Havet - en uudnyttet ressource - DTU Fødevareinstituttet - Danmarks ...

6 Forsknings-
og udviklingsklynger
På trods af, at der i Danmark findes adskillige bioteknologisk
baserede firmaer, og heraf flere der også er internationalt
førende på deres respektive områder, så vil en dansk,
bred marin bioteknologisk indsats ikke være signifikant,
set med internationale øjne. Det vil derfor være nødvendigt
at fokusere indsatsen og samtidig i videst muligt
omfang understøtte et tværgående samarbejde mellem en
mængde forskellige forskningsdiscipliner kombineret med
industrielle ønsker, erfaringer og muligheder.
I en sådan konstruktion, der ofte betegnes som en klynge,
kan der etableres en række synergier. Fordelene ved velfungerende
forsknings- og udviklingsklynger er:
• Hurtigere resultater og forbedret produktivitet ved et
samarbejde omkring mål, hvor der er genereret en fælles
tankegang og forståelse, der samtidig giver adgang
til specialiserede leverandører, viden og information.
• Innovation får større opmærksomhed, da behovet for
forbedringer i produktionsprocesserne bliver tydeliggjort.
• Når klyngerne først er etableret, vil de vokse som følge
af dannelse af nye kommercielle muligheder og tilgang
af nye leverandører.
Det er ofte set, at en positiv udvikling på et enkelt område
bliver selvforstærkende, da succesfulde firmaer har en
tendens til at tiltrække andre firmaer. Gradvis vil miljøet
tiltrække flere og flere dygtige forskere, industriøkonomer,
markedsføringsfolk, specialister indenfor handel og distribution
samt en række andre eksperter. Ligeledes vil en
række underleverandører blive beskæftiget og en række
spin-off aktiviteter opstår, dygtige entreprenører danner
nye firmaer, og der dannes en positiv opadgående skrue.
Eksempler på sådanne miljøer der i nyere tid er opstået og
har genereret en betragtelig industri omkring sig: Microsoft
i Seattle, Nokia i Finland, Novo i Bagsværd.
Indenfor udvikling af marin bioteknologi kan Norge nævnes
som et godt eksempel, hvor der indenfor de sidste 10
år er etableret velfungerende forsknings- og udviklingsklynger
i Trondhjem og ikke mindst i Tromsø. I disse byer
er der nu adskillige firmaer, der arbejder specifikt med
marin bioteknologi, og som har et frugtbart samarbejde
med de lokale universiteter.
32 Kapitel 6
Forsknings- og
udviklingsklynge i Tromsø
I Tromsø har man dannet Norinnova der er
”et innovationsselskab for kommercialisering
af nye teknologi- og forskningsbaserede forretningsideer”.
Selskabet hed indtil 2003 ”Forskningsparken
i Tromsø A/S”. Norinnova indgår
som et selskab i Norut Gruppen A/S, hvor
universitetet i Tromsø er den største aktionær.
Selskabet er således stærkt knyttet til forsknings-
og udviklingsmiljøet i Tromsø samtidig
med, at man har et tæt samarbejde med de
vidensbaserede firmaer i Nordnorge.
Norut Gruppen ejer 51 % af aktierne. SIVA
(Selskapet for industrivekst), der ejer 24 %
af aktierne, er et norsk statsselskab, der bl.a.
investerer i forskerparker og igangsætning af
nye innovative firmaer.
Norinnova arbejder på at skabe nye firmaer og
arbejdspladser samtidig med at man styrker
det etablerede erhvervsliv. Siden 1993 har Norinnova
været delagtig i etablering af mere end
30 firmaer, der har medført 350-400 højteknologiske
arbejdspladser i Nordnorge. En væsentlig
del af disse firmaer beskæftiger sig med
udvikling og anvendelse af marin bioteknologi.
Norinnova administrerer også MABIT, der er et
selvstændigt program, der finansierer erhvervsrettet
forskning og udvikling indenfor marin
bioteknologi i Nordnorge. MABITs vigtigste
opgaver er, at bidrage til en øget værdiskabning
ved fiskeri, akvakultur og bioteknologisk
industri. Desuden arbejder MABIT for at koordinere
og styrke bioteknologiske aktiviteter i
den Nordnorske region. Endvidere støtter MA-
BIT-programmet forskning og udvikling internt
i firmaer og forskningsinstitutioner, samarbejde
imellem disse, mindre forsøgs- og demonstrationsanlæg
samt netværksaktiviteter. Hvert
andet år er MABIT arrangør af en konference i
Tromsø, hvor emnet er bioprospektering.
Programmet, der blev igangsat i 1998, støttes
af Fiskeri- og Kystdepartementet, Innovasjon
Norge samt 3 lokale kommuner. I 2009 udgjorde
bevillingen fra Fiskeri- og Kystdepartementet
6 mio. NOK.
www.norinnova.no