68783 beretning web - CO-industri

Mandatspørgsmålet
Der er enighed blandt de europæiske faglige organisationer om, at europæiske samarbejdsudvalg
ikke har kompetence til at forhandle aftaler om andet end det, der ligger under samarbejdsområdet.
Den praktiske virkelighed i de europæiske multinationale virksomheder er imidlertid ofte, at
ledelsen er parat til at forhandle aftaler, der ligger langt ud over dette. Det kan være aftaler om
bonusordninger, om uddannelse eller om, hvordan virksomheden forholder sig i forbindelse med
omstruktureringer.Ialle disse tilfælde er det spørgsmål, der i de fleste europæiske lande hører under
de faglige organisationers kompetence.
Vi kan imidlertid ikke forvente, at de multinationale koncerner er parat til at forhandle med 40
fagforeninger i 27 lande,så hvis vi ønsker at fastholde de faglige organisationers forrang på dette
område,må vi give vore europæiske organisationer rollen som forhandlingspart. Dette forudsætter,
at vi etablerer en stærk og klar mandatprocedure, som på den ene side garanterer de nationale
organisationers interesse,og som på den anden gør det muligt for vore europæiske føderationer at
have en klar og forpligtende ramme for de konkrete forhandlinger.
På den baggrund har der været processer i gang i flere europæiske faglige sammenslutninger for
at etablere en sådan ramme. Spørgsmålet kom først op i EMF i forlængelse af en henvendelse fra
Arcelor, som dog aldrig blev til en aftale. Der kom imidlertid gang i et internt arbejde, der i 2006
resulterede i at eksekutivkomiteen vedtog et sæt retningslinjer,der gør det muligt for EMF at indgå
i forpligtende forhandlinger,men som samtidig sikrer national vetoret overfor det opnåede resultat.
Mandatproceduren blev fulgt af forhandlinger med en række multinationale virksomheder, bl.a.
Schneider og ABB.
Denne mandatprocedure er siden blevet fulgt op i en række andre europæiske føderationer,og der
er et arbejde i gang i EMCEF,der vil føre til et lignende resultat.
Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere og flere af denne slags aftaler i takt med, at virksomhederne
søger europæiske løsninger på deres problemer.
Social dialog
Der foregår europæisk social dialog i en række af de sektorer,som CO-industri repræsenterer.Typisk
sker den sociale dialog ved en række møder,hvor lønmodtagere og arbejdsgivere inden for sektoren
mødes med kommissionen som ordstyrer.Der foregår en række konkrete diskussioner,som fører til
fælles initiativer både over for det europæiske system, men også som et led i parternes almindelige
arbejde.
Kemi
Den sociale dialog på kemiområdet skrider relativt effektivt frem. REACH (det fælles europæiske
system til registrering af kemiske stoffer) står naturligvis i centrum, men også livslang læring og
sikkerhed på de kemiske fabrikker er på dagsordenen.
63