3 Stemmebaseret interaktion - The Game Design Chronologist ...

Recommendations

Info

ATTACK udelukkes og kigger Sensei ikke på en ninjaelev kan det udelukkes, at spilleren sagde NINJA. På den måde kan det med stor sikkerhed altid afgøres, hvad spilleren sagde, og denne pragmatiske analyse af situationen i spilverdenen kan derfor udnyttes, når talekommandoens semantiske betydning skal fortolkes. I spillets kode er det f.eks. et funktionskald som dette; ninjaelev.mount(panda) 22 , der bliver den semantiske logik som kaldes når genkenderen opdager ordet MOUNT (efter først at have genkendt NINJA og valgt en bestemt ninjaelev til at modtage kommandoen). Viser den efterfølgende pragmatiske analyse, at handlingen ikke er meningsfuld, vil den ikke blive udført. Mit navn for denne teknik er kontekstsensitiv talegenkendelse. I dette afsnit er spørgsmål 3; hvordan udføres valget, blevet besvaret med hensyn til de fire sidste muligheder for valg som spilleren har: V. Spilleren kan vælge at selektere en ninjaelev, som derefter vil forfølge Sensei. o Dette gøres ved sige NINJA mens Sensei kigger i retning af den ninjaelev som ønskes selekteret. VI. Spilleren kan vælge at give den selekterede elev besked på at bestige en panda. o Dette gøres ved at sige MOUNT mens en ninjaelev er selekteret. VII. Spilleren kan vælge at beordre den selekterede elev til at angribe nærmeste fjende. o Dette gøres ved at sige ATTACK mens en ninjaelev er selekteret. VIII. Spilleren kan vælge at få eleverne til at stoppe op og ikke længere følge Sensei. o Dette gøres ved at sige STOP, hvorved alle elever der følger Sensei stopper op. Med dette er det belyst hvordan alle (de otte udvalgte) valg i spillet udføres, og den del af interaktionen der beskæftiger sig med spillets output kan nu analyseres. 12.3 Output God interaktion opstår først, når spillet synligt reagerer på spillerens input, og ligesom i denne så er multimodalitet også brugt i spillets output. Der anvendes grafisk output via de to skærme, auditivt output i form af tale, lydeffekter og musik og til sidst taktilt output via en vibrator 23 . Flere af disse outputmodaliteter er dog ikke meget længere end idé eller testkode-stadiet, hvorfor jeg i de følgende afsnit vil koncentrere mig om af grafisk output af forskellig art, og lyd i form af talesyntese. Målet med spillets output er at opnå den altafgørende synlighed i alt hvad spilleren foretager sig. At dette er vigtigt ses også i de fem tidligere nævnte spørgsmål, hvoraf både 2 og 5 drejer sig om synlighed i output. For at genopfriske dem: 86 2. Hvordan vises muligheden for valg til spilleren? 5. Hvordan vises resultatet [af et valg] til spilleren? 22 Pseudokode - spillet er implementeret i C++ 23 Nintendo DS har mulighed for at afspille både Nintendo DS og Game Boy Advance-spil. Nogle Game Boy Advance-spilkassetter har indbygget vibrator der kan kontaktes fra et Nintendo DS-spil.
Det er disse to spørgsmål, jeg søger at besvare for de (otte udvalgte) valg spilleren har mulighed for at træffe. Grafisk har spillet to måder at reagerer på spillerens handlinger. Det sker enten via grafiske reaktioner fra karaktererne eller landskabet, eller via information placeret i et grafisk interface synligt over selve spilverdenen. Hertil kommer det nævnte grafiske oversigtskortet på maskinens øverste skærm. Her følger en liste over handlinger spilleren kan udføre, efterfulgt at den reaktion spillet vil levere: 1. Sensei styres mod et bestemt mål med en bestemt fart. Sensei vil begynde at bevæge sig mod målet, i en fart der afhænger af afstanden derhen. I det grafiske interface vil en måler vise, hvor meget støj Sensei laver, mens han bevæger sig, og spilleren vil kunne se sammenhængen mellem hastighed og støjniveau. 2. Sensei hverver en ny ninjaelev. Eleven vil trække i ninjabeklædning og begynde at følge efter Sensei. På oversigtkortet vil den nye ninjaelev blive tilføjet som en prik i landskabet. I det grafiske interface vil en måler tilføje ninjaelevens lederevner til summen af alle ninjaelevers lederevner, og hvis de overstiger Senseis egen lederevne vil det fremgå. Måleren er udformet som en lodret bar der farvelægges efterhånden som flere ninjaelever kommer til. Den er grøn, når Senseis lederstatus ikke er truet, og rød når den er overgået af eleverne - oftest er den dog en gradientfarve mellem grøn og rød. 3. Sensei bestiger en panda. Sensei kravler op på pandaen, mens hans prik på oversigtskortet bliver større for at vise, at han ridder. 4. Sensei angriber en fjende. Sensei kaster kastestjerner efter fjenden eller slår på ham med sit nærkampsvåben (ikke færdigudviklet). På oversigtkortet skifter prikken der repræsenterer Sensei farve til rød, for at vise at han er i kamp. Er det første gang i en campaign eller quick mission at de nævnte handlinger forekommer, skal spilleren tilknytte en talekommando til handlingen, for at kunne beordre ninjaeleverne til også at udføre handlingen. Når der skal indtales en ny talekommando fortælles dette til spilleren i en tankeboble hvor Sensei skal 87
Page 3 and 4:
Titel: Kontekstsensitiv talegenkend
Page 5 and 6:
Læsevejledning Projektrapporten er
Page 7:
8.2 LUDIC ENGINEERING..............
Page 10 and 11:
Stemmebaseret interaktion er dog bl
Page 12 and 13:
1 Problemstilling Med semestrets og
Page 15 and 16:
Del II TEORI Facts are meaningless.
Page 17 and 18:
2.1 Seks perspektiver Det sprog vi
Page 19 and 20:
udskille fra støj, mens kraftigere
Page 21 and 22:
forståelse af ordet flodhest; det
Page 23 and 24:
undgå tvetydighed, og meningen med
Page 25 and 26:
naturligvis åbenlys, da det fra al
Page 27 and 28:
3.1 Talegenkendelse Talegenkendelse
Page 29 and 30:
kraftfuld maskine, mens HMM og Vite
Page 31 and 32:
En talesynteseproces starter med, a
Page 33 and 34:
command and control, hvor der det o
Page 35 and 36: 4 Computerspil Sprog og en digitali
Page 37 and 38: tegnet. Hvis spilleren eksempelvis
Page 39 and 40: Vi er symbolbeherskende væsner, og
Page 41 and 42: interaktionen mellem spillerne og s
Page 43 and 44: Det er også interessant at se, hvo
Page 45 and 46: • Interessante handlinger, at enh
Page 47: I kapitel 4 introducerede jeg en r
Page 50 and 51: 6 Systemudvikling Systemudvikling e
Page 52 and 53: 52 • Fra OOA&D tager jeg den obje
Page 54 and 55: 7 Udvikling af computerspil Udvikli
Page 56 and 57: Selvom de økonomiske ressourcer ho
Page 58 and 59: 58 stemmegenkendelse være en del a
Page 60 and 61: 8 Innovation Som beskrevet i teorie
Page 62 and 63: Også andre folk har anvendt techno
Page 64 and 65: 9 Metodisk delkonklusion Uden at br
Page 66 and 67: 9.1 Fravalgte metoder og ulemper ve
Page 68 and 69: 10 Filosofi Som beskrevet i forrige
Page 70 and 71: at hun slet ikke gider tænde spill
Page 72 and 73: forskellige missioner, så har Digi
Page 74 and 75: 74 hvervet, skal han desuden oplær
Page 76 and 77: 76 7. Forsvar af tempelskat eller l
Page 78 and 79: 78 For at lette implementeringen ha
Page 80 and 81: synes dog ikke det er så interessa
Page 82 and 83: Spillet er på alle måder multimod
Page 84 and 85: Ergonomisk besværlig brug af maski
Page 88 and 89: 88 forestille at tænke over situat
Page 90 and 91: frem for eksempelvis symboler er, a
Page 92 and 93: dialogen mellem spiller og spil, sa
Page 94 and 95: forvirrede. Behovet for forhandling
Page 96 and 97: objekter af RigidBody-klassen, der
Page 98 and 99: 14 Prototyper Udviklingen af spille
Page 100 and 101: 14.2 Nummer 2 Meget tid gik i perio
Page 102 and 103: og laves til (simple) feature-vekto
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: 106 en begrebsmæssig ramme om en a
Page 108 and 109: 15 Perspektiverende diskussion Med
Page 110 and 111: 16 Litteraturliste Posterne i litte
Page 112 and 113: Rouse, 2005 Game Design: Theory and
Page 114 and 115: Merriam-Webster, Creativity http://
Page 116 and 117: 17 Softwareliste Posterne i littera
Page 118: 18 Bilag A - International Phonetic
show all

3 Stemmebaseret interaktion - The Game Design Chronologist ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?