</strong> fabrikation. Efter flere mere eller mindre succesfulde<br />
tiltag mødte han i begyndels<strong>en</strong> af 1940’erne <strong>en</strong> køb<strong>en</strong>havnsk<br />
barber, der i sit køkk<strong>en</strong> eksperim<strong>en</strong>terede med afkog af tang.<br />
Først blev der brugt blæretang fra Øresund, m<strong>en</strong> det viste sig, at<br />
der blandt d<strong>en</strong> indsamlede blæretang også var <strong>en</strong> and<strong>en</strong> alge,<br />
som efter kogning blev til <strong>en</strong> mørkebrun suppe, der kunne køles<br />
ned til <strong>en</strong> gelatineagtig substans. Det latinske navn på d<strong>en</strong>ne alge<br />
var Furcellaria fastigiata (gaffeltang).<br />
Ved samarbejde med <strong>en</strong> isfabrikant fandt man ud af, at dette<br />
stof var udmærket til anv<strong>en</strong>delse som stabilisator i is. Dette lagde<br />
grund<strong>en</strong> til firmaet Litex og start<strong>en</strong> på <strong>en</strong> ny produktion i Danmark:<br />
Danagar. Det var i øvrigt Europas første agarfabrik.<br />
Da der skulle igangsættes <strong>en</strong> produktion, var det nødv<strong>en</strong>digt at<br />
finde nogle områder med store mængder af gaffeltang. Først<br />
h<strong>en</strong>tede man tang forskellige steder i farvandet omkring Lolland,<br />
m<strong>en</strong> tang<strong>en</strong> gav ikke de ønskede resultater. Efter nog<strong>en</strong> søg<strong>en</strong><br />
fandt man så ud af, at der i farvandet omkring Sejerø var langt<br />
bedre tang at h<strong>en</strong>te. Gaffeltang<strong>en</strong> voksede her i store ”flyd<strong>en</strong>de<br />
øer”. M<strong>en</strong> da produktion<strong>en</strong> steg, blev det nødv<strong>en</strong>digt at finde<br />
nye tangforekomster. Det viste sig, at der nord for Djursland var<br />
<strong>en</strong> meget fin gaffeltang, der også voksede som flyd<strong>en</strong>de øer, og<br />
som tidligere havde været til g<strong>en</strong>e for skibsfart<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> som nu<br />
blev meget populær. I 15 år blev der med net fisket tang her. I et<br />
<strong>en</strong>kelt år -1962- op mod 20.000 tons. Til behandling af tang<strong>en</strong><br />
blev der ved Havnsø Havn opført <strong>en</strong> tørrestation, hvor d<strong>en</strong> første<br />
r<strong>en</strong>sning og tørring af tang<strong>en</strong> fandt sted.<br />
I slutning<strong>en</strong> af 1960’erne var de flyd<strong>en</strong>de øer med gaffeltang<br />
stort set udryddet i Danmark som følge af opfiskning til agarproduktion<strong>en</strong>.<br />
Man måtte derfor til udlandet og fjernøst<strong>en</strong>, bl.a.<br />
Filippinerne, for at finde d<strong>en</strong> fornødne tang.<br />
Efter at være startet i Hellerup, flyttede firmaet i 1950’erne til<br />
Vall<strong>en</strong>sbæk. Firmaet udvidede flere gange produktion<strong>en</strong> og havde<br />
på et tidspunkt ca. 200 medarbejdere. I 1982 solgte Erik Bjerre-<br />
Peters<strong>en</strong> Litex til d<strong>en</strong> amerikanske koncern FMC BioPolymer, der<br />
s<strong>en</strong>ere i flere omgange flyttede dele af produktion<strong>en</strong> fra Danmark,<br />
og i 2005 lukkede man firmaet i Vall<strong>en</strong>sbæk.<br />
www.FMCBioPolymer.com<br />
(frit efter Vall<strong>en</strong>sbæk Lokalhistoriske For<strong>en</strong>ing,<br />
www.vall<strong>en</strong>sbaekarkiv.dk)