68783 beretning web - CO-industri

60
Et andet punkt, som diskuteres bredt, er virksomhedernes ejerformer. Allerede i 2007 afholdt
IUL i samarbejde med IMF og UNI en konference om kapitalfondenes rolle som arbejdsgivere.
Organisationerne opfordrede på konferencen til stærkere international og europæisk kontrol med
disse fondes aktiviteter. Iden forbindelse satte man især fokus på de problemer, der opstår når
disse fonde trækker selskaber ud fra børserne og dermed fra offentligt tilsyn, og på den høje grad
af belåning, fondene indfører i de selskaber de overtager. Denne diskussion er ikke blevet mindre
aktuel med finanskrisen.
En tredje diskussion fra de første år af beretningsperioden er behovet for at gennemføre en langsigtet
omlægning af industriens produktion til mere energirigtige løsninger.Produktion af energi og
energiudstyr står her centralt, men også på en lang række andre områder er der behov for at vurdere
teknologi og produkter.Med krisen er denne diskussion blevet aktualiseret, og en række af de konkrete
forslag til initiativer der arbejdes med har overgang til grøn produktion som overskrift.
I den egentlige energipolitik har CO-industri haft et stærkt fokus på arbejdet med FN’s handlingsplaner
og oplægget til klimatopmødet i København i 2009.
Både EMF og EMCEF har vedtaget klimapolitiske resolutioner, men den største indsats er sket i
forhold til den egentlige bæredygtighedsdagsorden og forberedelserne til topmødet. CO-industri har
deltaget i arbejdet på dette område siden Kyoto og FN’s sociale topmøde i Johannesburg.
Arbejdet med de multinationale selskaber
Arbejdet med de multinationale selskaber er i perioden foregået i samtlige de internationale organisationer,vi
er medlem af.
De globale faglige sammenslutninger arbejder med at indgå internationale rammeaftaler med de
multinationale selskaber. Disse aftaler er af varierende kvalitet og omfang fra fælles hensigtserklæringer
om at overholde ILO’s kernekonventioner om faglige rettigheder til egentlige aftaler med
procedurer for kontrol og uenighed. Et godt eksempel på sidstnævnte er den aftale,som IMF og det
norske Fellesforbundet i oktober 2008 indgik med Aker i Norge.
Aftalerne er også begyndt at virke. Et eksempel er rammeaftalen med Daimler,der blev brugt til at
sikre en aftale med den tyrkiske underleverandør Ditas efter 8 måneders strejke.
Der er i skrivende stund indgået små 70 aftaler,og antallet vil vokse fremover.Flere og flere selskaber
ser en interesse i at indgå en sådan aftale,så de kan fundere deres politik om virksomhedens
sociale ansvar på et håndfast grundlag.
Indtil nu er de fleste aftaler indgået i Europa, men der er enkelte undtagelser,fx den aftale,som de
sydafrikanske minearbejdere har indgået med minegiganten Anglogold. Baggrunden for, at der er
så mange europæiske aftaler,er, at en stor del af dem udspringer i arbejdet i de europæiske samarbejdsudvalg,
der er beskrevet andet sted i denne rapport.