68783 beretning web - CO-industri

74
De danske forbehold
I forbindelse med den danske godkendelse af Lissabon-traktaten blev der i februar 2008 indgået en
politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF, det Radikale Venstre og daværende Ny
Alliance om dansk europapolitik i en globaliseret verden. Den politiske aftale skulle udgøre grundlaget
for en aktiv dansk europapolitik.
Der var tale om en god politisk aftale,som Socialdemokraterne i et bredt politisk samarbejde havde
indgået med regeringen.
I lyset af den såkaldte Laval-sag var det værd at notere sig, at det i den politiske aftale blev understreget,
at partierne lagde stor vægt på at fastholde retten til at foretage kollektive kampskridt - der
– som det fremgår af aftalen – er en vigtig del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Partierne vil
derfor vende sig mod EU-tiltag, der angriber konfliktretten.
Den politiske aftale konstaterede, at de danske forbehold var fastholdt med den nye traktat. Men
med de nye bestemmelser i Lissabon-traktaten blev de politiske konsekvenser af forbeholdene
udvidet.
Statsministeren fremhævede i sin nytårstale ved årsskiftet 07/08, at Danmark burde høre til i hjertet
af Europa, og at vi derfor skal tage stilling til et eller flere forbehold ved en kommende folkeafstemning.
Det var CO-industris vurdering, at en væsentlig konsekvens af den nye traktat var, at betydningen
af Danmarks undtagelser steg markant. Det gjaldt navnlig undtagelserne om de retlige og indre
anliggender og forsvarssamarbejdet.
CO-industri hilste det da også velkomment, at der i regeringens politiske grundlag blev slået fast, at
de danske undtagelser skulle til folkeafstemning i den nuværende regeringsperiode.
Det var på denne baggrund afgørende,at der blev sat gang i debatten om forbeholdene og dermed
vores medlemskab af EU. CO-industri har i hele perioden arbejdet for, at Danmark igen bliver helt
og fuldt medlem af det europæiske fællesskab.Der blev derfor arbejdet intensivt i foråret 2008 for
at forberede en informationsindsats til brug ved en dansk folkeafstemning om et eller flere forbehold.
Det var længe forventningen, at statsministeren ville afholde en folkeafstemning i september
2008.
Men begivenheder uden for landets grænser ændrede denne planlægning.
Det irske nej til Lissabon-traktaten gjorde enhver forestilling om en dansk folkeafstemning om et
eller flere forbehold umulig.
Det ville blive utrolig vanskeligt at få en saglig debat om de danske forbehold i en situation, hvor
selve traktatgrundlaget for det europæiske samarbejde var usikkert. Folkeafstemningen blev ikke
udskrevet. CO-industri havde traditionen tro ellers planlagt en informationsindsats sammen med DI.
Dette arbejde blev lagt til side.