3 Stemmebaseret interaktion - The Game Design Chronologist ...

Recommendations

Info

Stemmebaseret interaktion er dog blevet brugt i computerspil siden 1978, hvor Magnavox’ spillemaskine Odyssey 2 indførte primitiv talesyntese. I de seneste år er talesyntese dog blevet brugt mindre og mindre, da mere lagringsplads og hukommelse har muliggjort opbevaring af længere talesekvenser af højere og mere overbevisende kvalitet end syntetisk tale. Talegenkendelse blev i et kommercielt computerspil første gang set i 1999, hvor det i spillet Seaman (Sega, 1999) var muligt at føre en samtale med bizarre fiskelignende væsner med menneskeansigter. Senest er talegenkendelse anvendt i blandt andet SingStar (Sony, 2004) hvor spilleren får point for at synge godt, i Mario Party 6 (Nintendo, 2004) hvor talekommandoer blandt andet bruges til at kaste bomber efter modstanderne, og i Nintendogs (Nintendo, 2005) hvor hunde kan dresseres ved hjælp af talekommandoer. Det er altså ikke hvad som helst, der kan kaldes innovativ brug af stemmebaseret interaktion i computerspil, men med kun omkring et par håndfulde udgivne spil der involverer talegenkendelse er området relativt uudforsket, og indbyder til nye måder at anvende teknikkerne på, hvad der netop har været mit mål med projektet. Talesyntese er som nævnt endnu optagne talesekvenser underlegen, men selv i dag er der maskiner hvor mængden af lagringsplads og hukommelse gør at talesyntese alligevel har sine fordele. En sådan maskine er Nintendo’s håndholdte spillekonsol Nintendo DS, der med sin begrænsede hukommelse og dyre lagringsplads 1 ikke egner sig til lange og optagne talesekvenser. Samtidig har Nintendo DS en indbygget mikrofon, og kan heraf håndtere talegenkendelse, og maskinen er af Nintendo lanceret med det mål at stimulere udviklingen af nye innovative spil, hvorfor den også har andre særlige egenskaber - bl.a. to skærme hvoraf den ene er trykfølsom. Det er en maskine som jeg derfor mener, er perfekt som platform for udviklingen af et Figur 2: Nintendo DS, innovativ hardware skal motivere til udviklingen af innovativ software 1 Flash hukommelse er i modsætning til f.eks. optisk lagring ikke billigt. 10 Figur 1: Seaman (Sega, 1999) var det første kommercielt udgivne spil med talegenkendelse computerspil der udnytter stemmebaseret interaktion på en ny måde.
Jeg nævnte tidligere, at den stemmebaserede interaktion selvfølgelig skal være en fordel, i forhold til brugen af eksempelvis mus, keyboard og skærm. Det er her flere af de spil der findes på markedet i dag, som anvender talegenkendelse, har problemer, fordi kommandoerne ligeså vel kunne være udført med knapper og musebevægelser. Den åbenlyse løsning er at opfinde et helt nyt spilkoncept - en type spil der ikke tidligere er set, og hvor interaktion via tale vil virke naturligt. Det var f.eks. hvad Sega gjorde i Seaman (Sega, 1999) hvor almindelig samtale (med en fisk…) var det centrale i spillet. En anden løsningsmulighed er at tage et mere traditionelt spilkoncept, og lade spilleren kontrollere flere eller andre dele af det end sædvanligt, for på den måde at give spilleren en helt anden oplevelse med spiltypen. Det kunne eksempelvis være, at lade spilleren styre trænerens råb fra sidelinjen i et fodboldspil. Skal stemmebaseret interaktion være en fordel, er innovation dermed ikke blot en mulighed - det er en nødvendighed. Enten skal der findes et nyt spilkoncept, eller et eksisterende skal omtænkes. Valget af Nintendo DS som platform medfører dog, at de tekniske svagheder i forbindelse med talegenkendelse (eksempelvis upræcis eller langsom genkendelse) bliver endnu større - maskinen har ikke overvældende meget regnekraft 2 , og dens mikrofon er ikke på højde med hvad de fleste folk har til deres pc. Min opfattelse er tilmed at eksisterende talegenkendelsesteknik i forvejen blokerer for optimal udnyttelse af talegenkendelse i spil (og alt anden software), fordi den er for upræcis og svag mod forandringer. Med Nintendo DS er de tekniske svagheder endnu mere markante, hvorfor det umiddelbart kan virke som et dårligt valg af platform. Mit mål har dog ikke været at forbedre brugen af talegenkendelse i spil gennem teknikken alene. Talegenkendelse er i forvejen ikke et forsømt forskningsfelt indenfor computer science, så det er ikke sandsynligt at jeg kan gøre en forskel her, og programmering og tekniske løsninger er heller ikke centralt for semestret. I stedet vil jeg lade svaghederne udgøre en del af spillet, sådan at spilleren enten ikke opdager dem eller på anden vis ikke opfatter dem som frustrerende. På den måde er Nintendo DS et godt valg af platform, da den motiverer til bedre brug af talegenkendelse via ikke-tekniske (eller teknisk simple) midler. 2 Målt i Mhz har den én CPU på 66Mhz og en anden CPU på 33Mhz. 11
Page 3 and 4: Titel: Kontekstsensitiv talegenkend
Page 5 and 6: Læsevejledning Projektrapporten er
Page 7: 8.2 LUDIC ENGINEERING..............
Page 12 and 13: 1 Problemstilling Med semestrets og
Page 15 and 16: Del II TEORI Facts are meaningless.
Page 17 and 18: 2.1 Seks perspektiver Det sprog vi
Page 19 and 20: udskille fra støj, mens kraftigere
Page 21 and 22: forståelse af ordet flodhest; det
Page 23 and 24: undgå tvetydighed, og meningen med
Page 25 and 26: naturligvis åbenlys, da det fra al
Page 27 and 28: 3.1 Talegenkendelse Talegenkendelse
Page 29 and 30: kraftfuld maskine, mens HMM og Vite
Page 31 and 32: En talesynteseproces starter med, a
Page 33 and 34: command and control, hvor der det o
Page 35 and 36: 4 Computerspil Sprog og en digitali
Page 37 and 38: tegnet. Hvis spilleren eksempelvis
Page 39 and 40: Vi er symbolbeherskende væsner, og
Page 41 and 42: interaktionen mellem spillerne og s
Page 43 and 44: Det er også interessant at se, hvo
Page 45 and 46: • Interessante handlinger, at enh
Page 47: I kapitel 4 introducerede jeg en r
Page 50 and 51: 6 Systemudvikling Systemudvikling e
Page 52 and 53: 52 • Fra OOA&D tager jeg den obje
Page 54 and 55: 7 Udvikling af computerspil Udvikli
Page 56 and 57: Selvom de økonomiske ressourcer ho
Page 58 and 59: 58 stemmegenkendelse være en del a
Page 60 and 61:
8 Innovation Som beskrevet i teorie
Page 62 and 63:
Også andre folk har anvendt techno
Page 64 and 65:
9 Metodisk delkonklusion Uden at br
Page 66 and 67:
9.1 Fravalgte metoder og ulemper ve
Page 68 and 69:
10 Filosofi Som beskrevet i forrige
Page 70 and 71:
at hun slet ikke gider tænde spill
Page 72 and 73:
forskellige missioner, så har Digi
Page 74 and 75:
74 hvervet, skal han desuden oplær
Page 76 and 77:
76 7. Forsvar af tempelskat eller l
Page 78 and 79:
78 For at lette implementeringen ha
Page 80 and 81:
synes dog ikke det er så interessa
Page 82 and 83:
Spillet er på alle måder multimod
Page 84 and 85:
Ergonomisk besværlig brug af maski
Page 86 and 87:
ATTACK udelukkes og kigger Sensei i
Page 88 and 89:
88 forestille at tænke over situat
Page 90 and 91:
frem for eksempelvis symboler er, a
Page 92 and 93:
dialogen mellem spiller og spil, sa
Page 94 and 95:
forvirrede. Behovet for forhandling
Page 96 and 97:
objekter af RigidBody-klassen, der
Page 98 and 99:
14 Prototyper Udviklingen af spille
Page 100 and 101:
14.2 Nummer 2 Meget tid gik i perio
Page 102 and 103:
og laves til (simple) feature-vekto
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
106 en begrebsmæssig ramme om en a
Page 108 and 109:
15 Perspektiverende diskussion Med
Page 110 and 111:
16 Litteraturliste Posterne i litte
Page 112 and 113:
Rouse, 2005 Game Design: Theory and
Page 114 and 115:
Merriam-Webster, Creativity http://
Page 116 and 117:
17 Softwareliste Posterne i littera
Page 118:
18 Bilag A - International Phonetic
show all

3 Stemmebaseret interaktion - The Game Design Chronologist ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?