3 Stemmebaseret interaktion - The Game Design Chronologist ...

9.1 Fravalgte metoder og ulemper ved de valgte
Som altid når der sammensættes en metode, så er der potentielle problemer ved den. Det
første jeg her vil diskutere er dens egnethed i forhold til udviklingen af et innovativt spil,
hvad der jo er metodens direkte mål. I denne henseende mener jeg dog ikke den
indeholder betydelige problemer. De forskellige metoder og teknikker er udvalgt med det
mål at udvikle et innovativt spil, og den opgave bør de derfor kunne håndtere
tilfredsstillende.
Det som kunne overvejes er om yderligere teknikker kan styrke metoden, og i den
henseende er paper prototyping interessant, da det er en innovationsfremmende teknik
som på samme tid også tillader hurtig og iterativ udvikling af prototyper. På semestrets
LAP-kursus er der blevet undervist i teknikken, og vi er blevet opfordret til at anvende
den i projektet. Problemet med teknikken i forhold til udvikling af spil, er at
papirprototyper er meget dårlige til at simulere kompleks interaktion [Snyder, 2003, s74].
Det kan løses ved at lave et spil der interaktionsmæssigt er simpelt, men det har jeg ikke
haft ønsker om - det er ikke metoden der skal diktere hvordan spillet kommer til at se ud,
og det mener jeg paper prototyping ville gøre. Hertil kommer problematikken i at
simulere stemmebaseret interaktion via papir, hvad der naturligvis slet ikke er muligt.
En tænkelig løsning her ville være at indføre såkaldt Wizard of Oz-test, hvor en designer
håndterer den funktionalitet som papirprototypen ikke kan indeholder. Men netop den
komplekse, finmaskede interaktion som et spil indeholder, vil stadig ikke kunne
simuleres nøjagtigt, hvorfor også denne udvidelse af paper prototyping-teknikken er
udeladt. Til gengæld har jeg i mindre omfang anvendt Wizard of Oz-test på de
funktionelle prototyper jeg har udviklet. Det er foregået ved at jeg har mappet forskellige
funktioner til knapperne på Nintendo DS, for så at trykke på dem når jeg har afgivet en
talekommando som systemet ikke kunne håndtere. Jeg mener dog ikke, at dette har
bidraget betydeligt til processen og resultatet, hvorfor det ikke vil blive nævnt yderligere.
I en sidste modifikation af paper prototyping kaldes resultatet hybrid prototyper. Her er
dele af systemet reelt implementeret, mens andre dele består af papir. Det er bestemt en
mulig måde at indføre paper prototyping i min proces på, da jeg så blot ville skulle lave
de mest statiske elementer i papir. Igen har jeg dog vurderet at dette ikke var værd at
bruge tid på, da det trods alt ikke er de statiske elementer der er mest spændende i et spil.
Som det også vil fremgå af næste kapitel, så er der ikke brugt tid på at designe mindre
betydende (i forhold til hvad der gør spillet godt) elementer som menuer og lignende.
Det er også interessant at se på metodens begrænsninger i forhold til det at lave et
studieprojekt, som jo også består af en projektrapport. Her er begrænsningerne til
gengæld betydelige, idet metoden først i det øjeblik noget er implementeret i praksis, står
med det detaljerede design som kan beskrives i rapporten. Jeg har taget lidt løst på denne
del af metoden, og i projektperiodens sidste uger forsøgt at designe lidt mere end hvad
der reelt er blevet implementeret, hvorfor de følgende kapitler også indeholder mere end
der i henhold til metoden og den afsatte tid kan forventes.
66