Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

En anden måde at kombinere akvakultur og udnyttelse af
havets ressourcer vil være klækning og opdræt af yngel af
økonomisk interessante og naturligt forekommende arter.
Ynglen kan så efterfølgende udsættes til videre selvstændig
opvækst i naturen, hvorfra de senere kan indgå såvel i det
rekreative som i det kommercielle fiskeri. Finansiering af
udsætningsprogrammerne kunne ske ved en landingsafgift.
Denne type af opdræt/udsætning har gennem en årrække
fungeret for laksefisken helt (Coregonus lavaretus) i Ringkøbing
Fjord og Sdr. Nissum Fjord. For hver fanget og solgt kg
helt går der 1 krone til et klækkeri, der stryger moderfisk,
og derefter opbevarer æggene til de klækkes. Den spæde
yngel udsættes derefter i løbet af foråret og forsommeren.
En tilsvarende ordning med forskellige fladfisk har derimod
vist sig ikke at være økonomisk bæredygtig. Til gengæld
har man i ferskvand haft stor succes med udsætninger
af ørreder og laks finansieret af midler fra den lovpligtige
fisketegnsordning samt lokale lystfiskeorganisationer. På
Bornholm har man også haft succes med klækning og
udsætning af lakseyngel i Østersøen, hvor de store laks
efterfølgende er fanget af erhvervsfiskere samt ved trollingfiskeri.
Disse typer af fritidsfiskeri har en stor afledt omsætning
i form af udstyr og turisme m.v., der alt i alt medfører
en meget høj værdi pr. kg landet fisk.
Nedenfor er angivet eksempler på nye produktioner
(i Danmark) af naturligt forekommende og invasive arter
til direkte konsum:
Lineproduktion:
De mest oplagte emner vil være: sukkertang, blæretang,
savtang, buletang/grisetang, søl/dulse, purpurhinde (noritang),
carrageentang og gracilaria. Søsalat eksperimenteres
der p.t. en del med i Danmark, men arten egner sig ikke til
linedyrkning.
42 Kapitel 7
Ophængt i kurve/bakkesystemer:
Hjertemusling, amerikansk knivmusling og tæppemusling,
europæisk østers og lokale arter af kammuslinger. Stillehavsøsters
vil også være en oplagt mulighed, men det bør
nøje overvejes, om man skal fremme produktionen heraf.
For nogle af de nævnte arter vil det være nødvendigt at
udvikle nye kurve/bakkesystemer, da de pågældende muslinger
ikke kan trives i de systemer, der findes i dag.
Opdræt i havbrug:
Multe.
Yngelopdræt, udsætning og genfangst i havet:
Hummer (Limfjorden) og laks (Østersøen) (selvom laks ikke
er helt ny i denne sammenhæng).
Fælles for de nævnte arter er, at de enten udnytter næringsstoffer
og/eller fødeemner, der allerede er i havet;
eller at de kun i meget begrænset omfang skal have tilført
foder baseret på marine råvarer. Det sidste er tilfældet for
yngelstadierne af hummer og laks, mens multen er meget
vegetabilsk orienteret i sit fødevalg.
I forbindelse med den marine akvakultur skal man være
opmærksom på den potentielle risiko, som giftige planktonalger
udgør. Disse alger er et problem for fiskene i
havbrugene; næsten hvert år forekommer der dødsfald
forårsaget af alger blandt havbrugsfiskene. For muslingerne
betyder ophobninger af de giftige stoffer, at muslingerne
periodevis ikke må sælges til konsum. Udfordringen i
relation til algerne kan for fiskenes vedkommende være
udvikling af vacciner, der beskytter mod giftstofferne. For
muslingerne er det ikke realistisk at vaccinere, men der kan
udvikles bedre metoder til analyse og påvisning af giftstofferne,
hvoraf mange stadig er kemisk ukendte. Ligeledes
bør man for muslingerne se på, om der kan udvikles bedre
afgiftningssystemer.