3 Stemmebaseret interaktion - The Game Design Chronologist ...

106
en begrebsmæssig ramme om en analyse af spil, samt hvordan
samme teori kan anvendes praktisk i designprocessen.
Den teoretiske besvarelse i kapitel 5 har leveret det ønskede begrebsapparat som igennem
designet er blevet anvendt til at analysere både det udviklede spil, og de spil som det er
delvist inspireret af. Teorien har altså vist sig praktisk anvendelig. Det er tilmed min
opfattelse, at den teoretiske ramme om designet har været særdeles givtig, idet den flere
gange har påvist svagheder i spillet som ellers først ville være blevet opdaget ved en
ressourcekrævende test. Det eneste, der skal sikres er, at hvert eneste valg er interessant,
integreret, synligt og helst også dynamisk dannet - så vil resultatet være et godt spil. Det
er dog i den metodiske besvarelse i kapitel 9, at jeg fandt det efter min mening bedste
svar på, hvordan et godt computerspil designes. Ludic engineering er en uvurderlig teknik
i forbindelse med udvikling af computerspil, idet selve spillets natur, den meningsfulde
leg, overføres på designprocessen. Det har tilmed vist sig, at den iterative procesmodel
jeg har arbejdet efter, har været et nødvendigt grundlag for praktisk anvendelse af ludic
engineering - uden iterationerne ville der ikke have været plads til legens spontane
ændringsforslag.
Det tredje delproblem lød:
• Hvordan skabes innovation?
o Besvarelsen af dette spørgsmål skal give konkrete anvisninger i
hvordan et innovativt produkt eller en innovativ løsning skabes.
Herunder vil en række forskellige metoder blive berørt, og nogle
få vil blive belyst nøjere samt anvendt i praksis.
I kapitel 8 fremlagde jeg to teknikker, der skulle medføre innovation. Den ene var ludic
engineering, og den anden var technology inspiration. Begge er blevet anvendt i praksis,
og erfaringerne kan nu vise om, de reelt har medført innovation. Som altid er det dog
svært at afgøre, hvornår noget er innovation, og hvornår det er set før. Det er klart, at mit
spil ikke er innovativt på alle områder, idet f.eks. ninja-temaet er brugt mange gange
tidligere. Tilfældig missionsgenerering er også set før, og det samme gælder brugen af
talekommandoer i et holdbaseret spil. Alt dette er resultatet af technology inspiration - en
teknik som skulle medføre innovation, men som nu lader til blot at medføre plagiering.
Sådan mener jeg dog ikke det forholder sig. Disse elementer er i forhold til hele spillet
meget små, og tilsammen er de med til at danne meningsfuld leg på en helt ny måde. Det
er selve kombinationen af eksisterende elementer, der er det innovative, og som gør at
mit spil skiller sig ud. Technology inspiration har i øvrigt også bidraget med tydeligt
innovative indslag, som f.eks. menuer placeret i kanten af skærmen for at spare på
hukommelsen, og hele idéen med kontekstsensitiv talegenkendelse er et resultat af
observerede tekniske begrænsninger. Det vel nok mest innovative i hele spillet, den
kontekstsensitive talegenkendelse, er altså et resultat af technology inspiration. Om idéen
er innovativ i forhold til feltet stemmebaseret interaktion ved jeg ikke, men i forhold til
feltet computerspil er der ingen tvivl om, at jeg har skabt noget innovativt, hvormed
semestrets mål om at anvende stemmebaseret interaktion på en ny måde opfyldt. Den
feedback jeg har fået på spillet via web-fora og spiludviklernetværk peger på samme.